Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny Microsoft-app tjekker børnenes mobilkøb, skærmtid og færden

Hvor meget tid bruger børnene foran skærme, og hvor er de henne lige nu? Det kan en ny app fra Microsoft afsløre.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du vil have styr på dine børns skærmforbrug, findes der i dag en lang række apps, som kan bruges til at holde øje med de små poder – hvis ikke det princip støder dig. Nu kan du også vælge Microsoft Family Safety-appen, som netop er lanceret.

Microsoft Family Safety fungerer godt, hvis børnene (ligesom dig) har en Microsoft-konto samt en Windows 10- og/eller en Xbox-enhed. Men det er ikke en forudsætning

Tjekker skærmforbrug

Appen viser en aktivitetsoversigt over, hvor meget tid børnene har brugt foran skærmen på computere, mobiltelefoner og altså en Xbox-spillekonsol. Den kan også vise, hvad børnene har søgt efter på nettet.

Både børn og forældre får en ugentlig rapport sendt som mail. Ideen er, at den fælles mail giver begge parter mulighed for at samtale om skærmforbruget og måske ændre på det.

Du kan nøje følge dine børns skærmtid og deres brug af spillekonsollen Xbox.

Forældre kan endda sætte skærmtidsbegrænsninger ind ved hjælp af appen. Man kan filtrere tilladelserne, så de for eksempel ikke gælder apps til undervisning. Muligheden for individuelt at styre adgangen til apps fungerer med Xbox- og Android-enheder.

Forældrene kan også tjekke, om børnene henter apps eller køber noget i Microsoft Store eller mobilbutikker.

Barnet følges på kort

Appen kan endda bruges til at holde øje med, hvor børnene og andre familiemedlemmer befinder sig. Det sker på et kort. Nogle vil nok synes, det er at gå over grænsen, men flere andre apps tilbyder lignende overvågningsfunktioner.

Hvor effektiv appen i det hele taget er, afhænger af, hvilke enheder der bruges. Lokationsbestemmelse og indkøb i app-butikker fungerer ikke altid. For eksempel kan appen ifølge teknologi-sitet TechCrunch ikke registrere køb i Apples App Store, fordi Apple ikke har frigivet nogen API til dette formål.

Her er hele kortet vist, men du kan zoome ind på dine børs færden helt ned på gadeniveau.

Senere vil der ifølge Microsoft komme nye funktioner, for eksempel lokationsalarmer og køresikkerhed (sidstnævnte dog ikke i Danmark). Appen er gratis, men disse funktioner kræver et Microsoft 365-abonnement.

Appen er også lanceret på dansk til både iOS og Android.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere