Home » Bærbar computer » MacBook Pro vs Windows-rivalerne [TEST]: De tunge drenge går i ringen
MacBook Pro vs Windows-rivalerne [TEST]: De tunge drenge går i ringen

MacBook Pro vs Windows-rivalerne [TEST]: De tunge drenge går i ringen

Share

Den giver interaktive genveje og skræddersyede kontrolfunktioner til kompatible programmer. Det er en feature, man sætter pris på, hvis man eksempelvis arbejder med Photoshop eller laver musik i Logic.

Forskel i skærmbillede

Skærmkvaliteten er i den helt høje ende hos alle tre. Der er dog brugt forskellige teknologier, så billedet er ikke ens. Apple anvender sin velkendte Retina-teknologi, mens HP har en skræddersyet LED-skærm. Den testede Lenovo-maskine var forsynet med OLED-skærm, en feature du betaler en del ekstra for. De to sidstnævnte har 4K-opløsning, Apple-maskinen en anelse under, men alle med utrolig skarpt billede.

Der er desuden gjort en hel del ud af farvegengivelsen, så man kan arbejde professionelt med grafik. Hvilken skærm, der vil være den bedste for dig, handler i sidste ende om, hvilken du vænner dig til at bruge, men vi er mest til Lenovos utrolige detaljerede OLED-skærm.

Se også:  Ny iPhone i aften – her er hvad du kan forvente

Den dejligt mættede skærm på MacBook er dog også en fornøjelse, mens HP’en er mere jævn, omend ikke mindre præcis i gengivelsen.
De to Windows-maskiner har touchskærm. Det får du ikke hos Apple, men det er nu heller ikke så afgørende i vores optik.

Der er også kælet for lyden i maskinerne, hvor Lenovo og MacBook står særligt stærkt, mens HP er spinkel i gengivelsen. Af de testede maskiner var kræfterne størst hos Lenovo. Her snakker vi power på et niveau, der skal selv en stor stationær til at matche.

Vi har svært ved at forestille os opgaver, den ikke vil kunne klare, selv 3D-rendering, krævende videoredigering m.m. Men det er også den dyreste af maskinerne, og bruger du ligeså mange penge på de andre, kan du få dem i konfigurationer, der sandsynligvis vil matche Lenovo’en i power.

I sin maksimale konfiguration koster MacBook’en tæt på 60.000 kroner, og vi er ikke i tvivl om, at den så vil kunne banke de to andre.
Du kan kort sagt betale dig til den ydelse, du ønsker, så denne parameter lader vi ikke være så afgørende, som de medfødte egenskaber du rent faktisk ikke kan ændre på.

Se også:  Microsoft Surface laptop 3 [TEST]: Elegant men begrænset Microsoft-maskine

Det kan være tilslutninger, hvor vi ser en fundamental forskel. Hos de to Windows-maskiner synes tilgangen at være jo mere, jo bedre, mens Apple-maskinen er klassisk Mac-minimalisme. Der er én type port, det er det.

Til gengæld er det den superalsidige Thunderbolt 3-port, så stort set alle enheder vil kunne forbindes. I mange tilfælde vil det dog kræve adapter. Hvorvidt det passer i ens arbejdsgang, og hvorvidt man er indstillet på at smide ekstra penge for den slags, vil være en individuel sag.

TAGS
Apple
Bærbar
HP Z book
Lenovo Thinkpad
MacBook Pro

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S