Home » Transport » Seat kommer med prisvenlig elbil allerede i starten af næste år
Seat kommer med prisvenlig elbil allerede i starten af næste år

Seat kommer med prisvenlig elbil allerede i starten af næste år

Share

Seat Mii Electric bliver blandt de billigste elbiler på det danske marked, men byder på fornuftig rækkevidde og et fint udvalg af moderne udstyr. Den kan købes allerede fra marts

Vi skal ikke langt over på den anden side af nytår, før nye elbiler indtager det danske marked.

Allerede i marts er Seat klar med deres første bud på en elbil.

Det bliver ikke en Tesla-konkurrent. Vi er nede i en mere beskeden klasse, men det ligner faktisk en ganske fornuftig bil til byfamilien, der ikke skal køre landet rundt hver dag.

Også til lidt længere ture

Den er kompakt og nem at parkere og med en rækkevidde på op til 260 km (WLTP) er det faktisk muligt at køre lidt længere ture uden det store besvær. Når der bare er tale om bykørsel klarer Mii Electric op til 358 kilometer på en opladning fra det indbyggede 32,3 kWh batteri.

Se også:  El-løbehjul har erstattet 1,2 millioner bilture

Mii electric kan hurtiglade med 40 kW DC med et CCS-stik, så du har 80 procent på en time.

Lader man med 7,2 kW AC ved en ladestander i byen eller en ladeboks hjemme, tager det cirka 4 timer at nå 80 procent.

Bilen vil blive solgt med et Clever Unlimited-abonnement, der giver ubegrænset strøm til en fast månedlig ydelse. Installation af en ladeboks er ligeledes standard.

Ikke for de fartglade

Elmotoren yder 61 kW (83 hk) og 212 Nm. Tophastigheden er 130 km/t og 0-100 km/t sker på 12,3 sekunder. Ikke synderligt imponerende, men rigeligt til de flestes behov.

Der er klimaanlæg, højdejusterbart førersæde med varme og smartphone-integration med DriveMii App. Standardudstyret omfatter desuden varme i forruden, vejbaneassistent, trafikskiltegenkendelse, lys- og regnsensor og LED-kørelys.

Sådan ser det indvendige i Seat Mii Electric ud.

Sådan ser det indvendige i Seat Mii Electric ud.

Via app’en SEAT Connect er der adgang til bilens klimaanlæg, så man på forhånd kan opvarme kabinen på en kold vinterdag og køle kabinen på en varm sommerdag.

Se også:  Ford vil sælge flere elektrificerede biler end diesel og benzin i 2022

Den danske pris på SEAT Mii electric er ikke fastsat endnu, men da den tyske ligger på lidt over 20.000 euro, kommer vi næppe meget over 200.000 kroner i Danmark.


TAGS
elbil
elektriske transportmidler
seat

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S