Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mesh + kabel = endnu bedre Wi-Fi-dækning

Mesh er en genial teknologi, når en bolig eller et andet område skal tilbyde totaldækning med Wi-Fi. Vidste du, at den trådløse kapacitet kan udnyttes endnu bedre ved at kabelforbinde mesh-routerne? Her fortæller vi hvordan – og deler vores erfaringer.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Trådløse netværksløsninger baseret på den såkaldte mesh-teknologi er det hotteste i Wi-Fi-verdenen lige nu. Det har de efterhånden været i et par år, og det er nemt at forstå. Mesh-routere gør det muligt at få hurtig Wi-Fi-dækning – uden udfald eller svage områder – over alt i hjem og kontorer. Og nok så væsentligt er et mesh-system nemt at installere, administrere og bruge.

Derfor er vi vilde med mesh

Lad os lige genopfriske de grundlæggende mesh-features. ”Mesh” er faktisk et ord – ikke endnu et af it-verdenens utallige akronymer.

Mesh er engelsk for maske som i fiskenet og strømper, og et mesh-system kan beskrives som en installation af trådløse routere, der både fungerer som adgangspunkter for klienter og indbyrdes kommunikerer på en måde, som gør, at selv et meget stort netværk opleves som en sammenhængende helhed. Altså noget ganske andet end tidligere tiders løsninger, hvor man startede med en router og forstærkede dens trådløse signaler ved hjælp af diverse repeatere og/eller extendere, som havde hver deres SSID og stjal båndbredde.

For en mesh-bruger er det en enorm fordel, at han/hun blot logger ind på ét enkelt trådløst netværk. Man skal heller ikke spekulere på forskellige netværksnavne (SSID’er), om smartphonen skal bruge 2,4 GHz-frekvensbåndet, der ofte kan være stærkt trafikeret, eller den kan køre på det mere rummelige 5 GHz-bånd. Alt det finder mesh-routerne og de smarte enheder – som regel – selv ud af.

Mesh og kabel

I et hjem vil det normalt være nemmest og billigst at installere et helt trådløst mesh-system, hvor den enkelte router blot skal have strøm fra en stikkontakt. Det kan lade sig gøre, så længe der ikke behøver være meget mere – og gerne mindre – end omkring 10 meter mellem hver mesh-enhed.
Sådan en installation kan ikke realiseres i et professionelt miljø med større afstande.

Vi nævner i flæng storrumskontorer, lufthavne og hoteller med værelser, konferencelokaler, wellness-faciliteter, restauranter og så videre. På sådanne steder kan man nyde synet af forholdsvis diskrete mesh-enheder under loftet og konstatere, at de er opkoblet med gedigne kabler og stik i en kvalitet, der kan få en hi-fi-nørd til at savle som en labrador ved spisetid.

Med ganske få undtagelser kommer mesh-routere til vores formål med to eller flere LAN-terminaler af den velkendte RJ45-type. På den primære router i et mesh-system bruger man én LAN-terminal til at etablere en forbindelse til boligens såkaldte internetmodem – den boks, der er inkluderet i abonnementet fra udbydere som YouSee & Co.

En anden præsentation af et avanceret mesh-system. De røde kugler er backhaul-forbindelserne mellem adgangspunkterne (AP), og de små grønne streger er de trådløse datastrømme ud til klienterne.

Den anden LAN-terminal bruger mange til opkobling af en smart enhed, hvis producent ikke har været smart nok til at udstyre den med Wi-Fi. Det kan f.eks. være et gammelt eller meget billigt tv.

Imidlertid kan denne terminal hos de fleste fabrikater også bruges til at etablere forbindelse til en anden router i mesh-systemet. På den måde kan man slippe for at bruge trådløs kapacitet til intern kommunikation i netværket.

Denne kommunikation foregår via en såkaldt backhaul-kanal. Udtrykket er formodentlig lånt i transportbranchen, hvor det kan betyde returlast og dermed økonomien i at lade en lastbil eller et skib fragte gods på både ud- og hjemturen. I vores it-verden kan backhaul siges at være en avanceret form for tovejskommunikation mellem to eller flere routere.

Hvis man vælger et mesh-system i den dyrere ende, får man normalt Tri-Band-teknologi. Det vil sige et enkelt 2,4 GHz-frekvensbånd plus to 5 GHz-bånd, hvoraf det ene kan bruges som backhaul-kanal. I mere økonomiske systemer er der typisk kun ét 5 GHz-bånd, som skal håndtere både indhold og backhaul-trafik, og hvis dette bånd oven i købet har lavere kapacitet, går det ud over datahastighederne. Man får som regel, hvad man betaler for.

De to store Orbi Pro-enheder taler sammen via en separat FastLane-3 backhaul-kanal, der fungerer uafhængigt af de egentlige Wi-Fi-frekvensbånd på 2,4 GHz og 5 GHz. En endnu større Wi-Fi-båndbredde kan fås ved at kable backhaul-forbindelsen.

