Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Forestil dig en verden, hvor alt er forbundet. En verden, hvor du kan modificere din egen virkelighed, så du kan se, hvad du vil se. En verden, hvor kaffemaskinen ved, hvornår du trænger til en ny opkvikker, og hvor gaderne er befolket med figurer fra dine foretrukne pc-spil. Den fremtid er ikke en fjern drøm, for meget af teknologien eksisterer. Som udviklingen tegner sig i øjeblikket, er der folk, der hævder, at det bliver virkelighed inden for de næste fem-ti år.
Ifølge en ny rapport fra Amdocs forudser eksperter, at der i 2017 vil være 7 billioner net-enheder, der leverer forbindelser, som giver adgang til data, medier, fællesskaber og kommunikation.
Man har lovet os den forbundne verden siden 1980’erne, men begrænsninger såsom udgifter og ydelsen hos chips og infrastrukturen har bremset mange fornyelser. Imidlertid leverer 4G og ipV6 nu enorme supermotorveje, når det gælder plads og hastighed. De gør det muligt at opnå kommunikation mellem maskiner (machine to machine) i stor stil.
Hvis man hertil føjer, at Moores lov stadig gælder, at chipsene er blevet både mindre og billigere, og at teknologien udvikler sig med uhørt fart, har vi alle de nødvendige ingredienser til en eksplosion i machine to machine over hele verden.
Udbydere af kommunikationstjenester nærmer sig Tera-play, og de arbejder på at levere til et komplekst økosystem, der er hurtigt og intelligent, og som konstant ændrer sig i takt med markedets krav og dets udvikling. Udbydere af Tera-play vil mere end blot forbinde milliarder af mennesker – de vil være en del af machine to machine og sikre, at kommunikationen mellem billioner af enheder fungerer gnidningsløst.
Internet of Things rummer langt mere end blot maskiner, der taler med hinanden. Det vil kunne ændre den verden, vi lever i, og vores virkelighedsopfattelse. Men selvom denne forbundne verden kan give omfattende fordele for menneskeheden, er der også risici.
I dag bliver mange af disse løsninger brugt til at styre folk og samfund. Det er et skridt hen imod det uhyggelige samfund, som George Orwell skabte i bogen 1984. Efterhånden som maskinerne bliver stadig mere selvstændige og intelligente, frygter nogle, at ”Skynet” slet ikke er nogen fantasi ...
Hvad er Internet of Things?
Internet of Things Council, der er en Internet of Things-tænketank, definerer det som »en verden, hvor alt kan betragtes både analogt og digitalt – som omformulerer vores forhold til genstande såvel som selve genstandene. Enhver genstand med en rfid-tag forholder sig ikke kun til dig, men også til andre genstande, forhold eller værdier i en database. I denne verden er man aldrig mere alene.«
IoT består af intelligente objekter, som man kan interagere med på afstand, og som kan arbejde selvstændigt og levere tjenester og løsninger uden menneskers mellemkomst.
Nicolas Nova er forsker ved Media and Design Lab på det schweiziske teknologiinstitut og medstifter af Council: »Groft sagt er Internet of Things, når almindelige objekter kan genkendes og får intelligens takket være den omstændighed, at de kan kommunikere information om sig selv og få adgang til information, der er blevet samlet af andre ting. Man skal forestille sig vækkeure, der ringer tidligt, fordi der er trafikpropper, og medicinbeholdere, der siger, at man har glemt at tage sine piller.«
Hvad enten man vil beskrive denne teknologi som Internet of Things, machine to machine-kommunikation eller Tera-play, har denne udvikling inden for teknologi og dataforbindelser og kommunikation et enormt potentiale.
Drivkraft
IoT er i øjeblikket inde i en rivende udvikling, og det er der flere grunde til – blandt andet IpV6, 4G, udgifter og den tilgængelige teknologi. Gary Atkinson, der er direktør hos Arm, siger: »Vi har set skræddersyede enheder, der kan samle data og sende dem over et netværk, men de har kostet op til 40 dollars stykket, og der var derfor tale om en omfattende investering. I dag ser vi allerede Arm-baserede 32bit-mikrocontrollere til under en dollar, faktisk helt ned til 50 cents for en chip. Og når man lægger den kapacitet i en chip, kan man gøre alt muligt med den.«
Arm forudser en udvikling hen imod 32bit-mikrocontrollere i en verden, hvor folk vil have løsninger, der selvstændigt kan træffe nogle beslutninger. Gary tror, at de stadig mere effektive controllere til omkring 50 cents betyder, at folk nu kan gøre ting, som de ikke tidligere har kunnet.
»I løbet af de næste fem år vil vi se flere og flere enheder på markedet,« siger han. »Udfordringerne vil ligge i styringen af de data og i overgangen til ipV6.«
IpV6 er allerede oppe at køre med adresser, der er tildelt nogle frygtløse mennesker. IpV4 er udfaset, og i 2011 bliver de sidste adresser tildelt. Internettet er fuldt. Axel Pawlik er administrerende direktør for RIPE NCC, og han forklarer, hvorfor ipV6 er afgørende for IoT’s fremtid: »Med ipV6 har vi nu et væld af adresser, og det åbner op for evnen til at tildele en adresse til hver eneste enhed og chip i verden.
Løsningerne bliver enklere og nemmere, vi får transparens, og hver enhed har sin egen adresse. Der er grænseløse muligheder for udvikling.« Naturligvis er forbrugernes og virksomhedernes fordel til disse teknologier afgørende for vækst i machine to machine. Efterspørgslen ansporer udviklingen, og billigere materialer og løsningen fører til yderligere fornyelse.
Ian Pearson er fremtidsforsker med en imponerende karriere hos BT, Canon og Fujitsu: »Det, vi ser her, er hidtil ukendt konvergens og hurtig udvikling. Energien bag det er det konstante pres, der skyldes ny teknologi, som gør det muligt for os at lave endnu hurtigere computere og teknologi. I takt med at de bliver bedre, opstår der et behov for mere, hvilket presser branchen endnu hurtigere. Jeg kan ikke forestille mig, at det vil gå langsommere. Om ti år vil vi stadig se en acceleration.«
I morgen i dag
I Japan har elektronikvirksomheden NEC Corp allerede lanceret interaktive reklamer, der kan bestemme alder og køn på forbipasserende og tilpasse indholdet.
En ny rapport, der er bestilt af 3M/GTG hos Centre for Future Studies, forudser, at denne reklamerevolution vil ramme Storbritannien inden for det næste år, og IBM udvikler allerede reklameskilte, der kan levere skræddersyede reklamer til folk med id-mærker. Rapporten forudser også, at udviklingen inden for ansigtsgenkendelse vil medføre, at denne form for reklamer ikke blot vil analysere, hvem man er, men også det humør, man er i.
Det drejer sig imidlertid om andet end tankelæsende reklameskilte. Noget af teknologien har eksisteret i årevis og er så udbredt, at den knap nok virker som en del af et futuristisk samfund.
»Masser af genstande i hjemmet er forbundne, men vi ved det ikke nødvendigvis,« siger Nova. »Intelligente elmålere, internetopkobling indbygget i fjernsynet og sågar helbredskontrol. Tænk på landmænd, der bruger rfid-tags til at spore kvæget, eller på olietanke, der bliver sporet ved hjælp af IoT-teknologi. Smartphones, gps, det er alt sammen en del af IoT.«
I andet kvartal af 2010 meddelte AT&T og Verizon, at ikkemenneskelige genstande – forbundne enheder – blev online i større tal end menneskelige abonnenter. Internet of Things gennemsyrer langsomt og effektivt samfundet.
»Mange af løfterne er blevet opfyldt,« forklarer Graeme Codrington, der er ekspert i fremtidens arbejdsformer (tomorrowtoday.uk.com). »Hver eneste bid af Jorden bliver nu forbundet, og man kan findes i det, der i realiteten er et digitalt kort over Jordens overflade.
Det er gået så stærkt med at tage gps for givet, at vi har glemt, hvilken revolution det har været nøjagtigt at vide, hvor man er, hvor man vil hen, og hvordan man skal navigere gennem – og uden om – fysiske genstande. Det er bemærkelsesværdigt, men bliver betragtet som normalt. Den samme skæbne vil overgå de fleste IoT-opfindelser.«
Hvad vi fremtiden bringe? Internet of Things vil styre vores energiforbrug og styre effektiv fordeling af ressourcerne. Det kan være både dagligdag og magisk.
»Jeg tror, at et af de hotte produkter bliver videovisirer inden for halvandet til to år,« siger Pearson. »De bliver halvgennemsigtige, og man vil kunne gå med dem på gaden, mens man downloader og ser video. En forstørret virkelighed. Det vil tage tid at få det indført, men vi kommer til at se figurer fra computerspil gå rundt på gaden, bygninger, der er forandret til noget, vi foretrækker – verden bliver i høj grad skræddersyet.«
Pearson tilføjer, at på grund af udviklingen inden for chips kan man have dem på sin krop, hvor de overvåger ens tanker og følelser. »Man ser en kvinde på gaden. Hvis man kan lide hende, og hun kan lide en, kan computerne afsløre denne gensidige tiltrækning bedre, end man selv kan. Det fører til en bedre præsentation.«
Det drejer sig imidlertid om andet end den forstørrede virkeligheds drama. Små ting som kaffemaskiner og elpærer bliver automatiseret og selvstændige, og man vil ikke skulle bekymre sig om energiforbruget, eller om man har kaffe nok i huset. Maskinerne klarer disse opgaver i baggrunden, så man får tid til at fokusere på andre ting og leve et nemmere liv.
Allerede nu kan vi modtage tekster, der advarer en om, at ens alderstegne far ikke er kommet ud af sengen.
James Bellini er en kendt fremtidsforsker og forfatter: »Vi bevæger os hen mod et helt nyt koncept, når det gælder data. Data, der er frigjort fra geografi, og som er styret af trådløse net. Forestil dig, hvordan det kan ændre vores liv: nanoimplantater til diabetikere, der skal overvåges døgnet rundt, og som giver besked til rette vedkommende om ændringer. Plakater, der taler til en i metroen. Der har aldrig før været et tilsvarende årti på denne planet.«
I løbet af de næste fem år vil flere og flere ting handle på vores vegne og opfordre os til at gøre bestemte ting på baggrund af vores handlinger.
»Objekternes internet er en betydelig forandring i computernes og teknologiens historie. Fra at have det hele i åndssvage store kasser til at have alting, hvor man ønsker det – i ting, som man kan gå rundt med. Om 10-15 år vil det være helt normalt at have sin computerkraft i lommen. Man bliver en bunke data, og disse data er ens person. Man vil kunne genkendes af andre enheder, der kan interagere intelligent med en på baggrund af de data, man udsender.«
Snart vil ens udkårne kunne afgøre, om man går med Calvin Klein-underbukser, eller om ens Rolex er en kopi.
Big Brother ...
Hvad med privatlivets fred og sikkerheden, når alle disse data om vores liv og vores meninger konstant kan tilgås af maskiner og virksomheder? Eksperterne er delte på dette område. Nogle tror, at sikkerheden ikke bliver noget problem, fordi teknologien medfører foranstaltninger, der styrer den. Andre er ikke så sikre, navnlig ikke hvis de mennesker, der misbruger teknologien, er dem, der er sat til at styre den.
»Hvis Internet of Things ikke bliver indført ordentligt, kan vi ende med en 1984-agtig overvågningsstat,« siger Ian Pearson. »Jeg er imod, at myndighederne bruger IoT, fordi de misbruger det. I Storbritannien har vi set eksempler på, at lokale myndigheder har anbragt chips i affaldscontainere for at overvåge folks brug af affald. Hvis man drager den logiske konklusion af det, ender vi med et Orwell-samfund, hvor myndighederne prøver at overvåge borgerne, mens forbryderne bruger specielle netværk og stærk kryptering og gør, hvad der passer dem.«
Ifølge Internet World Stats var der i juni 2010 1.966.514.816 internetbrugere. Tallet stiger støt, i takt med at kommunikationen breder sig over kloden. Det er et enormt net af forbundne mennesker, der potentielt bliver hægtet på Internet of Things. Og det vil ikke nødvendigvis kun dreje sig om lægevidenskabelige fremskridt og et lykkeligt liv i cloud’en.
»Det er muligt, at visse valg bliver uddelegeret til vores genstande på baggrund af vores adfærd eller nye regler. Algoritmer, der er skabt af ingeniører, vil måske styre nogle af vores valg,« siger Nicolas Nova. »Man kan forestille sig, at forsikringsselskabet ændrer ens police, hvis det opdager, at man kører for hurtigt eller ofte besøger et berygtet område.«
Jeg kommer igen
Vi må naturligvis spørge: Er vi ved at støbe fundamentet for Skynet? »Ja, det er der en risiko for,« siger Axel Pawlik. »Vi må sikre os, at slutbrugerne er klare over risiciene, og der vil komme utilsigtede bivirkninger over overraskelser over det hele. Vi skal have mulighed for at imødegå eventuelle problemer og tænke over det, vi er ved at skabe.«
Grant Norman er direktør for Wood & Douglas, en virksomhed, der laver hardware til trådløs kommunikation mellem maskiner: »Realistisk set tror jeg, at Skynet er en mulighed, men hvis man ser på den udvikling, vi er i nu, er der ikke et bydende behov for noget så avanceret. Der er ingen grund til at føre teknologien så vidt.«
Graeme Codrington mener, at maskinerne snart vil overtage menneskenes opgaver, men kun på et lavt niveau. Maskinerne vil ikke længere kræve overvågning, for de kan overvåge sig selv. Han tror dog ikke, at vi overhovedet er i nærheden af Skynet.
