Home » Sikkerhed » Microsoft belønner hackere – er det moralsk forkasteligt?
Microsoft belønner hackere – er det moralsk forkasteligt?

Microsoft belønner hackere – er det moralsk forkasteligt?

Share

150.000 dollar – det er belønningen til de hackere, der kan finde
sikkerhedshuller i den nyeste version af Microsofts styresystem Windows
8. Microsoft løftede ifølge Reuters sløret for det opsigtsvækkende
rekrutteringsprogram i denne uge

Det er ikke første gang it-industrien inviterer uspecificerede it-nørder, og altså også elitehackere til at finde software-svagheder. I øjeblikket har Google et program kørende med præmier for 1,7 millioner dollar, Facebook har udbetalt op til 1 million dollar de sidste to år, Adobe ansætter jævnligt hackere osv. Det er med andre ord blevet almindeligt og øjensynligt moralsk accepteret at hyre hackere som en slags konsulenter.

Men er det rimeligt? Er det virkelig i orden at lukke en gruppe it-folk ind, som kan have deltaget i aktiviteter, der er ulovlige? Hvis nogen skulle have glemt det, er det ikke tilladt at foretage indbrud, heller ikke digitalt indbrud. Det ville vel svare til, at man ansatte og belønnede tyveknægte for de færdigheder, de havde opnået ved at bryde ind i private boliger, mens de er på toppen af deres forbryderkarriere.

Se også:  Nu er .NET-platformen på vej til den store forening

Der er jo ikke tale om, at man ansætter tidligere kriminelle, som har fået deres straf, og har forladt den kriminelle løbebane. Microsoft beder hvem som helst om hjælp til initiativet Microsoft Security Bounty Programs – blot de er over 14 år (!) og ikke kommer fra sanktionsramte lande som Cuba, Iran, Nordkorea, Sudan og Syrien.

Der kan være fornuftige, unge mennesker blandt bidragsyderne, men der kan meget vel også være hardcore-kriminelle imellem, udskud, som har tjent millioner på malware og hacking, men som endnu ikke er blevet opdaget. Det kan Microsoft og de andre virksomheder på ingen måde vide sig sikre på, at der ikke er. Microsoft bruger endda selv ordet ”hackers” i invitationen.

Se også:  Global hackathon med særligt projekt for minimering af fedme hos børn

Når denne praksis overhovedet finder sted, er det sandsynligvis, fordi de dygtigste sikkerhedseksperter for længst har fået et eksorbitant vellønnet job i andre firmaer. Microsoft og de øvrige virksomheder, der benytter sig af hacker-rekruttering, er på udkig efter nye, kloge hoveder, som kan stoppe de sikkerhedshuller, som koster dyrt både på bankkontoen og på renommeet. Men fremgangsmåden er bare ikke i orden, eller hvad?

Aksel Brinck,
Chefredaktør, Datatid

Hvad synes du? Skriv din mening herunder.


TAGS
hacking
Microsoft
Windows 8

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S