Home » Harddisk » Mangelfuld medieafspiller
Mangelfuld medieafspiller

Mangelfuld medieafspiller

Share

Seagate er kendt for at lave gode produkter, men deres
FreeAgent|Theater er en skuffelse af de helt store

Det så ellers så lovende ud, da vi først læste om den. Med denne enhed kunne vi afspille vores billeder, film og musik fra vores pc på vores tv. Den slags enheder er altid interessante, og derfor bestilte vi med det samme en hjem til test. Men skuffelserne var store, og de startede allerede, da vi pakkede enheden ud.

I virkeligheden er FreeAgent|Theater nemlig ikke meget andet end en harddisk-dockingstation, der kun duer sammen med Seagetes egne harddiske, nemlig FreeAgent|Go. Nuvel – det er muligt at tilkoble en ekstern harddisk via usb til FreeAgent|Theater, men en del af funktionaliteten forsvinder så.

Nu var vi så, så heldige at vi rent faktisk havde en FreeAgent|Go som vi kunne bruge i testen, men hvis du ikke tilfældigvis har en sådan liggende, så er det nødvendigt at købe en, for at få den optimale udnyttelse af FreeAgent|Theater.

Skuffelserne hober sig op

Der er ikke den store installation af enheden. Den skal stort set kun pakkes ud, og tilsluttes tv og strøm. Her kom så første skuffelse. Der var nemlig hverken hdmi eller Component-kabel med, så det var ikke muligt at udnytte de indbyggede HD-faciliteter. Nuvel – faktisk så understøttede enheden slet ikke hdmi, så det kabel havde været overflødigt. Det undrede os fælt, at Seagate havde valgt at se bort fra muligheden med et hdmi-kabel. Lettere, mere elegant og med en bedre billedkvalitet.

Se også:  Zappiti Pro 4K HDR [TEST]: Nørdet medieafspiller er næsten for meget af det gode

Herefter blev den medfølgende software så installeret på vores computer. Faktisk så er det bare en backup-software, der henter film, billeder og musik over på den eksterne harddisk, nå ja – som vi kunne se det, så understøttede den software også kun Seagates egne eksterne harddiske, igen – godt at vi havde en til testen.

Vi kopierede lidt billeder, film og musik over på harddisken, og derefter så sluttede vi harddisken til FreeAgent|Theater. Her blev tingene en anelse forvirrende. I toppen af de meget simple skærmbillede, vi blev præsenteret for, stod der blandt andet Video, Music, Pictures, og vi troede i vores naivitet, at ved at bladre rundt mellem dem, ville vi få præsenteret indhold af den type på skærmen.

Men nej – det viste sig, at de menuer udelukkende var til, når vi var inde i Setup-menuen. Der kunne vi så indstille FreeAgent|Theater. For at se indholdet på harddisken, så skulle vi vælge den fra menuen, og så klikke ned i de forskellige foldere, finde musik, billeder eller lignede og så bede den om at afspille dem.

Se også:  Zappiti Pro 4K HDR [TEST]: Nørdet medieafspiller er næsten for meget af det gode

Her kom der så den første, og reelt også eneste, positive overraskelse. For omkring film, så understøttede den nemlig en lang række formater, herunder AVI, VOB, ISO, DivX og Xvid. Det var dejligt at se, og en funktion der reelt er brugbar. På den måde kan du nemlig lovligt rippe din dvd’er til ISO-format og stadig afspille dem på FreeAgent|Theater.

Klodset betjening

Helt generelt var det ikke nogen speciel stor nydelse at betjene FreeAgent|Theater. Den var ikke speciel intuitiv at bruge, og den bar tydelig præg af, at dem der havde fremstillet den, var harddisk-folk, der mest tænkte i mapper, foldere og filer, og absolut ikke i medieafspillere.

Der findes en række medieafspiller på markedet, ikke mindst de mange forskellige NAS-enheder på markedet, og de har alle som en, en langt bedre brugergrænseflade. Og at Seagate har sørget for, at enheden bedst kan bruges med deres egen harddisk, men ikke leverer nogen med, er decideret dumt. Her er der atter minuspoint for enheden.

Ideen er god nok, men vi kunne ikke se, hvorfor vi skulle vælge at købe en enhed, der findes mange andre af på markedet, som både er bedre og lettere at bruge. Om igen Seagate!


FreeAgent|Theater
  • Funktionalitet
  • Pris
2

Alt om DATA siger

Ideen er god nok, men udførelsen er bare alt for dårlig. Du kan få bedre medieafspillere til en billigere pris, hvis du kigger efter andre mærker.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
medieafspiller
Seagate

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S