Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei klar med ny foldbar smartphone - ude i Danmark næste måned

Huawei Mate Xs har foldbar skærm, firdobbelt Leica-kamera og det nye Kirin 990 chipset med 5G. Den kommer til Danmark i marts med en vild pris.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi fik aldrig Mate X at se i Danmark, men den nye Mate Xs kommer heldigvis til landet. Selvom det i første omgang bliver uden Android og Google-tjenester.

Den nye foldbare mobile er baseret på et Falcon Wing-design, bestående af mere end 100 tæt sammenknyttede dele.

”Da vi lancerede forgængeren til Mate Xs overskred vi alle standarder for, hvad man kan med en smartphone. Det spor fortsætter vi ud ad med vores nye foldbare smartphone Mate Xs, som udover at være en særdeles kraftfuld smartphone også er den hurtigste 5G-smartphone i sin klasse. Det er en smartphone, der sprænger rammerne for, hvad man kan forvente sig af en smartphone og hvad der kan lade sig gøre med teknologi i dag,” siger Lin Yin, der er direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.

Tre skærme i én smartphone

Den 8” store skærm sikrer brugeren en Fullview-oplevelse, når Mate Xs er foldet ud. Når den er foldet sammen, har Mate Xs en 6,6” stor hovedskærm, samt en 6,38” stor sekundær skærm.

Mate Xs understøtter desuden Multi-Window-funktionen, der tager multitasking på en smartphone op til et helt nyt niveau. Man kan have to apps åbne ved siden af hinanden samtidigt på skærmen og trække indhold som tekst, billeder og dokumenter direkte fra den ene til den anden app uden problemer.

Skærmen er lavet med en ny polymestruktur i dobbeltlag, der skal give god billedkvalitet samtidig med, at den har en høj holdbarhedsgrad.

Skærmen bliver forstærket af det nye design på hængslerne, der er lavet af et flydende zirconium-baseret metal.

Mate Xs kommer desuden med Flying Fish Fin nedkølingssystem, som dækker hele smartphonens overflade og nedkøler Mate Xs effektivt, uanset hvilken tilstand du bruger telefonen i.

4 x Leica

Ned langs en skinne på smartphonens bagside sidder et nyt SuperSensing Leica Quad kamerasystem, der består af et hovedkamera på 40 megapixel (MP), et 16 MP ultra vidvinkel kamera, et 8 MP kamera med teleobjektiv og sidst et 3D Depth Sensing kamera. De fire kameraer bruger kunstig intelligens til at stabilisere billedet, er udstyret med 30x hybridzoom og kan tage billeder i mørke miljøer.

Når Mate Xs er foldet sammen, kan både fotografen og den person, der står foran smartphonen, se billederne i realtid og dermed justere i kompositionen på billedet, inden det tages. Det er muligt med det nye smart mirror shooting mode. Og selv når du tager selfies, kan du nu drage fuld nytte af quad-kamerasystemet, fordi alle kameraer er samlet et sted, nemlig på bagsiden - modsat traditionelle smartphones, hvor selfiekameraet typisk er placeret på forsiden sammen med skærmen.

Stærkt chipset med 5G

Mate Xs er drevet af Huaweis mest avancerede chipset, Kirin 990 5G, der leverer høj performance og optimering af strømforbruget. Systemet byder på en octa-core processor, der er sammensat af to Cortex-A76 kerner speciallavet i super størrelse, to store Cortex-A76 kerner og fire mindre Cortex-A55 kerner. Grafikken bliver styret af 16-core versionen af Mali-G76 GPU, den mest kraftfulde GPU på Huaweis håndholdte devices.

Kombineret med brugerfladen EMUI 10.0.1 har Mate Xs en hurtigere ydeevne på tværs af apps og giver mulighed for skærm- og fildeling mellem smartphone og PC via Multi-screen Collaboration-funktionen. Denne funktion fjerner grænsen mellem Windows og Android-enheder og gør det muligt at overføre filer mellem Huawei Mate Xs og en Huawei MateBook, men også at styre begge systemer fra en enkelt enhed.

Mate Xs understøtter den TÜV Rheinland-certificerede Huawei 55W SuperCharge-teknologi, der kan lade batteriet hurtigt op. På kun 30 minutter klarer smartphonen en opladning op til 85 procent.
Mate Xs lanceres med Huawei AppGallery, der er Huaweis egen officielle app-platform.

Huaweis Mate Xs kommer til Danmark i slutningen af marts og kan købes i Power. Den vejledende pris er 18.999 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere