Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Millisekunders ventetid kan koste et salg i internetbutikken

Hvor hurtigt en hjemmeside bliver indlæst på en smartphone eller tablet har afgørende betydning for, hvor lang tid de besøgende opholder sig på siden og om de putter varer i den digitale indkøbskurv. Det viser en ny rapport fra CDN-virksomheden Akamai, hvor det fremgår, at selv millisekunders ventetid kan ses på virksomheders bundlinje.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kampen om kunderne er hård og for internetbutikker kan indlæsningshastigheden på deres hjemmeside ses på bundlinjen. Det viser rapporten The State of Online Retail Performance fra CDN-virksomheden Akamai.

Her fremgår det, at 53 pct. af besøgende fra mobile enheder forlader en hjemmeside, hvis den tager mere end tre sekunder at indlæse. Og bliver hjemmesiden ikke indlæst efter to sekunder, kan dette øge den såkaldte bounce rate med op til 103 pct. Bounce rate angiver antallet af besøgende, der kun klikker på én side og ikke klikker sig videre rundt.

Forsinkelser ved indlæsningstid på helt ned til 100 millisekunder kan nedsætte onlinebutikkernes konverteringsrate med op til 7 pct.

”Tålmodighed er jægerens vigtigste dyd, men bestemt ikke forbrugerens. Hvis en hjemmeside ikke bliver indlæst med det samme, er konkurrenten jo kun et klik væk. I rapporten kan vi se, at 28 pct. af kunderne ikke vender tilbage til en langsom side,” siger Per Sterner, der er nordisk chef i Akamai.

Vi vindueshopper fra mobilen

Rapporten viser også, at forbrugerne i særlig grad bruger deres smartphone, når de skal vinduesshoppe. Halvdelen af forbrugerne bruger nemlig deres smartphone til at finde produkter eller services på nettet, men kun én ud af fem gennemfører en transaktion.

Rapporten The State of Online Retail Performance er baseret på globalt data fra omkring 10 milliarder besøg på hjemmesider på tværs af Asien, Europa og USA. Rapporten blev tidligere udarbejdet af SOASTA, som Akamai opkøbte i april 2017.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere