Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei lancerer toptunet tablet med buet skærm

MediaPad M5 er den første tablet med lettere buet 2,5D-skærm. Den har hele fire højttalere med HD-lyd, skabt i samarbejde med Harman Kardon og et kæmpe batteri.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Årets Mobile World Congress er skudt i gang, og som de første til at præsentere nye produkter er Huawei, som med deres MediaPad M5 har skabt noget som sjældent som en high end tablet. Det er ikke hver dag der kommer sådan en på markedet længere, men Huawei har ikke desto mindre sat alt ind på at lave den perfekte tablet til nutidens brugere.

Buet skærm

Det betyder blandt andet en særlig 2,5D med en let buening, der både giver et mere opslugende billede og gør skærmen mere holdbar. Kanterne er desuden konstrueret i stærk metal, så MediaPad M5 er i stand til at klare nogle knubs.

Lækker lyd

For at optimere medieoplevelsen leveres lyden af ikke mindre end fire højttalere, skabt i samarbejde med Harman Kardon. En særlig AK4376 audio chip sikrer desuden, at MediaPad M5 kan afspille Hi-Res-lyd af højeste standard. 

Udholdende mediemonster

Kræfterne får den fra en kraftig Kirin 960 octa-core-processor, der har power nok til at køre selv de mest krævende spil, blandt andet fordi ressourcerne udnyttes og allokeres optimalt. 

Et 7,500 mAh batteri sikrer, at du kan spille løs i 11-12 timer, før du skal finde en stikkontakt, og MediaPad M5 har desuden Quick Charge, så batteriet lades fuldt op igen på lige under tre timer.

Pen til præcisionsarbejde

Ved presseeventet i Barcelona viste Huawei også den nye M-Pen, der gør interaktionen med MediaPad M5 mere intuitiv. Den høje følsomhed gør, at selv de mindste detaljer opfanges, når noterne skal skrives eller skitsen tegnes. Derudover har Huawei justeret Android for at forbedre tabletten som arbejdsredskab på farten – for eksempel med mulighed for desktopvisning, en menulinje i bunden og et software-design, der kan have flere vinduer åbne samtidig.  

Tre versioner

MediaPad M5 kommer i tre varianter: Huawei MediaPad M5 og Huawei MediaPad M5 Pro med 10,8" skærm samt Huawei MediaPad M5, der har 8,4" skærm, mindre batteri og lidt lavere specs, eksempelvis er der "kun" to højttalere. 

Priser og lanceringsdato er endnu ikke offentliggjort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere