Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mærkevare til lavpris

Tab 10 er ikke ny på markedet, og det betyder lav pris fra et kvalitetsbrand.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Acer er blandt de store på pc-scenen, men også når det handler om tablets er de blandt de producenter, man skal regne med. Acer er en mærkevare, og så er prisen normalt i den høje ende.

Men denne Tab 10 er faktisk testens billigste, og selvom du får en højere skærmopløsning i den helt nye Medion, der koster en flad halvtredser mere, er Acer værd at tjekke ud.

Rammen er af hård plast, men selve chassiset er i metal på denne prisbillige Android-tablet.

For under 1700 kroner får du nemlig en velfungerende tablet, som reagerer ret hurtigt på input. Ikke så overraskende er den noget langsommere end en Dell, Samsung eller iPad, når der skal åbnes internetsider og håndteres videoer. Men den føles ikke irriterende langsom, når du sidder med den.

Kun hvis du lige har haft en anden og kvikkere tablet i hånden (sådan som vi testere kan have det), mærker du tydeligt en forskel.

Skærmen reflekterer omgivelsernes lys temmelig meget, men ellers er farverne og detaljegengivelsen ok – især til prisen. Acer-testdeltageren har slet ikke samme glød og dybde i farverne som iPad eller Lenovo. Men igen skal det ses i forhold til prisen.

Tab 10 vejer 510 gram, og det er fint, hvortil kommer et forholdsvis kompakt design. Det er et fornuftigt valg, hvis du er på budget og ikke ønsker den lidt specielle Lenovo eller vil have en lettere tablet end Medion.

Tab 10 er måske ikke helt opdateret, men i sin prisklasse er den blandt de bedre.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]