Home » Betalingssoftware » Microsoft Office 2010
Microsoft Office 2010

Microsoft Office 2010

Share

Så er den på gaden – den nye version af Microsoft Office. 2010 er udgivelsen, og der er virkelig sket mange ting i programpakken

Office 2010 er den nyeste version af kontorpakken fra Microsoft. Den findes i mange forskellige versioner, og her på redaktionen har vi kigget på den store version, Office Profesional 2010. I denne anmeldelse kigger vi nærmere på seks af programmerne i pakken.

Ved første øjekast er der ikke den store forskel på denne version af Office, og den der ramte markedet for tre år siden. Men ved nærmere granskning er der faktisk ret store forskelle. Udover en ren kosmetisk opdatering, som du faktisk skal lede lidt efter i de fleste programmer, har Microsoft arbejdet på højtryk for at give deres kontorpakke bedre funktionalitet til samarbejde.

Web-applikationer

I Microsofts terminologi er de nye webbaserede tjenester blevet til Web Apps; programversioner, der kører over nettet.

Men de har også haft gang i udviklingen af deres Office Mobile 2010, en version af Office der kan køre på din Windows-baserede mobiltelefon. Endelig har de også udviklet kraftigt på deres SharePoint løsninger, så du i dag kan få vist og synkronisere filer med din computer, uanset hvor du befinder dig.

Der er ingen tvivl om, at det, der har talt meget for Microsoft med denne version af Office, er at gøre tingene lettere for brugerne. De har prøvet at fjerne fokus fra programmet og irritationen over, at du ikke kan finde bestemte funktioner, over til hvordan du får mest ud af dine data. Hvordan præsenterer du dem bedst muligt og ikke mindst; hvordan kan du lettest udveksle dem med dine kolleger, venner og samarbejdspartnere.

Det vil være forkert at sige, at Microsoft Office 2010 ikke stadig er en mastodont. Programmerne fylder stadig utrolig meget på din harddisk, og der er også ret store krav til din computers hardware, før programmerne kører ubesværet.

Men samtidig skal Microsoft også have ros for at have sendt en version af Office på gaden, hvor de virkelig har tænkt brugeren ind. Gjort det så let for ham som muligt og givet ham nogle avancerede værktøjer, der trods alt er lette at bruge.

Nok det program fra Microsoft som flest på et eller andet tidspunkt har stiftet bekendtskab med.

Word har udviklet sig fra at være et simpelt tekstbehandlingsprogram,
til at være et noget der er tæt på at være et dtp-program.

På mange måder ligner Word 2010 sin forgænger. Dog er der ting, der er værd at bemærke. Dels er knappen for udskrivning endt på den første fane i bånden, og du har lidt mere kontrol over printeren end bare at skrive ud.

[pt id=’2009343′ size=’large’ link=’file’]

 

En lille genialitet finder du under »indsæt«, hvor du direkte kan indsætte et skærmbillede.

Klik på knappen, og du ser de åbne vinduer, du har på skrivebordet, og som du kan sætte ind i dokumentet.

Helt generelt er menuerne blevet endnu lettere at finde rundt i, og fanen »Tilføjelsesprogrammer« viser, hvilke programmer der samarbejder med Word.

Microsoft-knappen er væk, og tilbage er menuen Filer. Her er det blevet let at arbejde med dokumentet, såsom at beskytte det og give tilladelser, gøre dokumentet klar til deling og administrere versioner af dokumentet.

Se også:  Stress-undersøgelse får Microsoft til at ændre i Outlook

Word 2010 minder en del om sig selv men har tydeligvis fået markante ændringer.

Sammen med Word er Excel nok det mest brugte program fra Microsoft. Det er også klart et af de bedste regnearksprogrammer, der nogensinde er lanceret, og version 2010 lader ikke sine forgængere noget tilbage at ønske.

Som i Word er Microsoft-knappen erstattet af menuen »Filer«, hvor du har samme muligheder som i Word.

[pt id=’2009338′ size=’large’ link=’file’]

 

Men derudover er det ikke de store ændringer, som Excel har undergået.
En af de ting, som det er tydeligt, der er sket med Excel, er, at der er kommet minidiagrammer med. Med den funktion har du mulighed for at indsætte et diagram i en enkelt celle i regnearket. Det er godt, hvis du hurtigt skal have et overblik over en udvikling.

Naturligvis er de almindelige diagramtyper bibeholdt, men minidiagrammet er en hurtig måde at arbejde på.

Samtidig er det blevet lettere at arbejde med datavalidering og ikke mindst »What-if« analyser.

Alt om DATA er stadig glade for samlingen af funktioner under fanen »Formler«, hvor det er let at finde logiske, finansielle og andre typer funktioner.
Excel er og bliver et fantastisk værktøj, og det har ikke ændret sig i version 2010.

Min personlige favorit når det komer til nyheder i Office-suiten. Med Office 2010 har Outlook fået en gennemgribende renovering. Dels er båndet, som blev introduceret i Office 2007 (undtagen Outlook), kommet med, dels er der sket så mange forbedringer, at det faktisk er et nyt program.

