Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Microsoft zoomer ind på IoT

På Microsofts årlige Convergence-konference var der særligt fokus på værdiskabelsen i Internet of Things. Blandt andet i kraft af en helt ny integreret Azure IoT-løsning og Windows 10 IoT.

Af Jakob D. Lund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For nylig afholdt Microsoft sin årlige konference for forretningssystemer, Convergence, i Atlanta i USA. Konferencen satte særligt fokus på Microsofts nye produkter og services, der styrker virksomheders kommunikation og beslutningsprocesser gennem bedre adgang til dataindsigter og en ny integreret løsning til Internet of Things.

“Virksomheder er sultne efter at udnytte de muligheder, der ligger i teknologier som machine learning og predictive analytics,” sagde Microsofts CEO, Satya Nadella, ved åbningen. “Det er først, når virksomhederne får skabt en kultur, hvor data og indsigt danner grundlag for beslutninger, at de for alvor formår at skabe en egentlig forandring.”

Bedre forudsigelse og udnyttelse af data

I Danmark hos Danske Fragtmænd anvender man både CRM- og ERP-systemer til procesoptimering. Samtidig styrker forretningssystemerne samarbejdet og giver nem adgang til data.

Peer Oman, it-udviklingschef hos Danske Fragtmænd, er særlig begejstret for nyhederne omkring Big Data og de nye analyseværktøjer, som blev præsenteret på Convergence-konferencen, siger han i en pressemeddelelse.

“Nyhederne inden for Business Intelligence og predictive analytics giver os nye værktøjer til at udnytte data smartere og bedre forudsige adfærd og aktiviteter. Især nyheden omkring Azure Stream Analytics, hvor vi kan håndtere store mængder data i realtid fra forskellige enheder, koblet sammen med intelligente søgninger i machine learning og bedre overblik i Power BI, giver os mulighed for at lave flere og bedre forudsigelser i fremtidig planlægning.”

Den danske marketingchef for Dynamics, Ricky Gangsted-Rasmussen, som også deltog på Microsoft-konferencen, siger om årets nyheder:
“Vi har på dette års konference set, hvordan vores innovative kunder kombinerer ny teknologi fra Office, Azure og Dynamics til at skabe værdi for deres egne kunder, men vi har kun set starten af det potentiale, som skyen bringer til at forbedre forretningsprocesser.

Kunder som JJ Food Service har vist os, hvor hurtigt der kommer resultater direkte på bundlinjen, når forretningsprocesserne i Dynamics bliver kombineret med f.eks. Azure Machine Learning, hvor man bl.a. kan generere mersalg ved dynamisk brug af købshistorik fra tusindvis af andre kunder. En anden stor værdi ligger i Azure Internet of Things, hvor man bl.a. kan undgå spild og sikre kvalitet ved løbende temperaturkontrol af varer under transport.”

“Mine møder med de danske kunder på konferencen bekræfter, at de har mange forretningsideer, og i kombination med de nye teknologier, vi lancerer, er potentialet stort set ubegrænset,” slutter han.

Microsoft Azure IoT Suiteer en ny,integreret IoT-løsning, der udnyttermulighederne i Azure, tilbyder simplere betalingsmodeller og giver nem adgang til data, så virksomheder bedre kan sammensætte, styre og analysere alle deres it-enheder. IoT-løsningen bliver tilgængelig i preview senere på året og indeholder færdige applikationer, som virksomheder kan anvende til typiske IoT-scenarier, såsom fjernovervågning, værdistyring og forudsigelser i for eksempel forbrug og vedligeholdelse. Dette gør implementering nemmere og giver mulighed for at skalere løsningen til at kunne håndtere millioner af enheder på sigt. Azure Stream Analytics hjælper kunderne med at håndtere store mængder af data i realtid, som kommer fra forskellige enheder.

Windows 10 til IoT.Windows 10vilblive tilgængeligi versioner, der understøtter en bred vifte af IoT-enheder. Windows 10 IoT vil bl.a. tilbyde en Windows-platform med universelle applikationer og drivere, som kan håndtere en række enheder – lige fra simple controllere og gateways til mere kraftfulde enheder såsom hæve-automater og industrielle robotter. Windows 10 IoTgiver samtidigen høj sikkerhedsstandard, mulighed forat koble maskiner sammen i netværksamt mulighed for atforbindemaskiner til skyen i samspil med Azure IoT-applikationen.

Power BIer en såkaldt ’self-service BI-løsning’, dergør brugernei stand tilat identificere, analysere, visualisere og dele data via velkendte Office-værktøjer. Løsningen hjælper i dag kunder med at tage pulsen på deres forretning via live dashboards samt atdele data og indsigter med kollegaer og kundervia interaktive og visuelle rapporter. Nye Power BI connectors, dashboards og rapporter til populære datakilder som Google Analytics og Microsoft Dynamics Marketing bliver tilgængeligei dennærmeste fremtid.

Næste version af Microsoft Dynamics CRM forventes klar i slutningen af andet kvartal af 2015. Denne versionbyder på markanteforbedringer i ydelse og giver samtidig dybere integration til Office 365. Med nye forbedringer i informationsstyringen vil man ligeledes opleve forbedringer i effektivitet og samarbejde. CRM Spring ’15 indeholder også Microsoft Social Engagement, den seneste opdatering til Microsofts sociale monitoreringsværktøj, der er udviklet til at overvåge aktiviteter og engagere direkte i Dynamics CRM eller Office. Informationerne, som man modtager fra denne løsning, holder virksomheder bedre orienteret om, hvad kunderne siger på tværs af sociale kanaler.

Office Delve, der nu bliver tilgængeligt globalt, anvender avancerede ’machine learning’-teknikker, der hjælper mennesker med at finde frem til relevante dokumenter, samtaler og kontakter fra Office 365. Indhold fra Exchange Online og Yammer er nu også tilgængeligt via Office Delve.

Office 2016 previewtil it-professionelle og udviklere blev ligeledes offentliggjort. Dette er en vigtig milepæl for næste version af Office til Windows. Office 2016 forventes tilgængeligt i andet halvår af 2015. Microsoft opfordrer it-professionelle og udviklere blandt større virksomheder til at tilmelde sig preview-programmet og tage del i udviklingen af fremtidens Office.

Skype for Business (tidligere Microsoft Lync)er nu tilgængeligt som teknisk preview, og den nye Skype for Business-klient, server og Office 365-service har været tilgængelig siden april. Skype for Business leverer en video- og stemmeoplevelse i høj kvalitet, der styrker samarbejde mellem mennesker og virksomheder. Den er baseret på brugerfladen fra Skype, og man kan direkte fra Skype for Business opsøge og kontakte enhver i Skype-netværket.