Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Microsoft klar med 84" Surface-tablet

Surface Hub er en gigantisk touchskærm baseret på Windows 10. Fra september kan danske virksomheder få den ind i mødelokalerne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Microsoft introducerer nu en helt ny enhed, designet til at optimere mødeaktiviteter og samarbejdsprocesser. Microsoft Surface Hub er en stor Windows 10-baseret touchskærm, som findes i hhv. 55” og 84”.

Med Surface Hub får man samme anvendelsesmuligheder som en komplet Windows 10-enhed sammen med en specialdesignet brugerflade, der er udviklet særligt til brug i mødelokaler og andre fællesarealer. Surface Hub er således designet til interaktion og nye former for samarbejde, hvor grundtanken er, at alle mødedeltagere kan gå op til skærmen for at bidrage med idéer og information.

”I rigtig mange virksomheder, for eksempel vores egen, er effektivt samarbejde, videndeling, problemløsning og udvikling helt centralt for virksomhedens produktivitet og succes. Men i takt med, at vi alle sammen bliver mere mobile og samarbejder med kollegaer på tværs af landegrænser, bliver det en stadig større udfordring at sikre effektivt, fleksibelt og værdifuldt samarbejde,” siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows.

Surface Hub leveres med specialdesignede Office-programmer, så mødedeltagere kan brainstorme og tage noter direkte på skærmen i OneNote. Samtidig kan kollegaer, der ikke er på kontoret, være med i mødet på lige fod med resten af deltagerne via integrationen med Skype for Business, ligesom alle mødedeltagere kan dele indhold til skærmen direkte fra deres laptop, tablet og smartphone. Alle noter bliver let delt via OneNote til alle mødedeltagerne efter mødet.

”Mange har sikkert prøvet at være med i et møde via telefon. Man har dårlige forudsætninger for at deltage på lige fod med andre og bidrage med idéer og løsninger, men det ændrer vi nu på. Med Surface Hub skaber vi nye muligheder for, hvordan man kan generere nye idéer, løse problemer og være produktiv med sine kollegaer og samarbejdspartnere – hvad enten man er i samme rum eller ej,” forsætter Martin Thorning Hansen.

Samme brugerflade på tværs af enheder

Da Surface Hub er baseret på Windows 10, har mødedeltagere mulighed for at inddrage eksisterende forretningsapplikationer i deres møder, ligesom man kan installere universal apps til Windows på enheden, herunder Word, Excel og PowerPoint. Universal apps er en ny tilgang til apps i Windows 10, der basalt set betyder, at en given app er den samme på tværs af alle brugerens enheder, f.eks. laptop og smartphone, men tilpasser udseende og funktionalitet til skærmstørrelsen. Microsoft har desuden udviklet særlige versioner af Skype for Business og OneNote, som er optimeret til Surface Hub.

Skærmen i Surface Hub er designet til interaktion via touch- og pen-input, og kan registrere multitouch-input via 100 punkter og input fra op til tre penne på samme tid. Surface Hub er udstyret med to 1080p videokameraer og fire mikrofoner, der registrerer lyd og tilpasser sig retningen af lydkilden for at reducere baggrundsstøj under videokonferencer. Surface Hub har indbygget Wi-Fi, Bluetooth 4.0, NFC og en række eksterne porte, så man nemt kan forbinde andre enheder til skærmen enten via kablet eller trådløs forbindelse.

Enheden vil løbende blive opdateret via Windows Update for Business, så virksomhederne altid er sikret de seneste innovationer og sikkerhedsopdateringer.

I Danmark til september

Surface Hub findes i to konfigurationer – Surface Hub 55” med Intel Core i5-processor og Intel HD 4600-grafik og Surface Hub 84” med Intel Core i7-processor og Nvidia Quadro K2200-grafik.

Danske virksomheder og organisationer kan bestille Surface Hub fra d. 1. juli, og de er klar til levering i løbet af september. De danske priser er dog endnu ikke offentliggjort, men i USA koster Surface Hub fra 6.999 dollars for 55"-modellen og fra 19.999 dollars for 84"-modellen. Ganger man dette med ti, nærmer man sig nok de danske priser.




IT-JOB

InCommodities A/S

Senior Portfolio Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

SAP Project Manager

Businessmann A/S

DevOps Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere