Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mærke og design er ikke vigtigst, når vi vælger smartphone

Sony Mobile har spurgt danskerne, hvad der er vigtigst, når de skal vælge en ny smartphone. Måske lidt overraskende er det hverken mærke eller design, der står øverst på listen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Umiddelbart ville man nok tro, at enten mærke eller design ville være den vigtigste faktor, når det ellers så brand- og designelskende danske folk skal vælge ny smartphone. Det er det bare ikke. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Sony Mobile i Danmark, er det derimod noget så elementært som batteriets levetid.

En mobil skal være – mobil

Den tid, hvor en telefon kun var noget vi talte i, er endegyldigt forbi. I dag er smartphonen ikke blot omdrejningspunktet for vores forbindelse til verden omkring os, men for rigtige mange af de ting vi foretager os i dagligdagen.

For eksempel viser undersøgelsen, at udover opkald og sms’er, som topper listen, bruger de fleste danskere deres smartphone til foto- og videooptagelser (94 pct.), vejrudsigter (89 pct.), kort og GPS-navigation (85 pct.), nyheder (82 pct.) e-mails (80 pct.), sociale medier (71 pct.) og pengetransaktioner (70 pct.). Længere nede på listen, hvor aktiviteterne bliver mere interessebestemt, kommer streaming af film og musik, spil, e-bøger, dating, træning, kost og sundhed.

Vi bruger den således flittigt og til rigtig mange forskellige ting. Det stiller store krav til både hastighed, hukommelse og – ikke mindst – batteriets levetid.

”Selvom resultatet af vores undersøgelse nok virker en smule overraskende, giver danskernes valg af batterilevetiden ganske god mening. For de fleste af os er smartphonen blevet et uundværligt redskab i hverdagen. Ikke blot vores kommunikation med omverdenen, men også mange af vores daglige gøremål og opgaver kræver, at vi har adgang til vores mobiltelefon – og at den rent faktisk fungerer mobilt. Det er derfor helt essentielt, at vi ikke hele tiden risikerer at løbe tør for strøm og dermed bliver afhængige af at være i nærheden af et strømstik og en oplader. For så tjener telefonen jo ikke sit formål. Vi ved, hvor vigtigt det er for brugerne og har derfor rettet et stærkt fokus på netop batterilevetiden i udviklingen af vores mobilprodukter”, siger Morten Johansen, marketingchef hos Sony Mobile i Danmark.

Prisen er også vigtig

Hvor hverken mærke eller design tilsyneladende er af afgørende betydning for danskerne, spiller prisen dog også – og måske knap så overraskende – en væsentlig rolle, når det kommer til vores valg af ny smartphone. Således angiver 30 pct.af de adspurgte netop prisen som den vigtigste faktor og lukker den dermed ind på en klar andenplads.

Smartphone krav Sådan ser danskernes prioriteter ud, når der skal vælges smartphone.



Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere