Home » Tastatur » Med komforten i højsædet, næsten altså
Med komforten i højsædet, næsten altså

Med komforten i højsædet, næsten altså

Share

Microsoft er bedst kendt for software. Men de har en stor
hardwaredivision, der blandt andet fremstiller tastaturer og mus. Alt om DATA
har kigget på deres seneste ergonomiske tastatur/mus, der har svingende
resultater

Hardware og Microsoft er ikke to naturlige ord at sætte sammen i en sætning. Men ikke desto mindre, så har Microsoft en ret stor hardwaredivision, der fremstiller andet end bare Xbox. Tidligere sendte de ret mange joysticks og rat på markedet, men nu er det hovedsageligt tilbehør til Xbox og tastaturer og mus, som de sender på gaden.

For nyligt lancerede Microsoft således en lang række nye tastaturer, mus, et webcam samt en enkelt holder til en bærbar. Alt om DATA faldt for deres nye Wireless Comfort Desktop 5000, et sæt bestående af et tastatur og en mus.

Ergonomi og komfort er vigtige parametre, når en computerbruger arbejder mange timer om dagen med en computer, og det er derfor spændende at teste nye produkter, der skulle gøre det til en større fornøjelse at arbejde ved computeren.

Flot design

Det hele startede rigtig godt. Tastaturet er flot, har et pænt svunget design og tasterne har umiddelbart en god størrelse. Samtidig er der masser af taster, der kan programmeres til at gøre næsten, hvad du har lyst til, så længe det altså handler om at åbne mapper eller filer på din computer.

Der er en god håndledsstøtte, og der medfølger to fødder, som kan monteres, så du enten hæver fronten eller siden ind mod dig selv. For undertegnede var det naturligt at hæve fronten, men nogle vil muligvis finde, at det er bedre at hæve den modsatte side.

Se også:  Microsoft Surface Go 2 [TEST]: En overfladisk Windows-oplevelse

Et kig på de programmerbare taster gjorde det hurtigt klart, at der ikke burde være nogen du umiddelbart mangler. Der er taster, der automatisk åbner din mail, din billedmappe, giver kommandoen ”åbn” til det program du arbejder i, og listen bliver ved.

[pt id=’2005668′ size=’large’ link=’file’]

 

Det rigtig gode er de fem programmerbare taster, som du helt selv kan vælge, hvad skal gøre. Slet ikke ringe, specielt ikke når man, som undertegnede, ofte åbner de samme filer igen og igen.

Alle taster kan naturligvis omprogrammeres, så hvis du for eksempel bruger Thunderbird som mailprogram, så kan du let få mail-tasten til at åbne det program i stedet for Microsoft Outlook, der er standard.

Ikke kun positivt

Allerede inden driveren var installeret og enhederne tilsluttet dog, måtte vi konstatere, at der var et enkelt lille problem, nemlig musen. Størrelsen er umiddelbart fin men uden at kunne beskrive det nøjagtigt, så er den ikke specielt behagelig at holde på eller bruge. Modsat tastaturet er der ikke meget ergonomi over den, og den ligner de billige mus, der følger med en computer som standard.

Men det første indtryk kan jo overraske, så vi installerede driveren og tilsluttede tastatur og mus ved hjælp af en lille usb-dongle. Det gik let og smertefrit, og vi var hurtigt klar til at bruge vores nye tastatur og mus.

Se også:  Guide: Skab endnu flottere dokumenter i Word

Der gik ikke lang tid, før vi kunne konstatere, at tastaturet var ret behageligt at bruge, men kun, hvis du sidder korrekt for det. Hvis du, som undertegnede, har en tendens til at hænge på stolen, vil du hurtigt opdage, at du kan få ondt i armen af at bruge tastaturet. Mens sidder du ordentligt i forhold til tastaturet, fungerer det perfekt.

Musen derimod vedblev med at skuffe. Den ligger ikke godt i hånden, og den ene af knapperne på siden sidder i vejen, der som standard åbner den forstørrelsesglasset i Windows. Undertegnede ramte imidlertid konstant knappen, og det var ret irriterende at forstørrelsesglasset hele tiden kom frem, når der ikke var brug for det.

Det var nemt at omprogrammere tasterne, her skal Microsoft have ros, på trods af det undrede fælt, at det ikke var muligt at vælge en fil, der lå på et netværksdrev. Vi var nødt til at oprette genveje på skrivebordet og så bede tastaturet om at åbne dem i stedet. Lidt bøvlet, ikke?

Den generelle oplevelse med Wireless Comfort Desktop 5000 er god, men vi kommer nok ret hurtigt til at skifte musen ud med en, der ligger bedre i hånden.


Wireless Comfort Desktop
  • Komfort/brug
  • Funktionalitet
  • Pris
4

Alt om DATA siger

Sættet får en ret høj bedømmelse, primært på grund af tastaturet. Musen er langt fra så god, som den samlede karakter giver udtryk for. Men for små 500 kroner kan du købe sættet og så smide musen væk. Og det vil stadig være en relativ god handel

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Microsoft
mus

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S