»Målet er at bygge intelligens ind i de forbundne ting, men den intelligens bliver forprogrammerede algoritmer. Vi skal først bekymre os, når maskinerne selv begynder at lære, og det ligger langt ude i fremtiden, hvis det overhovedet er muligt.«
Det er usandsynligt, at Internet of Things udvikler sig til Skynet med det digitale materiale, vi bruger i dag. Udgifterne til at udvikle den form for teknologi er stadig en begrænsning. Det er Gary Atkinson enig i: »Befolknings- tilvæksten og vores levevis, plus udviklingslandenes vækst, er en enorm belastning for planeten.
Hvis vi kan overvåge det, der sker, i realtid, kan vi træffe bedre beslutninger, men det er umuligt at gøre det menneske til menneske. Vi er nødt til at bruge maskiner. Men jeg ser ikke for mig en verden, hvor disse maskiner er i stand til at affyre missiler.«
Det lader til, at filmen Terminator ikke kan forberede os på fremtiden. Skru ned for Sarah Connor-musklerne, og sats i stedet på Tom Cruise-hår. 3M|GTG-rapporten fremhævede mindst fem aspekter i den futuristiske Steven Spielberg-film Minori- ty Report, der er blevet til virkelighed, herunder touchskærme, ansigtsgenkendelse, kommunikerende reklamer og virtuelle sælgere.
Nogle er bekymrede for, hvordan IoT vil påvirke vores sikkerhed og privatliv, men de fleste mener, at det vil kunne forandre vores liv. Og hvis fremtidsforskerne har ret, vil man om to år kunne gå på gaden som Morgan Freeman. Kan man forestille sig noget bedre?
Andy Standford-Clark (stanford-clark.com) er master innovator hos IBM. Han er fascineret af sociale medier og den indflydelse, de har på den intelligente planet. Hans passion for Twitter og tweetjects har fået ham til at oprette både en tweeting-færge og et tweeting-hus.
Andy var frustreret over manglen på information på de færger, der transporterede ham til fastlandet fra hans hjem på Isle of Wight, og besluttede sig for at gøre noget ved det.
Han opdagede, at hver færge havde en enhed, der udsendte sin nøjagtige placering. Derfor skrev han en applikation, der sammenlignede gps-informationen med havnenes placering. Formålet var at orientere folk om, at skibene ankom eller afgik. Softwaren konverterede informationen til tweets, og den blev utroligt populær blandt andre pendlere. Færgeselskabet RedFunnel Ferries købte teknologien, da man så, hvor vellykket den var.
Andy har også hægtet sit hjem på Twitter, så han kan holde øje med sit sikkerhedssys-tem, husets temperatur og energiforbruget. Han har anbragt sensorer i sit hjem, så han kan overvåge disse systemer, når han er væk hjemmefra. Og han har sparet penge. Hans konstante overvågning af energiforbruget har reduceret elregningerne og hjælper miljøet. Og han kan styre nogle af disse ting over en mobiltelefon. Et strålende eksempel på, hvor nyttig Internet of Things kan være.
Nej, det er ikke et smart ord, vi selv har fundet på. Jo, på en måde er det, men ideen ligger ligefor. Wood & Douglas har lavet et system, hvor fisk kan sende en sms til farmerens mobiltelefon, når de har brug for særlig opmærksomhed.
Klodens fiskebestande svinder ind, og vi må ty til hav- og dambrug. Det kræver fiskevenlige omgivelser, der kompenserer for ilt og føde. Jo flere fisk der er vredet ind på ringe plads, desto større pres er der på vandets iltindhold.
»Vi arbejder for en virksomhed, der har en enhed til måling af ilt i vandet, og de oplysninger skal videre til det brug, der overvåger vandet,« siger Grant Norman. »Måleren bliver anbragt forskellige steder og opfanger data, som bliver sendt til internettet, hvorfra vi sender det videre til forskerne. Så kan de beslutte, hvad der skal ske i vandet for at sikre optimal vækst hos fiskene. Så sender de en sms til farmeren, der ved, hvornår han skal fodre, eller hvad han ellers skal gøre.«
Det er en elegant løsning på et problem, der skyldes ændrede forhold og befolkningstilvækst. Farmerne kan mere effektivt styre fiskebestandene uden at skulle overvåge området manuelt.