Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mellem Net- og Notebook

En ny klasse af bærbare kommer med en ny serie af chips fra Intel. De har mere kraft end netbooks, men fylder mindre og kører længere på batteriet end notebooks.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De nye chips hedder CULV. Det står for Consumer Ultra Low Voltage. Navnet antyder, at Intel også har en serie, der hedder ULV, som ikke er beregnet til almindelige forbrugere. Det er korrekt, og CULV er bare en udbygning af denne teknologi.

Det interessante er, at disse chips er små og bruger meget lidt strøm. Atom-chippen, også fra Intel, der sidder i næsten alle netbooks bruger omkring 2,5 Watt. En normal Core 2 Duo til en notebook bruger 20-40 Watt.

Den større mængde strøm har ikke kun betydning for batteristørrelsen. Batterierne skal ganske vist være meget større på en notebook, men også chippens indpakning og køling er et problem.

De to ting tilsammen sætter meget faste grænser for, hvor tynde og hvor små notebooks med disse chips kan blive.

De nye CULV-chips bruger mellem 5,5 og 10 Watt, til gengæld er de to til tre gange kraftigere end Atom-chippen – den er dog også på vej i kraftigere versioner.

En af de første bærbare baseret på CULV – mon de skal hedde notnetnotebooks? – er Samsungs X120.

Som billedet viser, er det en elegant, lille sag, der lige præcis er et hak større end netbooks: Den er 2,5 cm tyk og vejer 1.360 gram med et batteri, der holder fire timer. Et lidt større batteri skulle holde mindst seks timer.

Processoren er på 1,3 GHz med 800 MHz bus. Skærmen er 11,6” med en opløsning på 1366x768. Der er to GB hukommelse med plads til fire – væsentligt over de fleste netbooks. Harddisken er på 250 GB. Alle øvrige data er, som man kan forvente.

Til sammen giver det en computer, der ikke er meget større end en netbook, men alligevel meget tættere på en rigtig notebook i ydelse. Selvom du under ingen omstændigheder vil kunne spille større 3D-spil på den.

Prisen forventes at blive omkring 6.000 kr., og det er måske lidt rigeligt, man kan få mange gode mindre notebooks til den pris eller billigere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere