Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pres det maksimale ud af din PC

Overclocking er den benhårde vej til en hurtig PC. Læs her om al den hardware, software og viden, du skal bruge ...

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Overclocking. Det har længe været en del af pc-entusiastens virkemidler, når det gælder om at vride den sidste dråbe kraft ud af maskineriet. Uanset om man har valgt AMD eller Intel, har der stået overclocking på menuen, lige så længe som der har været chips i pc’er. Grundprincippet er enkelt: Skru op for strømmen, arranger tilstrækkelig køling enten med vand eller luft (eller flydende kvælstof for de mere eventyrlystne) og forøg Hz-outputtet fra den hardware, der skal forbedres.

Men det foregår ikke uden risiko. Vi er kommet langt inden for overclocking, men det er stadig muligt at brænde cpu, gpu, ram og bundkort af, så delene er mere forkullede end sommerens grillpølser. Derfor skal man altid begynde med at spørge sig selv, om det er risikoen værd. Svaret er generelt: mere eller mindre. Det er ikke til megen hjælp. Det må vi hellere vende tilbage til.

Intels nyeste og bedste chips har gang på gang bevist, at en cpu-kerne af god kvalitet ofte overgår en stigning i gigahertz. På den anden side kan en forbedring af ydelsen hos en to år gammel kerne, så den kan holde trit med den yngre generation, være med til at spare en del penge og måske udsætte opgraderingen et år eller mere. Her kan du skridt for skridt læse, hvordan du overclocker din cpu, ram og gpu.

Lær, hvordan du udnytter processorens potentiale, i 10 enkle trin

Før vi går i gang, skal du have styr på nogle grundlæggende principper. Det første er varme. Jo mere spænding, man giver sine komponenter, desto mere varme genererer de. Det andet princip er, at jo større clockhastighed man prøver at opnå, desto større spænding skal man bruge. Og det tredje er, at der er en grænse for, hvor stor spænding pc’ens dele kan tage imod, uden at de lider skade. Det kan vise sig i form af lavere framerates for gpu’er, dysfunktionelle processer på cpu’en eller sågar en manglende evne til overhovedet at boote. Her når vi grænsen for overclocking.

Alle chips er født lige, men nogle er mere lige end andre. Man hører somme tider folk, der overclocker, tale om ”The Silicon Lottery” (siliciumlotteriet). Det drejer sig kort sagt om hver enkelt processors fremstillingsproces. Små unøjagtigheder i tildelingen af silicium fører til en variation i, hvor godt chipsene yder, både når det gælder stabilitet efter en stigning af spændingen og den mængde af varme, de producerer ved maksimal belastning. Man kan være heldig med sin chip, og man kan være uheldig. Det kan afspejle sig i alt lige fra en forskel på 0,2 GHz og helt op til 1 GHz i overclocking-potentiale.

Vi går ud fra, at du har en køler, som du selv har valgt, og en processor, der kan overclockes (K/X-serien fra Intel og alle AMD-chips). Vi regner også med, at du ved, hvordan man kommer ind i BIOS. Og så går vi i gang.

Forudsætningen for en vellykket overclock er, at vi ved, at cpu’en er stabil både i tomgang og ved maksimal belastning. Det finder vi ud af ved hjælp af et stykke software ved navn Prime95 fra http://bit.ly/1kVNJZh. Du skal også downloade et program, der nøjagtigt kan måle de temperaturer, din cpu genererer.

Hertil bruger vi Core Temp fra www.alcpu.com/CoreTemp/, for det kan arbejde sammen med kerner fra både AMD og Intel. Der er andre muligheder – Corsair og NZXT har speciel software, der fungerer sammen med deres AIO’er, og de fleste bundkort har temperaturstyring, så man kan få adgang til fra skrivebordet. Hvis du ikke har lyst til at installere noget på din maskine, er Real Temp GT sagen.

2 Kernetemperatur

Når disse programmer er blevet pakket ud og installeret, skal
du indlæse Core Temp, så du kan overvåge cpu’ens temperatur. Se altid på
den laveste kernetemperatur og dan
dig et godt indtryk af, hvor varm cpu’en bliver.

3 Stresstest

Nu skal vi afprøve cpu’en ved standardfrekvensen for at se, hvor varm den bliver ved tophastighed. Start Prime95, og vælg ‘Just stress testing’. Nu får du en liste over valgmuligheder med hensyn til den stresstest, du vil gennemføre. Vælg ‘Blend Test’, og tryk ‘OK’.