[pt id=’2009340′ size=’large’ link=’file’]

 

På fanen »Startside« er der kommet en boks med »Hurtige trin«. Her kan du definere regler, du kan bruge på enkelte eller flere emails. Det kan være, du ønsker at flytte bestemte mails til givne mapper, eller måske videresende mails og samtidig arkivere dem. Hurtige trin er rigtig smart og er blevet en af mine favoritfunktioner i Outlook 2010.

Dernæst er der kommet samtalevisning med. Emails, der hører sammen, eller er i samme tråd, kan nu vises som sammenhørende. Genialt, når du skal finde tilbage til gamle mails.

Når du åbner en mail, kan du se samtlige mails fra denne person i bunden af skærmen, du kan se de vedhæftede filer, der har indgået i mail-samtalerne, og du kan se møder og statusopdateringer.

Med Outlook 2010 er det blevet utrolig meget lettere at holde styr på kontakter og samtaler, og Outlook er igen mit favorit email-program.

Access er Microsofts database til de mindre avancerede databasebrugere, er et af de programmer, som der er meget store diskussioner om, hvorvidt det er et godt eller et dårligt program.

Det er tydeligt, at Access har fået en gennemgribende overhaling. Mange funktioner, der tidligere var lidt besværlige at finde, kan nu nås med enkelte klik. Microsoft har også trukket SharePoint direkte ind i Access 2010, så du nu kan oprette SharePoint-lister, når du arbejder i din database. Disse lister knyttes naturligvis sammen med databasen, og alle der arbejder på den, kan se dem.

[pt id=’2009337′ size=’large’ link=’file’]

 

En af de andre ting, der er kommet med i båndet, er »Formular« og »Formulardesign«. Det er et smart lille værktøj til hurtigt af få en formular med i din database. Under fanen »Eksterne data« er der nogle knapper, hvor du kan vælge, hvordan din database skal kommunikere med eksterne kilder.

Se også:  Stress-undersøgelse får Microsoft til at ændre i Outlook

Således kan du for eksempel få sendt data med email, eller du kan gemme det i Excel-format. Under »Databaseværktøjer« har du mange velkendte værktøjer og en enkelt ny; nemlig adgang til SharePoint, der så kræver en SharePoint-server.
Access er langt hen ad vejen en rigtig god database.

OneNote er nok et af de mest ukendte programmer i Microsofts Office-suite, hvilket ikke er så underligt.

Det er utrolig svært at sige præcist, hvad OneNote faktisk er for en størrelse. Den bedste måde et betegne OneNote på, er nok ved at kalde det for en elektronisk notesbog.

[pt id=’2009339′ size=’large’ link=’file’]

 

Oprindelig var OneNote mest tiltænkt folk, der brugte tablet-pc, men nu har programmet udviklet sig så det er rigtig velegnet til almindlige pc’ere.

I OneNote opretter du små bøger og faner under dem. På de enkelte faner kan du så skrive noter, samle billeder, emails, link fra nettet og meget mere. Således kan du for eksempel direkte fra Outlook sende en email til OneNote, eller du kan indsætte et skærmklip fra et vindue på din computer.

Du kan også scanne dokumenter direkte ind i OneNote, du kan tegne og skrive håndskrift.

Hvis du har brug for at dele dine OneNote bøger, så klares det også let over nettet, og på den måde er det let at samarbejde om projekter og lignende.
OneNote er faktisk et spændende program, der desværre stadig lever en lidt stille tilværelse. Måske kan Office 2010 rette op på det.

Hvem kender ikke PowerPoint? Alle, der har været til en forelæsning eller et foredrag, har set en PowerPoint-præsentation. Derfor er PowerPoint naturligvis også med i samtlige af de udgaver som Office 2010 bliver sendt på gaden i.

[pt id=’2009341′ size=’large’ link=’file’]

 

Bortset fra den grafiske overhaling som PowerPoint har fået, så virker det umiddelbart ikke som om, der er sket meget med programmet.

Men et sted er der nu stadig sket en hel masse. PowerPoint er nemlig blevet et ret avanceret billedbehandlingsprogram. Når du har sat et billede ind i din præsentation, har du mulighed for at redigere ret meget i billedet.

Du kan for eksempel ret let fjerne baggrunden på et billede, hvis du gerne vil isolere et motiv. Du kan ændre på skarphed, lysstyrke og kontrast. Du kan ændre på farvemætning og tilføje kunstneriske effekter. Alt samme noget du gør med ganske få museklik, og det virker utrolig effektivt og overbevisende.

En anden ny funktion i PowerPoint er muligheden for at dele et billede op over to billeder. Det giver en utrolig spændende effekt, når du laver præsentationer.
PowerPoint 2010 giver rigtig mange muligheder og er blevet endnu lettere at bruge.


Office Professional 2010
  • Features
  • Brugervenlighed
4.5

Alt om DATA siger

Microsoft har sendt deres nyeste version af Office på gaden, og det er klart den bedste nogensinde. Forbedringerne er markante, og uanset om du køber den lille version til hjemmet eller den store til virksomheden, kan du godt glæde dig.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Access
Excel
Office
Office 2010
office web apps
onenote
Outlook
powerpoint
Word

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S