Home » Erhverv » Manglende it-kompetencer er blevet en reel samfundstrussel
Manglende it-kompetencer er blevet en reel samfundstrussel

Manglende it-kompetencer er blevet en reel samfundstrussel

Share

Rapporten ”IT i praksis 2018-2019” viser med al tydelighed, at der mangler digitale kompetencer i såvel den private som den offentlige sektor. Den gode nyhed er, at den offentlige sektor har er-kendt problemstillingen og gør noget ved den. Den dårlige nyhed er, at den private sektor har erkendt problemstillingen – men stort set intet gør for at tiltrække og fastholde de rette talenter

For 23. gang har DANSK IT for nylig offentliggjort rapporten ”IT i praksis”, der dokumenterer udbytte og eventuelt mangel på samme blandt såvel private som offentlige virksomheder og organisationer. Det kan næppe komme som nogen overraskelse, men danske virksomheder er under hårdt pres i det digitale kapløb, og det er vigtigt, at de formår at udnytte digitale teknologier samt digitale vækstmuligheder. Hvis ikke kan det meget hurtigt ramme såvel omsætning som antallet af medarbejdere hårdt.

Der er med andre ord milliarder af kroner på spil for danske virksomheder i det globale digitaliseringskapløb, så hvis ikke de muligheder, der opstår i forbindelse med digitaliseringen, udnyttes optimalt, kan det få alvorlige konsekvenser. Rapporten, der er foretaget i samarbejde med Rambøll Management Consulting, viser, at de 1000 største danske virksomheder på grund af digitaliseringen forventer at opleve en nedgang i omsætningen på 5,8 %. Det vil resultere i tab af 57.000 danske arbejdspladser.

23 år med IT i praksis

Det er 23. år i træk, at rapporten ”IT i praksis” tager pulsen på danske private og offentlige virksomheders udbytte og udfordringer ved anvendelsen af it og digitalisering. Undersøgelsen er foretaget blandt de 1.000 største private virksomheder, samtlige kommuner og regioner samt statslige virksomheder.

Se også:  Panasonic Toughbook FZ-T1 [TEST]: Sej mini-tablet tåler det meste

For at kunne tegne et fyldestgørende billede af både holdninger, udfordringer og tendenser er der skelnet mellem den offentlige og den private sektor i undersøgelsen, der er gennemført af Rambøll Management Consulting i samarbejde med DANSK IT.

Ændring i arbejdsstyrken

Det betyder dog ikke, at arbejdspladserne eller omsætningen nødvendigvis forsvinder ud af landet. Samtidig opstår der nemlig nye arbejdspladser og nye forretningsmuligheder hos eksempelvis de nystartede virksomheder, der udnytter de digitale muligheder. På den måde er digitaliseringen en positiv ting for dansk erhvervsliv.

Det ændrer dog ikke på, at de 1.000 største virksomheder virkelig står overfor en udfordring. Det nævnte omsætningstab på 5,8 % svarer til, at virksomhederne tilsammen vil miste 190 milliarder kroner i omsætning. Mistet omsætning hos traditionelle virksomheder er lig med mistet skattegrundlag, og for den danske stat betyder den tabte omsætning 5 milliarder mindre i statskassen fra selskabsskatten, fremgår det af rapporten.

TAGS
arbejde
it
samfund
uddannelse

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S