Home » Mobiltelefon » Huawei udskyder sin foldbare smartphone
Huawei udskyder sin foldbare smartphone

Huawei udskyder sin foldbare smartphone

Share

Mate X, Huaweis bud på en foldbar smartphone, kommer ikke på markedet i løbet af sommeren, som det ellers var annonceret. Kvalitetssikring er den officielle forklaring, men den amerikanske handelsblokade spiller formentlig også en stor rolle

Den ser ellers rigtig lovende ud, Huaweis folbare smartphone.

Mate X, som den hedder, blev præsenteret ved dette års Mobile World Congress i Barcelona. Cirka en uge efter at Samsung havde annonceret deres bud på en foldbar mobil, Galaxy Fold, som dog ikke nåede videre end til de første anmeldere, før der blev konstateret så seriøse konstruktionsfejl, at den måtte trækkes tilbage.

Huawei havde således markedet for sig selv, her op til lanceringen, der var sat til engang i løbet af sommeren. Nu er lanceringen imidlertid udskudt, i hvert fald indtil efteråret.

Se også:  Samsung Galaxy Fold [TEST]: Foldbar, fascinerende og alt for dyr
Vanskeligt at lancere nye produkter

Forklaringen fra Huaweis side er, at de ønsker at teste og kvalitetssikre produktet yderligere, så de ikke ender med en fiasko som Galaxy Fold.

Sagen er dog, at det amerikanske handelsforbud, der lige nu rammer Huawei, samtidig gør det vanskeligt at sende nye produkter på markedet. Uden adgang til fremtidige opdateringer fra Android eller support fra chipudviklere og andre samarbejdspartnere er kårene hårde for et helt nyt produkt som Mate X. Så dette har formenligt også en del at gøre med udskydelsen.

En lancering af nye Huawei-laptops er allerede udskudt – i dette tilfælde med handelsblokaden som forklaring – og rygterne går desuden at en europæisk lancering af de nye Honor 20 smartphones kan blive droppet, hvis saglstallene i de dele af verden, hvor de allerede er lanceret viser sig at være ringe. Den europæiske lancering er sat til på fredag, d. 21. juni.

Se også:  Så store kan konsekvenserne af Huawei-blokaden blive

Det er således ingen tvivl om, at det amerikanske handelsforbud nu begynder at sætte sine spor hos Huawei, ikke bare i produktporteføljen, men også i omsætningen. Ren Zhengfei, administrerende, direktør hos Huawei, vurderer at handelskrigen allerede har kostet virksomheden 30 milliarder dollars.


TAGS
foldbar mobil
Galaxy Fold
handelskrig
Huawei
Mate X

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S