Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei klar med stærke bærbare til fornuftige priser

Huawei sender nye versioner af MateBook 14 og 13 i butikkerne. De byder på ultratyndt design, FullView-skærm og mulighed for nem deling mellem pc og smartphone. Priserne starter under syv tusind kroner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med MateBook-modellerne er det lykkedes Huawei at skabe en genkendelig Windows-bærbar med nogle helt særlige features, som skiller den ud fra resten af markedet.

Tidligere på året kom producenten med den fremragende, MateBook 14 D, den billigste model i serien. Du kan du læse anmeldelse af her:

https://www.altomdata.dk/huawei-matebook-d-test-huawei-er-tilbage-i-bedste-stil/

Så kom MateBook X Pro (som vi tester i den aktueller nummer AOD, som er i kioskerne nu), og nu er det tiden så kommet for standardmodellerne, der kommer i butikkerne fra næste uge.

Indbygget grafikkort

De nye pc'er har som navnet antyder forskellige størrelser: MateBook 14 har en skærmstørrelse på 14", et screen-to-body forhold på 90 procent og vejer 1,53 kg, mens Matebook 13 har en skærmstørrelse på 13", et screen-to-body forhold på 88 procent og vejer til sammenligning 1,3 kg.

Begge pc'er kommer med 10. generations Intel Core-processor og hukommelse på 16 GB ram. Matebook 14 er desuden udstyret med Nvidia GeForce MX 350 GPU-grafikkort, mens Matebook 13 har et Nvidia GeForce MX 250-grafikkort.

Det betyder at du kan game på maskinerne samt foretage avanceret billed- og video-behandling.

Stærkt batteri

MateBook 14 har et batteri på Batteriet på 56W, som giver op til 14,7 timers video i 1080P-format eller 13,6 timers almindelig brug.

På MateBook 13 kan du se op til 11,6 timers video i 1080P-format efter en fuld opladning takket være det 41,7W  store batteri.

Quick Charge teknologien sikrer, at kan du arbejde i 3 timer på din MateBook 14 og 2,3 timer på din MateBook 13 efter blot 15 minutters opladning.

Når computeren arbejder på fuldt tryk, bliver den kølet ned af Huaweis Shark Fin Fan 2.0-teknologi, som optimerer luftcirkulationen og sikrer, at din MateBook aldrig overopheder.

Ophæver grænsen mellem pc og smartphone

De to modeller er begge udstyret med Huawei Share og Multi-screen Collaboration, der gør det muligt at dele skærm mellem din Huawei smartphone og MateBook, så du nemt kan flytte filer samt se og redigere indhold fra din smartphone direkte på din pc.

Med Huawei Share er det desuden muligt for brugeren at få adgang til apps på deres smartphone direkte på deres MateBook 14 og 13, ligesom man kan navigere på smartphonen via computeren.

Derudover er berøringsskærmen på begge modeller finjusteret til større nøjagtighed. Du kan endda benytte tre fingre til at tage et skærmbillede og derefter redigere i det.

MateBook 14 og 13 kan købes fra på mandag. MateBook 14 fås i Space Gray, mens MateBook 13 fås i Space Gray og i Mystic Silver.

Priserne bliver således:

MateBook 14 i7: 9.999 kroner
MateBook 14 i5: 8.499 kroner

MateBook 13 i7: 8.999 kroner
Matebook 13 i5: 6.999 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere