Home » Gratis software » Mangfoldig billedfremviser
Mangfoldig billedfremviser

Mangfoldig billedfremviser

Share

Billedfremvisning og glimrende billedredigering i ét

Der findes en del billedfremvisningsprogrammer derude, heriblandt også nogle gode gamle gratis kendinge som IrfanView, FastStone Image Viewer og XnView. De har i mange år været de mest profilerede blandt de gratis programmer i denne kategori, men der findes et alternativ, der overordnet set er i samme klasse som de tre gamle kæmper.

WildBit Viewer 5,6 hedder programmet, og det er gratis for private brugere. Endvidere udmærker det sig ved, at kunne anvendes sammen med alle versioner af Windows fra Windows 98SE til og med Windows 7.

Programmet er måske ikke det hurtigste blandt de alternativer, der findes på markedet. Men så er den heller ikke mere langsom, og funktionerne fejler bestemt ikke noget.

Det medfølgende redigeringsprogram er virkeligt righoldigt af et gratis program at være. Der findes i redigeringsprogrammet muligheder for at manipulere alskens egenskaber ved billederne. De kan skaleres, roteres, beskæres og andre lignende arbejdsgange.

Se også:  De bedste gratis-programmer

Billederne kan desuden underkastes billedkorrektur, der kan tildeles forskellige effekter samt farvejusteringer og meget mere. Redigeringsdelen kan desuden tage screenshots af skrivebordet, vinduer, objekter, ikoner og sågar fra dual skærmopstillinger.

WildBit Viewer er opbygget således, at de forskellige bestanddele af programmet kan nås fra billedfremvisningsdelens menuer. Men de enkelte delprogrammer har deres egne ikoner i installationsmenuen, så de kan tilgås uden at man skal åbne hovedprogrammet.

Programmet kan håndtere alle de mest gængse billedformater – alt i alt over 70 forskellige formater. Til gengæld skal man ikke forvente, at videofiler understøttes, for det gør de nemlig ikke.

Billedfremvisningsdelen er opdelt i tre vinduer. To stivinduer hvor du henholdsvis vælger stien til billederne, en anden hvor billederne er repræsenteret via ikoner og vinduet til højre, hvor billedfilene vises.

Billedfremvisningsvinduet viser enten alle tilstedeværende billeder i den viste mappe i miniatureformat, eller det valgte billede i 100 procent størrelse. I sidste tilfælde kan man let og elegant ved hjælp af en skyder zoome fra 5 procent til 1600 procent af aktuel størrelse.

Se også:  Anbefaling: 4 gode gratis-programmer til pc og mobil

Der vises ved ønske herom desuden metainfo om de viste billeder, såfremt de eksisterer i formaterne EXIF, IPTC, XMP samt et histogram over pågældende billede.

Der er også indbygget et filter, der anvendes til at filtrere visningerne, når der ønskes visning af bestemte billedformater. Det er også muligt at se det eller de valgte billeder i fuldskærm, og skifte tilbage til normal visning igen ved et museklik.

Udover det førnævnte giver WildBit Viewer mulighed for, at lave slideshows ud fra udvalgte fotos. Her kan der vælges mellem en række forskellige transitionsovergange. I det hele taget er programmet enkelt at arbejde med, når man har brugt det lidt.


WildBit Viewer 5,6
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Pris
4.5

Alt om DATA siger

Knap så kendt billedfremviser, der imidlertid snildt kan konkurrere med de mere populære gratis programmer

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
AOD Download
Billedfremvisning
Billedprogram
gratis software
Slide Show

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S