Home » Stationær computer » Memristorer – man skal aldrig sige aldrig
Memristorer – man skal aldrig sige aldrig

Memristorer – man skal aldrig sige aldrig

Share

Der er gået 36 år med teoretiseren – skal vi snart se en revolution i
computerhukommelsens format, hvor størrelsen virkelig betyder noget?

Ordet er ikke det mest gennemtænkte. »Memristor« er uskønt og fantasiløst og kommer snarere væltende, end det glider glat af tungen. Det er ikke desto mindre ganske beskrivende: Enhver kan se, at den ufikse sammensætning har noget at gøre med »memory« (hukommelse) og »resistance« (modstand).

Den minder om de tre passive elementer i et elektrisk kredsløb: modstand, kapacitet og induktionskoefficient. Den er et mål for visse elektriske egenskaber ved en komponent. Den er ikke vokset op i skolens fysiklokale, for der er ingen, der har set eller bygget en memristor – før nu.

Gennembrud

Et materiale med memresistance (ordene bliver værre og værre) opfører sig ligesom en traditionel modstand og sender strøm ind i et elektrisk kredsløb. Det er meget interessant for computerverdenen, fordi en memristor gemmer al information om sin tilstand, efter at strømmen er slukket.

I modsætning til andre former for ikke-flygtig hukommelse, for eksempel flash eller magnetiske medier, vil et hukommelsesformat, der bygger på memristorteknologi, være hurtigt nok til at kunne bruges som system-ram.

Se også:  HP S430c [TEST]: Her får du også høj underholdningsværdi

En memristor er altså langt enklere og mindre end en transistor – det hele ligger på en enkelt ledning. Den kan have variabel modstand i stedet for blot tænd/sluk, og det giver store muligheder for analogt computerarbejde og applikationer som neural simulation. Memristoren baner vejen for maskiner, der booter lynhurtigt, har superhurtig ram og som kræver ganske lidt strøm.

Det hold, der i øjeblikket er førende inden for forskning i memristorteknologi, siger endda, at de materialer og processer, der skal til for at lave en memristor, minder om dem, man i øjeblikket bruger i produktionen af mikrochips.

Hvor kommer den fra?

Begrebet memristor blev først bragt på banen i 1971 af professor Leon Chua fra University of California. Han mente, at der manglede noget i de beregninger, der definerer et kredsløbs ladning, gennemstrømning, spænding og flux, og at det derfor ville blive defineret ved memresistance.

Selv om memresistance-agtige egenskaber er blevet iagttaget i laboratorier i nogen tid – både bevidst og ubevidst – var det ikke før for ganske nylig, at forskere på HP’s Palo Alto-laboratorier meddelte, at de havde bygget et næsten perfekt eksempel på en memristor, der kunne erstatte en konventionel transistor.

Se også:  Vind en lynhurtig gaming-mus med trådløs opladning

Det var første gang, teorien entydigt kunne bevises. Det lader til, at gennembruddet bestod i størrelsen af de materialer, der kunne arbejde med. Memresistance opstår, fordi atomer flytter sig, når en strøm bliver sendt igennem dem. Da man lavede ledninger, der kun var få atomer i bredden, kunne man for første gang isolere virkningen.

HP-holdets arbejde er blevet bekræftet og offentliggjort i det ansete magasin Nature, hvor forskerne skrev, at memristorteknologi kan huske og foretage associationer mellem begivenheder i lighed med den måde, menneskehjernen genkender mønstre på.

På den baggrund ser det ud til, at ventetiden måske omsider er slut. Tiden er kommet til at øve sig på det akavede ord og begynde at besynge den mægtige memristors fremmarch.


TAGS
HP
memristorer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S