Hvilken kabelforbindelse?

Hvis man er så heldig at bo i et nyere hus, kan der allerede være trukket rør til telefoni, radio/tv og måske data. Så kan det være en relativt enkel opgave at trække LAN-kabler fra den primære router til de øvrige mesh-enheder. Om ikke andet kan man de fleste steder klare sig uden fastnettelefoni.

Uden eksisterende installationsrør kan man hyre et team af håndværkere til at fræse kabler ind i boligen. Alternativt kan man trække mere eller mindre synlige LAN-kabler. Pest eller kolera – vælg selv!

Vi bliver ofte præsenteret for et andet løsningsforslag. Ethvert hjem er jo født med et totalt dækkende ledningsnet, nemlig strømnettet, og det kan faktisk også bruges til datatransmission. Bingo!

Start med at sætte en Power Line Adapter (PLA) i en stikkontakt ved den primære router og forbind disse to enheder med et LAN-kabel. Gør det tilsvarende med de andre mesh-enheder, og du er kørende uden de vilde omkostninger – med et minimum af bøvl.

En enkelt router har ikke de store chancer for at forsyne alle rummene i et fler-etageshus med hurtigt Wi-Fi. En ideel løsning er en trådløs hub eller mesh-router på hver etage.

Fast kontra uforudsigelig hastighed

LAN-portene på stort set alt nyere netværksudstyr tilhører gigabit-kategorien. De kan overføre data ved en hastighed på op til 1 Gbps, og dette tal er ikke teoretisk, men reelt. Bevares, på noget af vores grej stopper Speedtest-speedometeret ved 850 eller 900 Mbps, men det er stadig en fast, kontinuerlig kapacitet, som må være til at leve med, hvis man ikke skal streame mere end 30-40 UHD/4K-kanaler – samtidigt!

På papiret kan PLA’er sagtens følge med kablede netværksforbindelser. Der er et pænt udvalg af PLA-sæt og enheder, som overholder 802.11ac-standarden og lover hastigheder på 1 Gbps eller mere. Så hvorfor overhovedet trække LAN-kabler?

På aldeles uvidenskabelig vis har denne AOD’er eksperimenteret med PLA’er, siden de første Devolo-modeller kom i handelen for mere end 10 år siden. Resultaterne har været varierende. Lad os starte med en solstrålehistorie.

Alt om DATAs udgiver bor i et ret nyt hus med moderne elinstallationer, men da huset er langt, er det svært at få Wi-Fi fra routeren i teknikrummet i den ene ende til at nå frem til tv-stuen i den modsatte ende. Dette problem blev i sin tid løst med et PLA-sæt, som længe har fungeret tilfredsstillende, men dog for nylig er blevet afløst af et mesh-system. Han læser også Alt om DATA!

I mit hus, som snart kan fejre sin 100-års fødselsdag, er strømnettet løbende blevet udbygget, så målertavlen nu er plastret til med 17 sikringer i holdere af forskellige årgange. Der er aldrig blevet lavet nogen dokumentation over de forskellige udvidelser og tilføjelser, og derfor kan det være en udfordring blot at lokalisere to stikkontakter i den samme strømgruppe.

Dette regnes for den første forudsætning for et fungerende PLA-system. Det gør selvfølgelig heller ikke tingene bedre, at flere af mine strømskinner er udstyret med filtre og/eller overspændingsbeskyttelse (af hensyn til hi-fi-grejet), som fjerner eller dæmper støj og transienter. Disse foranstaltninger kan ikke kende forskel på uønskede signaler og data, der overlejres 230-volt vekselstrømmen i huset.

Jeg har prøvet at forbinde LAN-porten på en af mine desktop-pc’er med routeren ved hjælp af to PLA’er i AC1200-klassen, som er sat i stikkontakter i hver sin ende af kontor-strømgruppen med omkring 4 m afstand. På denne måde kan jeg få en download-hastighed på knap 200 Mbps, hvor en direkte forbindelse sprinter af sted med omkring 900 Mbps på uret.

Og som målingerne viser, kan hastigheden i de værste tilfælde falde helt ned til under 30 Mbps. Dette er tilstrækkeligt til Netflix i Ultra HD, men sådan et resultat må stadig betegnes som et elendigt afkast af en investering i gigabit-bredbånd.

Sådan har vi testet

Til denne artikel har vi tilpasset vores sædvanlige router-test til hastighedsmåling via henholdsvis Wi-Fi (trådløs), PLA (kablet via strømnettet) og LAN (RJ45-kablet).

Vi har brugt et Netgear Orbi Pro-sæt bestående af en router og en satellit, som nok er markedets kraftigste – og dyreste – mesh-system til større hjem og mindre virksomheder. Testen er foregået fra kontoret i kælderen, hvor SRR60-routeren er placeret ved siden af et bredbåndsmodem (SagemCom F@ST3890) med deaktiveret Wi-Fi fra YouSee, som leverer en kablet internetforbindelse på 1000/100 Mbps nominelt og omkring 950/110 Mbps i praksis. Satellitten SRS60 står centralt i forhold til den øvrige elektronik i tv-stuen.

Til måling af hastighed bruger vi appen Speedtest, som er tilgængelig på alle relevante platforme. Vi måler på fire forskellige positioner, og som klient har vi denne gang anvendt en Sony Xperia XZ2 smartphone, der har vist sig at være endnu hurtigere til Wi-Fi end vores trofaste HTC 10 og andre tilgængelige modeller. For første gang har vi registreret en hastighed på over 500 Mbps på en håndholdt enhed!

De fire positioner er:

1. Kontor – ”øjenkontakt” mellem smartphone og router, ca. 1 m afstand.
2. Køkken – én etageadskillelse mellem smartphone og router, ca. 5 m afstand i luftlinje.
3. Tv-stue – én mur og én etageadskillelse mellem smartphone og router, ca. 5 m afstand i luftlinje.
4. Første sal – én mur og to etageadskillelser mellem smartphone og router, ca. 6 m afstand i luftlinje.

Med en Sony Xperia XZ2 smartphone har vi målt imponerende hastigheder i nærheden af de to enheder i Netgears Orbi Pro mesh-system. Både den trådløse og kablede backhaul-kanal leverer også varen over længere afstande, mens PLA-opkoblingen skuffer.

Klare konklusioner

Tabellen med måleresultater viser, hvordan Orbi Pro performer i vores testmiljø, som er et hus med et bebygget areal på 80 kvm og tre etager – kælder, stue og første sal – i alt omkring 220 udnyttede kvadratmeter. Alle vægge er muret eller støbt i beton uden stål, og etageadskillelserne er af træ.
De bedste allround-resultater får man ved at forbinde de to Orbi-enheder med et LAN-kabel.

Dette koster en smule hastighed i kontoret, men giver bedre dækning på de tre andre positioner. I praksis er gevinsten ved kabling ubetydelig i forhold til blot at lade Orbi-enhederne kommunikere trådløst indbyrdes. 433 Mbps kan dække ethvert streaming-behov i tv-stuen, og 129 Mbps er mere end rigeligt til et fjernsyn og et par radioer på første sal. Dog kan vi forestille os, at den relative forbedring med kabling vil være større i et mindre potent mesh-system med dual-band-teknologi.

I nogle hjem og virksomheder kan Power Line Adaptere (PLA) være et godt alternativ til kablede netværksforbindelser. Dog stiller de store krav til strømnettets kvalitet.

I vores testmiljø er det tydeligvis spild af penge at købe et PLA-sæt. I kontoret og køkkenet sørger SRR60-routeren ubesværet for glimrende dækning. Når SRS-60 satellitten i tv-stuen opkobles via strømnettet, sætter dettes kvalitet en effektiv stopklods for Wi-Fi-signalerne i denne del af stueetagen og på første sal.

Hastighederne på 26 og 22 Mbps taler for sig selv. Hermed mener vi ikke, at PLA-produkter er underlødige eller dårlige, men de kræver et ordentligt strømnet for at fungere. Og hvor god en elinstallation er, finder man kun ud af ved at prøve sig frem.

Routeren (tv) og satellitten i Netgears Orbi Pro-system er 25 cm høje for at give plads til al elektronikken og de 6 indbyggede antenner med kraftige forstærkere.

Sådan kan du komme videre

Inden du investerer i nyt grej, er det altid en god idé at kortlægge det reelle behov for hurtigere Wi-Fi fra dit mesh-system. Du kan med fordel starte med at bruge Speedtest til at måle hastighederne på forskellige steder i hjemmet og se, om der skulle være ”huller” i den trådløse netværksdækning. Nogle gange kan det gøre en voldsom forskel, hvis en mesh-router kan flyttes lidt, uden at det går ud over husfreden.

Hvis du overvejer at kabelforbinde to eller flere mesh-routere, så prøv en interimistisk løsning med billige Cat5e-netværkskabler. Vi har set 15 meter til under 50 kroner, og så længe man holder sig under 100 meter, kan sådan et kabel overføre 1 Gbps. Hvis dette eksperiment giver dig lyst til mere, må du tage stilling til, om du vil trække et kabel, eller du vil prøve lykken med en Power Line Adapter.

Vælger du PLA-løsningen, bør du efter vores mening prøve at låne et par enheder i dit netværk eller finde en forhandler, som tilbyder egentlig returret og vil acceptere, at du udpakker enhederne og prøver dem. Forbrugerkøbelovens ufravigelige fortrydelsesret fortolkes ikke på samme måde af alle erhvervsdrivende.