Home » Processor » Mere processor for pengene
Mere processor for pengene

Mere processor for pengene

Share

Ønsker du den maksimale ydelse i din pc, er der godt nyt. Intel og AMD har klemt prisen ned på deres topprocessorer, så du nu får flere hestekræfter for dine penge, når du køber en processor i den ekstreme ende af skalaen

Som tiden skrider frem, får du mere processorkraft. Sådan har reglen sådan set altid været i computerverdenen. Ekstreme processorer i den øverste ende af skalaen har dog altid været en dyr fornøjelse. Det er det sådan set stadig, men lige pludselig falder priserne kraftigt på de hurtigste modeller, mens der er nye monsterprocessorer til at indtage førerfeltet.

Endnu vildere Core i7 Extreme Edition

Selvom de kraftigste Gulftown-processorer stadig er blandt de hurtigste processorer, du kan få, er de baseret på lettere forældet teknologi. Sandy Bridge-processorerne er for længst ude, og selvom de har haft lidt startvanskeligheder, byder de på markante fordele sammenlignet med Gulftown.

Se også:  Intel sprænger skalaen – nu ryger nanometer

Intel har dog ikke helt opgivet serien endnu. Producenten er nu klar med den hidtil vildeste Gulftown-processor. Her er tale om den sekskernede Core i7 990X Extreme Edition, som overgår forgængeren Core i7 980X Extreme Edition med en anelse højere clockhastighed på 3,4GHz (som kan presses til 3,73GHz med Turbo Boost) samt en ulåst multiplier, så der er frit slag for overclocking.

[pt id=’2013811′ size=’large’ link=’file’]

 

Mængden af cache er den samme med 12MB af L3-typen, og strømforbruget ligger ligeledes på 130W tdp. Core i7 990X Extreme Edition overtager forgængerens prismærke (se den aktuelle pris her), mens Core i7 980X Extreme Edition så daler en smule.

Se også:  Processor-duel: Intel Core i9-10980XE vs. AMD Threadripper 3970X

Gør et superkøb på Sandy Bridge

Selvom Sandy Bridge er det nyeste og det hotteste, Intel har at tilbyde, er priserne faktisk overraskende rimelige på de nye processorer. Blandt de første modeller, vi får lov at stifte bekendtskab med, er den firekernede Core i7– 2600K med otte tråde, 8MB cache, et strømforbrug på 95W og en clock-hastighed på 3,4GHz – eller helt op til 3,8GHz med Turbo Boost.

Her kan du samtidig nyde godt af den nye integrerede grafikchip, der giver væsentligt mere effektiv grafikhåndtering end tidligere Intel-modeller. Se prisen på Intel Core i7-2600K.

[pt id=’2013812′ size=’large’ link=’file’]

 

Kan du nøjes med mindre, er det også muligt at gøre et rigtig godt køb på en Core i5-2500K, som har fire kerner og fire tråde samt 6MB cache, clockhastighed på 3,3GHz (3,7GHz med Turbo Boost) og strømforbrug på 95W. Se prisen på Core i5 I5-2500K her.

Seks kerner til under en tusse

Vanen tro bliver det dog endnu billigere, når vi bevæger os over i AMD-land. Ydelsen er måske heller ikke helt så stor som hos Intel, men kigger man på forholdet mellem pris og ydelse, er der bestemt ikke noget at klage over. Slet ikke nu hvor AMD har sænket priserne på sine sekskernede processorer.

Der er dog heller ikke tale om deres nyeste teknologi. Ligesom Intel har AMD også for nylig lanceret ny processorarkitektur i form af Fusion, som har en del forbedringer at byde på.

Det er dog ikke ligefrem, fordi man kan kalde Phenom II X6 1065T en forældet processor. Den vil formentlig kunne løbe fra mange af de nye Fusion-processorer, selvom strømforbruget så til gengæld også er en del højere.

[pt id=’2013813′ size=’large’ link=’file’]

 

Denne processor kan du nu få for blot 185 dollars, hvilket kan omregnes til 998 danske kroner. Clockhastigheden er 2,9GHz, og som navnet indikerer, er der tale om en model med seks kerner. En lidt lavere clocket Phenom II X6 1055T fås lidt billigere (se den aktuelle pris her), mens kraftigere sekskernede Black Edition-modeller også er sat ned i pris.

I den firekernede afdeling er der ligeledes gode besparelser at hente. Phenom II X4 840 med clockhastighed på 3,2GHz fås ganske billigt (se den aktuelle pris her), mens Black Edition-modeller på op til 3,6GHz ligger mellem 135 og 195 dollars – altså alle sammen i et overkommeligt leje mellem 500 og 1.000 kroner.


TAGS
AMD
Core i7
cpu
Extreme Edition
Phenom II
Sandy Bridge

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S