Home » Netværk » Mesh + kabel = endnu bedre Wi-Fi-dækning
Mesh + kabel = endnu bedre Wi-Fi-dækning

Mesh + kabel = endnu bedre Wi-Fi-dækning

Share

Mesh er en genial teknologi, når en bolig eller et andet område skal tilbyde totaldækning med Wi-Fi. Vidste du, at den trådløse kapacitet kan udnyttes endnu bedre ved at kabelforbinde mesh-routerne? Her fortæller vi hvordan – og deler vores erfaringer

Trådløse netværksløsninger baseret på den såkaldte mesh-teknologi er det hotteste i Wi-Fi-verdenen lige nu. Det har de efterhånden været i et par år, og det er nemt at forstå. Mesh-routere gør det muligt at få hurtig Wi-Fi-dækning – uden udfald eller svage områder – over alt i hjem og kontorer. Og nok så væsentligt er et mesh-system nemt at installere, administrere og bruge.

Derfor er vi vilde med mesh

Lad os lige genopfriske de grundlæggende mesh-features. ”Mesh” er faktisk et ord – ikke endnu et af it-verdenens utallige akronymer.

Mesh er engelsk for maske som i fiskenet og strømper, og et mesh-system kan beskrives som en installation af trådløse routere, der både fungerer som adgangspunkter for klienter og indbyrdes kommunikerer på en måde, som gør, at selv et meget stort netværk opleves som en sammenhængende helhed. Altså noget ganske andet end tidligere tiders løsninger, hvor man startede med en router og forstærkede dens trådløse signaler ved hjælp af diverse repeatere og/eller extendere, som havde hver deres SSID og stjal båndbredde.

Se også:  TP-Link Deco M9 Plus [TEST]: Deco kan gøre dit smarte hjem (lidt) smartere

For en mesh-bruger er det en enorm fordel, at han/hun blot logger ind på ét enkelt trådløst netværk. Man skal heller ikke spekulere på forskellige netværksnavne (SSID’er), om smartphonen skal bruge 2,4 GHz-frekvensbåndet, der ofte kan være stærkt trafikeret, eller den kan køre på det mere rummelige 5 GHz-bånd. Alt det finder mesh-routerne og de smarte enheder – som regel – selv ud af.

Mesh og kabel

I et hjem vil det normalt være nemmest og billigst at installere et helt trådløst mesh-system, hvor den enkelte router blot skal have strøm fra en stikkontakt. Det kan lade sig gøre, så længe der ikke behøver være meget mere – og gerne mindre – end omkring 10 meter mellem hver mesh-enhed.
Sådan en installation kan ikke realiseres i et professionelt miljø med større afstande.

Se også:  Linksys Velop VLP0103 AC3600 [TEST]: Det kan tage nogle minutter ...

Vi nævner i flæng storrumskontorer, lufthavne og hoteller med værelser, konferencelokaler, wellness-faciliteter, restauranter og så videre. På sådanne steder kan man nyde synet af forholdsvis diskrete mesh-enheder under loftet og konstatere, at de er opkoblet med gedigne kabler og stik i en kvalitet, der kan få en hi-fi-nørd til at savle som en labrador ved spisetid.

Med ganske få undtagelser kommer mesh-routere til vores formål med to eller flere LAN-terminaler af den velkendte RJ45-type. På den primære router i et mesh-system bruger man én LAN-terminal til at etablere en forbindelse til boligens såkaldte internetmodem – den boks, der er inkluderet i abonnementet fra udbydere som YouSee & Co.

En anden præsentation af et avanceret mesh-system. De røde kugler er backhaul-forbindelserne mellem adgangspunkterne (AP), og de små grønne streger er de trådløse datastrømme ud til klienterne.

Den anden LAN-terminal bruger mange til opkobling af en smart enhed, hvis producent ikke har været smart nok til at udstyre den med Wi-Fi. Det kan f.eks. være et gammelt eller meget billigt tv.

Imidlertid kan denne terminal hos de fleste fabrikater også bruges til at etablere forbindelse til en anden router i mesh-systemet. På den måde kan man slippe for at bruge trådløs kapacitet til intern kommunikation i netværket.

Denne kommunikation foregår via en såkaldt backhaul-kanal. Udtrykket er formodentlig lånt i transportbranchen, hvor det kan betyde returlast og dermed økonomien i at lade en lastbil eller et skib fragte gods på både ud- og hjemturen. I vores it-verden kan backhaul siges at være en avanceret form for tovejskommunikation mellem to eller flere routere.

Hvis man vælger et mesh-system i den dyrere ende, får man normalt Tri-Band-teknologi. Det vil sige et enkelt 2,4 GHz-frekvensbånd plus to 5 GHz-bånd, hvoraf det ene kan bruges som backhaul-kanal. I mere økonomiske systemer er der typisk kun ét 5 GHz-bånd, som skal håndtere både indhold og backhaul-trafik, og hvis dette bånd oven i købet har lavere kapacitet, går det ud over datahastighederne. Man får som regel, hvad man betaler for.

De to store Orbi Pro-enheder taler sammen via en separat FastLane-3 backhaul-kanal, der fungerer uafhængigt af de egentlige Wi-Fi-frekvensbånd på 2,4 GHz og 5 GHz. En endnu større Wi-Fi-båndbredde kan fås ved at kable backhaul-forbindelsen.

Hvilken kabelforbindelse?

Hvis man er så heldig at bo i et nyere hus, kan der allerede være trukket rør til telefoni, radio/tv og måske data. Så kan det være en relativt enkel opgave at trække LAN-kabler fra den primære router til de øvrige mesh-enheder. Om ikke andet kan man de fleste steder klare sig uden fastnettelefoni.

TAGS
mesh-router
trådløst netværk
Wi-Fi

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S