Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Medbring din egen …

Det har længe været en sikkerhedsudfordring med folk, der tager egne enheder med på arbejdet. Men den nyeste trend er, at folk bringer deres egen tjeneste med sig, og sikkerhedsfolkene tager sig til hovedet.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mere end 80 procent af alle virksomheder tillader ikke deres ansatte at bruge filsynkroniseringstjenester i skyen. Det viser en undersøgelse, som Varonis System Inc. har foretaget. Undersøgelsen viser dog samtidig, at 70 procent af virksomhederne ville bruge disse tjenester, hvis de var så stabile som interne værktøjer.

Undersøgelsen er foretaget blandt it-beslutningstagere i forbindelse med det forestående skift fra Bring Your Own Device (BYOD) til Bring Your Own Services (BYOS).

Resultatet indikerer, at mens hovedparten af organisationerne gerne ville kunne udnytte mulighederne, filsynkroniseringsteknologien kunne give dem, så er det kun 20 procent, der tillader disse tjenester af frygt for datalækage, sikkerhedsbrister og compliance-problemer. For at beskytte sig selv mod disse trusler bruger 59 procent af organisationerne en kombination af politikker bakket op af blokeringsteknikker for at dæmme op for den strøm af enterprisefiler, der bliver lagt ud på eksterne servere og enheder. Yderligere 20 procent stoler udelukkende på politikker for at stoppe masselækage af proprietære og hemmelige data.

I stærk kontrast hertil har en signifikant femtedel af virksomhederne ingen metoder sat op for at forhindre deres ansatte i at få adgang til filsynkroniseringstjenester, hvilket stiller deres ansatte frit for at tage konfidentielle data med ud af virksomheden. Ud af denne femtedel var 70 procent åbenbart ikke bekymrede over ikke at have nogen systemer på plads til at forsvare sig selv mod lækage eller tab af kritiske data.

Mens BYOS truer med at flyve ind over virksom- hedernes forsvarsværker og fjerne virksomhed- ernes data, er reaktionen todelt: Hvor hovedparten af virksomhederne blokerer totalt for filsynkroniseringstjenester, lader resten deres ansatte gøre, præcist som de ønsker.

David Gibson, VP of Strategy hos Varonis, fortæller:

»I takt med at medarbejderne i stigende grad bliver nødt til at dele deres tid mellem at arbejde på farten, hjemmefra og på kontoret, længes virksomheder og ansatte efter at gøre brug af disse filsynkroniseringstjenester, der i høj grad kan lette deres arbejde og hverdag.

Selv virksomheder, der blokerer for disse tjenester, kan have ansatte, der bruger dem, når de ikke er tilsluttet virksomhedens netværk, hvorved de omgår virksomhedens forsvarsværker og introducerer en række af nye sårbarheder. Udfordringen er at forsyne virksomhederne med en tjeneste, der er lige så solid som de interne systemer, og som samtidig sætter de ansatte i stand til at udføre deres arbejde, uanset hvor og hvornår og hvilken enhed de bruger.«