4 Ind i BIOS

Efter omkring 5-10 minutter, når temperaturerne er blevet stabile, går du ind i Prime95. Vælg ‘Test’ på den øverste bjælke, og klik på ‘Stop’. Genstart nu pc’en, og tryk løs på [Delete]-tasten for at komme ind i BIOS. I denne test bruger vi et ASRock Z97 Extreme 4-bundkort, og dets UEFI afviger måske lidt i sammenligning med de andre producenter på markedet, men de grundlæggende indstillinger vil være de samme.

5 Auto-overclock

Når du er inde i BIOS, skal du finde overclocking-fanen. Hos os hedder den ‘OC Tweaker’. Her har du flere valgmuligheder. Den nemmeste måde at overclocke din pc på består i at lade bundkortet gøre hovedparten af arbejdet. De fleste producenter leverer overclock-profiler, der som regel rækker fra 4 GHz til 4,8 GHz, afhængig af den installerede cpu.

Når man sætter bundkortet til at køre en af disse profiler, giver man mulighed for at overclocke chippen til den pågældende frekvens, uden at brugeren bliver blandet ind i det. Det kan være en hurtig løsning, navnlig hvis man kun vælger en konservativ overclock (3,5 GHz til 4 GHz, for eksempel), men den er ikke befordrende, hvis man vil overskride 4,8 GHz-grænsen, eller hvis man ikke kan opnå denne frekvens via de automatiserede profiler.

6 Ændring af multiplikatoren

Mere erfarne brugere finder manuel kontrol langt mere tilfredsstillende. Her skal man ændre cpu’ens multiplika-tor for alle kerner til det tal, man ønsker at opnå. I dette tilfælde er tallet 35. Så arbejder multiplikatoren med kernernes BCLK-frekvens (base clock), der som regel er 100, på at opnå det endelige tal på 3,5 GHz. I denne guide vil vi til at begynde med prøve at overclocke vores cpu fra 3,5 til 4 GHz, simpelthen ved at ændre multiplikatoren.

7 Test ved fuld belastning

Når du har ændret cpu-tallet til 40, skal du gemme ændringerne og gå ud af BIOS. Boot ind i Windows, åbn Core Temp for at overvåge cpu-temperaturen, og åbn så Prime95. Vælg ‘Options’, ‘Torture Test’ og til sidst ‘Blends Test’ for at se, hvordan din chip klarer sig ved maksimal belastning. Hvis den er stabil i mindst fem minutter, kan vi begynde at skrue op for multiplikatoren for at opnå en højere overclock.

8 Find grænsen

På dette stade skal du øve multiplikatoren med én og gentage processen med stresstest i Windows hver gang, indtil du når det punkt, hvor du enten får en blå skærm, eller din cpu begynder at kvæle sig selv i varme. Det bedste er at få blå skærm, før du når temperaturgrænsen.

9 Skru op for spændingen

For at løse problemet med den blå skærm skal vi begynde at arbejde med Vcore-spændingen. Tilbage til BIOS. Her skal du finde CPU Vcore Voltage Mode. Skift den til ‘Fixed’. På dette trin skal du måske foretage noget research for at finde ud af, hvilken standard-Vcore din cpu tager, og hvad andre folk foreslår til overclocking. Du skal begynde med at øge spændingen med 0,01 volt ad gangen, indtil du kan boote, stressteste og bevare stabilitet ved din ønskede frekvens. Når du er blevet lidt mere tryg ved overclocking, vil du begynde at øge spændingen med 0,05 eller 0,1 ad gangen. Det gælder her om at lære, hvordan din cpu reagerer på forskellige grader af spænding.

Til sidst når du et punkt, hvor du ikke kan nå op på den næste frekvens, uanset hvor megen spænding du dynger på. Det er her, du skal skrue din overclock tilbage til 0,1 GHz og føre Vcore-spændingen tilbage til de seneste stabile indstillinger. Der skal du blive, for det er din endelige overclock.

10 tilbage til testarbejdet

Af hensyn til en stabil overclock bør du nu benchmarke så længe, som du finder passende. Det kan være alt lige fra en time til en hel dag, afhængig af hvor tålmodig du er.

Det første, du skal overveje efter at have besluttet dig for overclocking, er, hvad du skal bruge til at afkøle dine komponenter. Groft sagt duer standardkølerne fra AMD og Intel ikke, når det gælder om at sprede den overskudsvarme, der opstår, når man skruer op for spændingen. De er beregnet til at tage sig af det, som processoren kan generere ved standardfrekvensen og ikke meget mere.

