Af Aksel Brinck, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Støj i baggrund – for eksempel musik eller raslen fra kopper og bestik på en cafe – er forstyrrende, når man taler i telefon. Det vil Microsoft nu gøre noget ved i kommunikationsværktøjet Teams.
Ifølge Techradar arbejder Microsoft på en opgradering, som vil få telefonfunktionen i Teams til automatisk at opdage generende lyde i baggrunden. Denne støjreduktion vil ved hjælp af maskinlæring især fokusere på de mest forstyrrende lyde, herunder altså musik.
Støjreduktionen vil dog ikke ske automatisk. Teams vil i en meddelelse informere brugeren, når der for eksempel er musik i rummet. Dette vil så give slutbrugeren mulighed for at bestemme, om musikken virkelig er uønsket baggrundsstøj, eller om musikken er et ønsket signal – hvis man for eksempel er til undervisning i musik.
Klar i løbet af januar
Opdateringen er under udvikling, og Microsoft håber, den er klar til computerbrugere i løbet af januar.
Teams er tydeligvis et stort indsatsområde for Microsoft lige nu. Corona-pandemien og den nye trend med hybride arbejdspladser har ført til en række opgraderinger af Teams hen over det seneste år.
Læs her om flere andre opgraderinger, som er på vej i Teams.