Home » Skærm » Millioner af billige pixel til din pc
Millioner af billige pixel til din pc

Millioner af billige pixel til din pc

Share

Den knivskarpe UHD-opløsning er ikke forbeholdt tv-apparater, men fås nu også på pc-skærme. Priserne på UHD-monitorer er allerede på vej ned. Datatid TechLife tester Samsungs 28”, der er den første på markedet med en pris, hvor mange kan være med

Prisen på computerskærme med den meget høje UHD-opløsning – også kendt under betegnelsen 4K – er på vej ned. Vi har tidligere testet UHD-monitorer i prisklassen 20.000-30.000 kroner, men ganske som det nu også sker med UHD-tv’er, er prisen på monitorerne på vej ned. Samsung UD590 er et godt eksempel på dette. Skærmen fås for små 4500 kroner. Det er en skærm, der på mange måder er perfekt i computersammenhæng.

[pt id=’2032068′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den 28” store skærm står på en fod der er lidt for høj i nogles smag. Justeringsmulighederne er heller ikke overvældende.”‘]

Den 28” store skærm står på en fod, der er lidt for høj i nogles smag. Justeringsmulighederne er heller ikke overvældende.

Men spørgsmålet er selvfølgelig, om du overhovedet har brug for så høj opløsning. Svaret er et rungende ”måske”. Høj opløsning er nemlig fantastisk og det stik modsatte. For med masser af pixel og en høj pixeltæthed får du et billede med en enorm detaljering og samtidig giver de mange pixel en dybde og stoflighed i billedet, som er eminent.

Se også:  Samsung Galaxy S20 [TEST]: Kompakt mobil med toptunet teknologi

Dette gælder også med den testede skærm. Ulempen er, at ikoner på Skrivebordet, bogstaver i Word og så videre bliver meget små. Her skal altså bruges lidt tid i Windows på at sætte størrelsen op på teksten og ikonerne på skrivebordet. Ellers vil du ikke kunne holde ud at bruge skærmen.
Men du kan ligeså godt vænne dig til opløsningen, for i løbet af få år vil den utvivlsomt være enerådende.

Genial skalering

Problematikken med for små ikoner er løst simpelt hos Samsung, hvor du kan skifte mellem at få større tekst eller den ”naturlige” opløsning. Der er tale om en indbygget skalering i skærmen. Det giver lidt skift frem og tilbage, men det fungerer ret godt. Normalt, når man bruger en skærm i lavere opløsning, end den er bygget til, er tekst og grafik lidt ”ulden” med hakkede kanter. Det er ikke tilfældet her. De mange billedpunkter sikrer også et godt billede, selv når du bruger forkert opløsning.

Desuden håndterer skærmen, at du har to computere (eller andet, for eksempel en Blu-ray-afspiller) tilsluttet på samme tid. Så får du bare to skærmbilleder op, som deler skærmen. I spilsammenhæng er denne indstilling genial, da du så kan have en splitskærm, hvor du og din modstander kan kigge på skærmen, og I har begge høj opløsning.

[pt id=’2032069′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Smal skærm: Det lille ”udhæng” øverst hvor skærmen starter kan bruges til at samle kablerne. Fin detalje.”‘]

Smal skærm: Det lille ”udhæng” øverst, hvor skærmen starter, kan bruges til at samle kablerne. Fin detalje.

Skærmens responstid er på 1 millisekund, så den er virkelig god til spil. Du kan også bruge skærmen til tv-kigning, hvor den vil indstille opløsningen efter det, du ser – medmindre du beder den opskalere. Når vi kigger film i full HD, finder vi standardopløsningen på 1920 x 1080 pixel rigelig. Men streamer du UHD-indhold fra for eksempel internettet, kan du nyde den ekstreme opløsning på fulde 3840 x 2160 pixel.

Se også:  Sådan ser Samsung Galaxy Z Flip ud indeni

Generelt er vi imponeret over UD590-skærmen. Den høje opløsning er nærmest vanedannende. Der er fin kontrast, men også et billede, der er rart at leve med til hverdag. Der er ikke tale om en high-end-skærm til kritisk billedbehandling. Her skal du stadig stikke dybt i lommerne for at få optimale nuancer i farverne. Men når alt er målt og vejet, er det velkomment med en så høj opløsning på en skærm i 28”-format til så lav en pris. Og den bliver jo kun lavere med tiden!


Samsung U28D590DS
  • Brugervenlighed
  • Funktionalitet
  • Ydelse
  • Pris
4
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
monitor
Samsung
skærm
UHD

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S