Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor omgang fra Apple: Nye MacBook Pro, nye øretelefoner og nye chips

Dagens Apple-event afslørede en række spændende nyheder. En ny MacBook Pro med M1 Pro- og M1 Max-chips og et sæt nye trådløse AirPods var de største nyheder.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Så var det atter tid til en Apple-event. Steve Jobs gjorde produktpræsentationerne til begivenheder på niveau med vm-finalen i fodbold. Sådan er det ikke længere, men dagens begivenhed var ikke uden højdepunkter.

De to største nyheder var en MacBook Pro i to størrelser og nye trådløse AirPods-øretelefoner.

Den bærbare computer er ikke overraskende drevet af den første professionelle efterfølger til M1-chippen i MacBook Air (nogle husker måske, at Apple sidste år annoncerede, at man skiftede fra Intel-chips til egne M-chipsæt). Faktisk kan man vælge imellem to chips, M1 Pro og M1 Max.

Hidtil hurtigste

M1 Pro er 10-kernet (M1 har otte kerner) og en gpu med op til 16 kerner. M1 Max har op til 32 gpu-kerner. Ifølge Apple er de to nye chipsæts cpu-del 70 procent hurtigere end M1 fra sidste år. På grafik er M1 Pro to gange hurtigere og M1 Max fire gange hurtigere. Det er kort sagt de hidtil stærkeste Mac-bærbare nogensinde.

De to nye MacBook Pro-computere med 14"- og 16"-miniLED-skærm har et 1080p-kamera, det bedste lydsystem i en bærbar computer, ifølge Apple, og de mest avancerede forbindelser nogensinde i en MacBook Pro.

Væk er den kritiserede Touch Bar, en sjælden Apple-kikser. Til gengæld er der igen masser af tilslutningsmuligheder, herunder HDMI, tre USB-porte (Thunderbolt 4), indgang for SD-kort og sågar en traditionel hovedtelefonindgang.

De første professionelle M1-chips, M1 Pro og M1 Max. De første professionelle M1-chips, M1 Pro og M1 Max.

Det helt nye kabinet i aluminium er optimeret, så der er bedre plads indvendig til en opgraderet ydeevne og flere funktioner. Kabinettet skaber ifølge Apple 50 procent mere luftgennemstrømning end den forrige generation. Dette design gør, at MacBook Pro kan levere en vedvarende ydeevne, uden at den bliver varm og støjer. Og fordi Apples specialdesignede chip er så effektiv, behøver ventilatorerne slet ikke at køre under de fleste opgaver, brugerne udfører hver dag, lover producenten.

Liquid Retina XDR-skærmen benytter mini-LED-teknologi. Liquid Retina XDR-skærmen benytter mini-LED-teknologi.

Begge modeller har en større skærm end den forrige generation. Med en smallere ramme er skærmene nu i overstørrelse, 14,2" og 16,2". Opdateringshastigheden er 120 Hz.

Touch bar er væk, og Esc-tasten er større. Touch Bar er væk, og Esc-tasten er større.

Den magnetiske MagSafe-oplader er tilbage, og der er sket en række forbedringer på lydsiden, både hvad angår mikorofner og højttalere.

De to MacBook-nyheder kan købes og hentes fra 26. oktober. 14"-modellrn fås fra 17.499 kroner, og 16"-modellen koster fra 21.799 kroner.

De nye AirPods

AirPods må tage æren for de ægte trådløse øretelefoners gennembrud. Nu er vi i tredje generation, og det er tid til fornyet design og længere batteritid.

AirPods' nye design er let med en afrundet form og har ifølge Apple den helt rigtige vinkel, så de sidder behageligt og fører lyden ind i øret. For at opnå et mere diskret udseende er staven kortere end i den forrige generation og er udstyret med samme tryksensor som AirPods Pro, så man bedre kan styre det indhold, man lytter til. De nye AirPods er modstandsdygtige over for både sved og vand, og både øretelefonerne og opladningsetuiet er IPX4-klassificeret.

Vedhænget på AirPods er blevet kortere. Vedhænget på AirPods er blevet kortere.

Apple lover en kraftig basgengivelse med skarpe og tydelige høje frekvenser. Mikrofonen er beklædt med akustisk netstof, som hjælper med at reducere vindstøj, så den talendes stemme skulle trænge tydeligt igennem ved opkald. AirPods bruger også AAC-ELD, som er et avanceret tale-codec, der muliggør stemmekvalitet i fuld HD og dermed tydelig, naturlig kommunikation ved FaceTime-opkald.

De nye AirPods er udstyret med Adaptiv EQ, der indstiller lyd i realtid baseret på, hvordan AirPods sidder i brugerens øre. En indadrettet mikrofon overvåger lydniveauet, så Adaptiv EQ kan bruge intelligent lyd til at finjustere de lave og mellemhøje frekvenser, som kompenserer for nuancer, der kan gå tabt på grund af forskelle i pasformen.

En ny sensor, der registrerer kontakt med hud, skelner mellem, om AirPods er i øret – i modsætning til i en lomme eller på et bord – og sætter afspilningen på pause, når de tages ud.

AirPods giver ifølge Apple en ekstra times batteritid sammenlignet med tidligere generationer, med op til seks timers musikafspilning og op til fire timers taletid. Kun fem minutters opladning giver omkring en times batteritid, og med fire ekstra opladninger i etuiet kan brugerne få op til i alt 30 timers afspilning.

Den nye AirPods (tredje generation) fås til 1549 kroner og er som MacBook Pro tilgængelige fra 26. oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere