Home » Hovedtelefoner og højttalere » Meze Empyrean [TEST]: Stor musik i en tynd membran
Meze Empyrean [TEST]: Stor musik i en tynd membran

Meze Empyrean [TEST]: Stor musik i en tynd membran

Share

En hovedtelefon bygget efter det såkaldte magnestatiske princip er en sjældenhed, og ofte går forsøg på metoden galt. Rumænske Meze har knækket koden og har skabt en på alle måder lækker og ekstremt velspillende hovedtelefon. Prisen er derefter.

Det her er ikke kun luksus; det er også noget komplet andet, end det vi er vant til at opleve. Man skulle ellers ikke tro, at en hovedtelefon kunne overraske. Men så se og hør her.

Normalt skaber en hovedtelefon af enhver art lyd med en højttalerenhed af samme type, som den der sidder i en hi-fi-højttaler eller en moderne streaminghøjttaler. Et elektrisk signal, der afspiller musiksignalet, bevæger en magnet og en påmonteret plast- eller papmembran.Membranen sætter luften i svingninger, og disse svingninger opfattes af øret og fortolkes i hjernen som musik. Men ganske få, særligt luksuriøse højttalere benytter et noget anderledes princip. Det er magnestater. Her er en ultratynd film forbundet med spoler, og små, men kraftige magneter på hver side af filmmembranen bevæger denne i takt med musikken.

Den tynde filmmembran i midten skaber musikken. Den måler blot 0,16 mm og har et aktivt overfladeareal på 4650 mm2. De mange små magneter sidder på hver side af membranen i en speciel form, så de håndterer hver sit område af membranen. Magneterne er lavet i neodymium, som er et af de bedste materialer til det formål.

Fordelen ved dette princip er, at man kan benytte en særlig let membran, der kan gengive musikken nærmest uden forvrængning. Desuden kan man gøre membranarealet meget større end i en traditionel højttalerenhed. Alt dette skaber grundlaget for fremragen-de lydgengivelse – i hvert fald, hvis konstruktionen er lavet rigtig, for det kan nemt gå galt. Princippet benyttes kun i hundedyre og meget store højttalere. Det er uhyre sjældent, at man ser nogen, der tør benytte det i et sæt hovedtelefoner. Men det har den rumænske lydspecialist Meze gjort med hovedtelefonen Empyrean.

Meze Empyrean
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
  • Samlet vurdering

Dommen

Meze Empyrean er for de få, der vil ofre over 20.000 kroner på en hovedtelefon, der er perfekt på ét punkt: lydgengivelsen. Denne magnestat kan endda skabe en dynamisk og kraftig bas.

Højttalerenhed: Magnestat
Konstruktion: Åben, isodynamisk hybrid
Frekvensområde: 4-110.000 Hz
Impedans: 31,6 ohm
Vægt: 460 gram
Pris: 23.955 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Hi-Fi
høretelefon
over-ear

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S