Af Jan Skøt, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Farverne er knusende flotte og måske de mest dramatiske nogensinde på en bærbar. Der er seks farver, fra kokosnød og metalsort til hibiscus, blå og skriggrøn.
Der er mønstre i farverne, og det er muligt at skifte mellem dem med en vis grad af frihed. Det er også muligt at vælge for eksempel mus og taske i matchende farver.
Hardwaren er forholdsvis ordinær, men fuldt moderne. Du kan vælge mellem i3 og i5 processorer. Det er også muligt at få en temmelig god grafikkombination med ATI Mobility Radeon HD 5470 med op til 512 MB dedikeret hukommelse.
Skærmen er en 15,5” med opløsning på op til 1366x768 punkter.
Så bortset fra de fantastiske farver en helt almindelig, men også fuldt moderne computer. Men tænk følelsen af at hive sådan et farvevidunder op af tasken.
Prisen var ikke fastsat, da dette blev skrevet, men bliver formentlig på niveau med de tidligere E-modeller. Det vil sige fra omkring 6.000 kroner og opefter.