Luft

Den traditionelle og nemmeste løsning er at satse på luftkøling til cpu’en. Der findes et væld af luftkølere på markedet fra forskellige producenter, men det er afgørende, at man afvejer kølerens størrelse mod rammens højde og kabinettets omfang. Man skulle meget nødig komme ud for at købe en ny køler til sin fine nye i7-4790K for derefter at konstatere, at den ikke kan være oven på ens Corsair Dominator GTs. Dark Rock Pro 3 er en af vores yndlingskølere – den er tyst, og alligevel kan den spare cpu’en for over 250 W TDP og sikre en sval maskine.

Alt i en-vandkøling

Den anden mulighed, som alle vi på Alt om DATA foretrækker, er en alt i en-vandkøler. Du har sikkert mødt en del af dem – Corsairs Hydro H100i er den mest berømte af dem alle. Der er her tale om hurtige og nemme løsninger, og de leverer ofte langt bedre køling end en enkelt luftkøler på grund af deres større overflade. De er også meget nemmere at installere og kan holde orden i maskinen, samtidig med at man relativt nemt kan udskifte komponenter.

Custom-loop-køling

Endelig er der den vildeste luksus, den såkaldte custom loop. Det er drømmen, crème de la crème for enhver teknologientusiast, som begiver sig ud på rejsen mod en vellykket overclock. Det er også en løsning, som det i de senere år er blevet stadig nemmere at bygge. Det er afgjort også den mest effektive af de tre muligheder, men på grund af muligheden for at udvide ens loop ved at tilføje flere kølere og køle flere komponenter kan den blive meget firkantet. Det gælder især, hvis man for eksempel vil udskifte et grafikkort.

Under alle omstændigheder skal man udføre en grundig research, før man kaster sig ud i det, for man kan hurtigt komme af med mange penge. Og det er med de billigste komponenter på markedet. Men hvor ser det godt ud, når man er færdig. Et strålende eksempel er Parvum Titanfall.

Vent! Vi er ikke færdige endnu. Overclocking er ikke begrænset til processoren

1 Hvad er frekvensen?

Det er meget vigtigt at kende sin rams frekvens, når man køber den. Vi ville ikke gå under 1600 MHz, hvis vi skulle bygge en ny maskine i dag. Med Skylake og ddr4 lige om hjørnet ville vi være fristet til at tøve en kende og vente på det, fordi prisen på den næste generation af hukommelse stadig falder.

2 Profilopsætning

Vi bruger et par Corsair Dominator Platinum, der er sat til en hastighed på 2.133 MHz. Hvis man vil drage nytte af en eventuel potentiel forøget clockhastighed, skal man konfigurere hukommelsen med den korrekte profil ved installationen. Altså enten Intels XMP-profiler eller AMD’s AMP-profiler. Det er netop, hvad vi vil bruge for at opnå en beskeden overclock af hukommelsen.

3 Skru op for frekvensen

Gå igen ind i BIOS ved at tampe løs på [Delete]-tasten. Sørg for, at du har valgt enten din XMP-profil eller din AMP-profil, og skift så din hukommelsesfrekvens til én frekvens højere end hukommelsens standardfrekvens. Sandsynligvis kan din ram håndtere og bibeholde denne frekvens, uanset hvad standardtallene siger.

4 Videre op

Hvis du vil videre endnu, skal vi denne gang ændre BCLK-frekvensen i stedet for at justere en ram-multiplikator. Den kan du forøge i meget små trin. Men det forøger også cpu’ens grundlæggende overclock, og hvis du allerede har overclocket din chip til det maksimale, kan du sandsynligvis hverken tvinge hukommelsen eller cpu’en videre.

Sidst, men ikke mindst: Den sidste triumf for overclocking

Med DirectX 11 er overclocking af gpu’en det område, der betyder mest for gamere. Men det er også her, overclocking har ændret sig mest markant. Det skyldes, at med Nvidias GPU Boost og AMD’s Power Tune er det ikke længere muligt blot at skrue op for spændingen og dermed forøge kortenes clockhastigheder.

I dag er det ofte bedre at ignorere spændingen og lade den specielle software gøre arbejdet. På den måde kan man undgå at nå de kunstige grænser, som vores gpu-mestre har defineret – kerner kvæler ikke sig selv i et forsøg på at kontrollere imaginære temperaturer, som måske og måske ikke eksisterer, selv hvis de kører på en topkøler eller på vand. Det lyder fjantet, ikke? Netop. Men vi skal nok vise, hvor langt man kan nå med disse kort.

1 Hent softwaren

I modsætning til cpu-overclocking skal vi downloade noget speciel software til brug i Windows. Det bedste er som regel at downloade den producentsoftware, som dit korts kredsløb bygger på. GPU Tweak til Asus, Afterburner til MSI også videre. I dette tilfælde bruger vi en referencekøler på vores GTX 980, og derfor skal vi bruge MSI’s Afterburner. Den omfatter frame-overvågning til benchmarking, et tilpasningsdygtigt display og overlays, der overvåger, hvordan kortene yder i forhold til deres standardhastigheder.

