Af Lars Bennetzen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det var fra to forskellige kameraserier, vi havde plukket produkter, dels Canons PowerShot serier, dels fra deres Ixus serie. PowerShot er traditionelt et noget større kamera, mens Ixus er kendt for at holde fanen højt løftet omkring design.
Vi startede med at kigge nærmere på PowerShot G11, og umiddelbart er det ikke så forskelligt fra de tidligere Power-Shot kameraer, vi har kigget på. Men ved nærmere eftersyn, er der alligevel et par småting, der gør kameraet anderledes. Ikke mindst er det blevet mere synligt, at der er en del indstillinger at pille på, hvilket vi rigtig godt kan lide her på redaktionen.
Programvælgeren er nu ikke længere et enkelt hjul men hele to styk af slagsen. Det ene er en iso-vælger, hvor mulighederne går fra Auto, over 80, 100 og 200 helt op til 3.200 iso, slet ikke dårligt. Den anden programvælger, der sidder ovenpå iso-vælgeren, har også en autofunktion, og derudover kan du vælge mellem forskellige typer billeder, blandt andet nattebillede, bevægelse og scener. Naturligvis er der også de manuelle indstillinger at tage fat på, men vi var godt tilfredse med de automatiske.
Kameraet er udstyret med en dejlig stor skærm, som både kan bruges som søger eller som fremviser af de billeder, der er ligger på sd-kortet.
Herudover er der endnu et betjeningshjul, som bruges, når du skal bladre rundt i menuerne, og vælge makrooptagelse, blitz til eller fra og selvudløser.
Så længe du holder dig til standardindstillingerne, er kameraet let at bruge, og det tager rigtig flotte billeder, men vi er nødt til at påpege, at hvis du ønsker at ændre på noget i kameraet, er det faktisk ikke helt så let at betjene det.
Et godt eksempel; hvis du sætter programvælgeren på »SCN«, så skal du nu vælge mellem forskellige faste indstillinger for motiver såsom portræt, landskab, nat-optagelse og så videre. Men det er ikke lige til at gennemskue, at du skal bruge hjulet til højre for skærmen for at bladre rundt blandt de muligheder, eller at du faktisk ikke må bladre for hurtigt, for så sker der intet på skærmen. Du er nødt til at vente, til den er færdig med at fortælle dig, hvad et portrætbillede er, inden du kan bladre videre til næste type. Lidt træls, specielt tiende gang man skal vælge motivtype.
Den ringe størrelse på kameraet er dejligt på mange måder, men gør også at alle betjeningsknapper og hjul er meget små,
hvilket så igen giver en udfordring
til indstillingen af kameraet.
Det andet kamera, vi kiggede på, var Ixus 200IS, som både er småt og smart. Man føler sig næsten fristet til at sige, at det mest består af skærm. I modsætning til PowerShot, så er der ingen søger på kameraet, alt foregår via den store skærm bagpå kameraet.
Næsten alle indstillinger og betjeninger foregår via denne skærm. Vil du holde noget i fokus, så klikker du blot på skærmen. Skal du ændre på hvilken type billede, du tager, så klikker du på skærmen, og du bladrer mellem de optagne billeder, som du gør på en iPhone.
Ixus er smart med det kompakte design, men du skal være klar over, at skærmen bliver frygtelig fedtet, netop fordi alle indstillinger foregår herfra.
Der er dog ingen tvivl om, at vil du have et smart kamera, som du ikke skal indstille så meget, og som er let at have med, så gå efter Ixus.
Men hvis du gerne vil have lidt mere kontrol over, hvad kameraet foretager sig, så er det et PowerShot, du skal have fat i. Fælles for begge er, at de tager gode billeder.
Hvor PowerShot var et 10 megapixel kamera, så er Ixus et 12 megapixel, men vi tvivler meget på, om I kan se en forskel.