Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mellemklasse-mobiler [STORTEST]: Her får du mest mobil for pengene

Det er i mellemklassen, du får mest smæk for skillingen. Her er du sikret de fornødne kræfter og vigtigste features for en god mobiloplevelse, og måske endda lidt til. Her kigger vi på fem ret forskellige mellemklassemobiler.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er man virkelig nødt til at tage et lån i huset for at få en velfungerende smartphone i dag? Overhovedet ikke.

Mens priserne på de stærkeste stiger, så er der faktisk mere smæk for skillingen end nogensinde i de mere moderat prissatte mobiler. Nogle endda så meget, at man har svært ved at se, hvad man ikke får, når man kigger på papiret.

[irp posts="3144124" name="Lorem ipsum dolor sit amet"]

Multikamerasystemer, store batterier og hurtig opladning er ved at være standard i mellemklassen, og så er der faktisk også visse modeller, der tilbyder 5G.

Stor alsidighed

Mellemklassen byder dog ikke kun på billigere efterligninger af de dyrere modeller. Der er stor alsidighed i dette segment, og testen byder således på modeller, der går lidt ud i ekstremerne, når det gælder hårdførhed som bæredygtighed. Og så er det faktisk også i mellemklassen, at den gode gamle fysiske minijack-udgang lever videre. Det har stort set alle deltagere her i testen.

Det grønne alternativ

Vores brug-og-smid-væk-kultur er ikke noget, der gavner vores fælles klode. Den enorme mængde smartphones, der produceres og smides ud hvert år er en stor miljøbelastning. Fairphone har sat sig for at gøre noget ved dette. Deres smartphones er skabt af genbrugsmaterialer, guldet, der anvendes, er fairtrade-certificeret, og så har den en modular opbygning, der betyder, at du kan skifte stort set alle dele på dem. Er det noget, der går i stykker, er batteriet slidt, eller ønsker du at opgradere noget, behøver du således ikke at købe en ny mobil.

Priserne ligger på cirka 3500 kr., så en Fairphone er et fint mellemklasse-alternativ til de andre mobiler her i testen. Men hvordan matcher den de andre i ydelse og brugeroplevelsen. Læs testen her:

https://www.altomdata.dk/fairphone-3-test-udskift-alt-paa-den-baeredygtige-mobil/

Færre kræfter

Men hvad er det så, du ikke får? Det er først og fremmest på ydelsen, at man mærker forskel. Det er ikke samme processorer, der sidder i mellemklassemobilerne, som i topmobilerne.

[irp posts="3142450" name="Lorem ipsum dolor sit amet"]

Og selvom kamerasystemerne på papiret kan minde om de dyrere modeller, er de heller ikke af samme klasse, når man dykker ned i detaljerne.

Luksusfunktioner som trådløs opladning og omvendt trådløs opladning, må man også typisk undvære. Dog er hurtigopladning i en eller anden form ved at være almindeligt.