2 Slå overvågning til

Når Afterburner er installeret, skal vi først slå in-game-overlay og framerate-overvågning til. Dernæst vil vi altid ændre udseendet til noget mere funktionsdygtigt.

3 Afprøv standardhastigheder

Nu vil vi gerne have en klar forståelse for, hvordan kortet yder ved standardhastighederne. Vi bruger Total War: Rome II’s benchmarking-software ved maksimal indstilling på 2560 x 1440. VI opnåede en minimal framerate på 19 og en maksimal på 61. Gennemsnittet var 44,7.

4 Forøg strømgrænsen

Nu skal vi i gang med overclocking-afdelingen. Gå tilbage til skrivebordet, og åbn igen MSI Afterburner. Det første, vi skal forøge, er strømgrænsen. Flyt skyderen så højt op, den kan komme. Det burde tillade vores kort at bruge hver eneste dråbe kraft, vi kan få, ud over Nvidias anbefalede standardindstillinger. Det vil sige, at kortet kan køre hele vejen op til 91 grader i modsætning til standarden på 79 grader.

5 Op med clockhastigheden

Begynd med at forøge clockhastigheden. Slå op, hvad der passer bedst til dit kort. I vores tilfælde burde en sund overclock for kernefrekvensen ligge på ekstra 225–275, og vi satser derfor på 240 MHz.

6 Nu til hukommelses-frekvensen

Til sidst skal vi øge hukommelsens clockfrekvens. Efter research på nettet kan vi se, at miljøet i gennemsnit satser på omkring 450 MHz. Det prøver vi og ser, hvordan det går, idet vi lader Nvidias GPU Boost beregne, hvor stor spænding vi skal have. Så mangler der ikke andet end at trykke ‘Apply’ og gå tilbage til testen og se, hvordan kortet yder.

I Total War: Rome II-benchmarken fik vi en minimal framerate på 17 ved overclock, et maksimum på 67 og et gennemsnit på 53,6 – en stigning på næsten 9 fps til det gennemsnit. Indrømmet, spændet mellem minimum og gennemsnit er markant større end i standardudgaven, men hvem kan klage over at få ekstra gratis ydelse?

Når man har fået styr på kølingen, skal man også sikre sig, at man har de bedste komponenter, man har råd til, af hensyn til stabiliteten. Det drejer sig især om to ting – strømforsyningen (PSU) og bundkortet. De er begge afgørende vigtige, når det gælder overclocking. Det mest indlysende er måske at købe et bundkort, der understøtter overclocking. Hos Intel er det ethvert bundkort med Z97-chipsættet. Til AMD-bruger er det i øjeblikket ethvert FM2- eller AM3+-kort.

Når det gælder strømforsyning, skal du finde en PSU med mindst 20 procent ekstra spændingskapacitet i forhold til, hvad dit system kræver. Brug så mange penge, som du kan. Strømforsyninger i den høje ende giver ikke blot bedre beskyttelse mod udsving, de giver også et mere konsistent strømflow mellem væggen og dine pc-dele. Det burde føre til længere levetid og højere stabilitet, både når du overclocker og ved daglig brug.

Velkommen til overclockingens verden, et sted, hvor drømme går i opfyldelse, og hvor de rette overclocking-indstillinger kan betyde forskellen på en verdensrekord-benchmark og en oplevelse, der ender i en bunke af udbrændte chips og gpu’er.

Som nævnt i begyndelsen af denne guide er overclocking ikke for svage sjæle. Man kan forøve anselig skade på sin cpu og andre komponenter, og det er derfor ikke noget, man skal tage let på. Hertil kommer, at forbedringen i ydelse i nogle tilfælde er ubetydelig. Men hvis du er interesseret i at vride den sidste dråbe kraft ud af din maskine, er det en oplagt hobby.

Det er noget, langt hovedparten af pc-brugerne holder sig langt fra, og det er ganske forståeligt – tanken om at lægge ekstra byrder på dine komponenter for at opnå et par ekstra point i Cinebench er ikke altid umagen værd. Men når man sidder der foran en stabil 5 GHz-overclock på et ITX-bundkort med en chip, der bliver kølet af en enkelt 120 mm-køler, og som overtrumfer kerner, der er halvt så gamle, får man næsten en særlig fornemmelse af stolthed. Et bånd mellem menneske og chip. Jo, der har vi været.