Af Natasja Broström, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Storhedstiden for den traditionelle router synes at rinde ud. Selv trådløse Wi-Fi-netværk båret oppe af den efterhånden udbredte 802.11ac-standard er under pres, fordi vi fylder vores hjem med Wi-Fi-krævende enheder. Samtidig bor vi i komplekse, for ikke at sige temmelig udfordrende hjem for en router, og signalet skal være stærkt og konstant overalt i boligen. Det er ikke så ligetil og slet ikke i store boliger.
Langsomt internet har ikke altid noget med hastighedsbegrænsninger hos din udbyder at gøre, men kan skyldes dårlig dækning. Vi har alle de forbistrede hjørner, der stædigt nægter at give et anstændigt signal, og de fleste af os må leve med centralt ”access point”, der er akavet placeret, hvilket bare gør det hele endnu mere problematisk. Har du et stort hjem, eller skal dit Wi-Fi-signal passere gennem flere vægge, døjer du måske med ”døde” områder eller signaludfald. Her kan en såkaldt Mesh-router være redningen.
Forbundne routere
Der findes naturligvis kendte muligheder som powerline (internet gennem hjemmets strømudtag) og Wi-Fi-forstærkere (extendere), men et Mesh-netværk gør det bedre: Her sendes signalet mellem individuelle enheder, som regel ved hjælp af en dedikeret radiokanal. Det betyder, at du kan placere Mesh-enhederne i de områder af dit hjem, som trænger til lidt hjælp. Og har du stadig sorte huller, tilføjer du nemt endnu en enhed.
Modsat en Wi-Fi-extender, som udvider signalet og kræver selvstændigt navn og password ved opsætning, sammenkobler en Mesh-router flere Mesh-enheder til ét samlet netværk. Ligesom en traditionel router er Mesh-routeren forbundet til internettet og fungerer som porten, mens de andre Mesh-enheder (der reelt set også er routere) kobles på samme trådløse netværk og fungerer som satellitter.
Med et Mesh-system er tablets, computere, smartphones, trådløse højttalere osv. konstant på, fordi systemet automatisk skifter til den router, som aktuelt har det stærkeste signal¸ og ikke automatisk kun signalet fra den net-opkoblede router. Tilsammen får du et trådløst system, som ved optimal placering af satellitterne eliminerer alle ”døde” zoner og sikrer, at signalet ikke pludselig falder ud, fordi du bevæger dig ind i et andet rum med ringere dækning.
Sættes op med app
Egentlig skal du se Mesh-systemet som en kæmpe sky, mens løsningen med extendere mest af alt ligner store cirkler af signaler, som overlapper hinanden. Hidtil har især store offentlige netværk, for eksempel hoteller og lufthavne, draget fordel af Mesh-systemet, men flere og flere modeller til private hjem er på markedet. Givetvis kommer der flere, for ud over det stærke og stabile signal har Mesh-routere nemlig også en anden fordel: enkel opsætning med komplet app-styring.
Ofte kræver det ganske få trin at koble det hele op, for Mesh-routerne anvender samme brugernavn og password. Du kan tilmed, med visse modeller få appen til at vise dig hvor, hvis du har overset et ”hul” i dækningen.
Vil du i gang med at opsætte et Mesh-netværk derhjemme, kan du begynde med et system, som kun har én router. Alle systemer kan løbende udvides eller købes fra start i samlede pakker med en router og to satellitter. Priserne begynder typisk ved 1200 kroner og går op til 4000 kroner.
Teknisk set er Mesh-routere ikke bedre bestykket end en god, traditionel ac-router, i stedet skal du holde øje med, hvor stor rækkevidden er, målt i kvadratmeter. Mesh-routere gør det alligevel nemt at forstærke og fordele sit Wi-Fi-signal optimalt – på en nem måde.
Features
Ny opmåling:
Med en Mesh-router skal du også holde øje med, hvor langt signalet rækker. Her skal du ikke kun tænke på rækkevidden målt i meter, men også i kvadratmeter, når du sætter flere routere på dit Mesh-system.
Tri-band:
Enkelte Mesh-routere, for eksempel Netgears Orbi, udnytter også et tredje ”bånd” til signaltransmissioner, og er såkaldte tri-band-routere, som på papiret samlet set giver højere hastighed. De fleste Mesh-routere holder sig dog til de klassiske to ”bånd”, nemlig 2,5 GHz og 5 GHz.
Satellitter:
I Mesh-systemet er alle satellitterne en router i sig selv med egen processor, hukommelse og ram. En af dem skal dog i sagens natur være forbundet til internettet (modem) med et ethernet-kabel.
Dækning:
Forvent, at et Wi-Fi-punkt dækker op til 85 kvadratmeter, to dækker op til 170 kvadratmeter, mens tre dækker over 170 kvadratmeter.
Ac-teknologi:
I skrivende stund er der endnu ikke kommet Mesh-routere på markedet, som understøtter den nye, hurtigere 802.11ax-standard for trådløs dataoverførsel.
Samme navn og sikkerhed:
Nettet beskyttes med fire-wall og kryptering. Men Mesh-enhederne arbejder under samme netværksnavn (SSID) og kodeord.