Home » Transport » MATE.bike Mate S [TEST]: Kontroversiel dansk elcykel er slet ikke så skidt
MATE.bike Mate S [TEST]: Kontroversiel dansk elcykel er slet ikke så skidt

MATE.bike Mate S [TEST]: Kontroversiel dansk elcykel er slet ikke så skidt

Share

MATE. har fået en del opmærksomhed. Ikke kun for det positive. Det er Danmarks hidtil største kickstarter-succes, men stifterne har fået hug i medierne for deres markedsføring og kundeservice. Selve produktet er der dog ikke skrevet meget om. Faktisk er dette den første danske test af MATE.bike

Stifterne af MATE. har fået et en ordentligt tur i mediemøllen efter DR af to omgange kastede sig over først deres marketing, hvor begrebet “Danish design” blev brugt lige lovlig letsindigt, og derefter virksomhedens kundeservice og levering, der tilsyneladende lod noget tilbage at ønske. Selve cyklerne har dog ikke fået megen omtale, så vi satte os for at se nærmere på Mate S.  

Vi fik stillet cyklen til rådighed af MATE. og brugte den en uge, som vi bruger vores almindelige cykel – til de daglige ture frem og tilbage mellem hjem og arbejde samt diverse småærinder rundt i København.

Se også:  Eldrevne ladcykler og superløbehjul slippes løs i gaderne

Mate S er bygget solidt i gode materialer. Der er tale om en cykel af ”skibstypen”, som kan foldes sammen. Den er dermed nem at tage med i bilen eller på båden. Syv gear og håndbremser gør, at den fungerer som en almindelig cykel. Der er dog ikke nogen pointe i at købe den, hvis ikke du vil udnytte elmotoren til at komme frem.

Kraftfuld motor

Du kan vælge, hvor meget motoren skal hjælpe. Der fem grader af assistance at vælge imellem. Sætter du den på højeste niveau, skal du stort set ikke træde i pedalerne for at komme frem. Den kan hjælpe dig op til over 30 km/t. Så høje hastigheder er dog ikke tilladt i Danmark på nuværende tidspunkt (der ser dog ud til at være en lovjustering på vej, som kan ændre på det). Via kontrolpanelet på styret, kan du sætte et maks på 25 km/t, så kører den lovligt.

Se også:  Elektriske transportmidler [TEST]: Teknologi gør turen sjovere

Mate S har også et ”gashåndtag”, der gør, at du slet ikke behøver at træde i pedalerne. Så bruger cyklen dog ret meget batteri. Og teknisk set er det da faktisk heller ikke lovligt at bruge gashåndtaget i Danmark.

Lidt af en strømsluger

Mate S er da generelt også lidt af en strømsluger. På en fuld opladning klarede den turen frem og tilbage mellem jobbet, cirka 15 kilometer. Det var dog uden, at vi på nogen måde holdt os tilbage med at bruge hjælpefunktioner og gashåndtag. Og det var i en uge med hård frost, hvilket ikke er optimalt for batteriet.

MATE.bike Mate S
4

MATE.bike Mate S

8.999 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
elcykel
Mate.bike

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S