Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Magisk fjernbetjening gør Smart TV nemmere

LG er klar med en ny version af Magic Remote, som har stemme-, bevægelses-, pege- og rullefunktioner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Brugervenlighed og innovation er meget vigtigt for LG, og vi kan for en stor del takke vores intuitive Magic Remote for de høje bedømmelser og udmærkelser, vi har modtaget for vores Smart TV-platform i løbet af 2011 og 2012,” fortæller Fredrik Lund­qvist, nordisk produktspecialist for Home Entertainment hos LG Electronics.

På CES-messen i Las Vegas præsenterer LG sin nye Magic Remote i går. Den nydesignede fjernbetjening er forsynet med forbedrede sprogfunktioner, der gør det nemt og naturligt at udføre diverse kommandoer. Den nye betjening bygger på fire kontrolmuligheder: Stemme-, bevægelses-, pege- og rullefunktioner og har desuden fået en universalfjernfunktion, der kan styre alle enheder i hjemmebiografen, hvilket gør det til den mest komplette fjernbetjening på markedet.

Stemmestyring med indbyggede sprogfunktioner

Ved hjælp af en ny og avanceret stemmestyringsteknik kan du nemt indtale kommandoer til tv’et via din Magic Remote. Den nye software Natural Language recognition gør stemmekontrollen lige så enkel som almindelig tale. Hvis du f.eks. skal foretage en søgning i både Google og indholdet på dit hjemmenetværk, skal du blot sige "Vis mig Gangnam Style-videoen", så forstår Magic Remote, hvad du vil.

Magic Remote bliver universalfjernbetjening

LG Magic Remote fungerer som hjertet i hjemmebiografen, eftersom den nye version kan anvendes som universel betjening til alle hjemmets underholdningsenheder. Alt fra Smart TV-apparater til hjemmebiografsystem og Blu-ray-afspillere kan effektivt håndteres fra sofaen via en og samme fjernbetjening – LG Magic Remote.

Bevægelsesstyring var også tidligere muligt med LG Magic Remote, hvor man kunne ændre lydstyrke, gå tilbage til forrige kanal eller gå til sine yndlingstjenester i Smart TV. I 2013-version er konceptet videreudviklet og et af eksemplerne på en ny brugervenlig funktion er, at man kan ”taste” tallet for den kanal, man vil se, ved at tegne tallet i luften med sin Magic Remote.

LG Magic Remote fås i to modeller – en, som leveres med LG’s premiumsegment inden for CINEMA 3D Smart TV, og en anden med standardmodellerne. Premiummodellen har LED-oplyste knapper, der sikrer nem og enkel håndtering i mørke og har derudover fået et mere kompakt design. De hyppigst anvendte knapper har fået en mere intuitiv placering, hvilket resulterer i en endnu mere naturlig og bekvem oplevelse.

LG’s nye Magic Remote vil kunne købes fra med og andet kvartal 2013. Den leveres som en del af købet med de fleste 2013-modeller af LG CINEMA 3D Smart TV og vil kunne købes som tilbehør til de øvrige Smart TV-apparater.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere