Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Superchip bliver 18 procent hurtigere – nu kan du få den i nye MacBooks

Chippen M2 er motoren i to opgraderede bærbare fra Apple, som netop er lanceret. Den er endnu hurtigere end den rappe M1’er.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

På udviklerkonferencen World Wide Developer Conference har Apple – lidt overraskende for en softwarekonference – løftet sløret for to nye MacBooks, som er udstyret med den nye superchip M2, anden generation efter M1.

M2 er bygget på 5-nm-teknologi. Ifølge Apple er M2 langt hurtugere end M1, der ellers blev betegnet som markedets hurtigste computerchip, da den blev lanceret. Den nye M2 skal være 18 procent hurtigere og 35 procent mere effektiv. Den leverer også 50 procent mere hukommelsesbåndbredde sammenlignet med M1 og op til 24 GB hurtig samlet hukommelse, forklarer Apple.

Cpu'en debuterer i en redesignet MacBook Air og en opdateret 13" MacBook Pro (billedet øverst), altså maskiner i den høje ende, hvor den sidste henvender sig til professionelle brugere.

Mere energieffektiv chip

"M2 er begyndelsen på anden generation af chips i M-serien, og den overgår M1-chippens imponerende egenskaber," udtaler Johny Srouji, Apples Senior Vice President for Hardware Technologies.

M2 Anden generation af Apple M-chips er kommet på arbejde i nye MacBooks.

"Med vores konstante fokus på energieffektiv ydeevne leverer M2 en hurtigere CPU, GPU og Neural Engine. Sammen med højere hukommelsesbåndbredde og nye funktioner som ProRes-acceleration fortsætter M2 den fantastisk hurtige innovation inden for Apples specialudviklede chips til Mac,” tilføjer han.

Der er 20 milliarder transistorer på den nye chip, hvilket er 25 procent flere end på M! Chippen indeholder også en GPU med op til 10 kerner, altså integreret grafik.

To nye bærbare

Den nye MacBook Air med M2-chippen har fået nyt design, er endnu tyndere og fås i fire farver. Der er en større 13,6" Liquid Retina-skærm, et 1080p HD-kamera og MagSafe-opladning.

Tykkelsen er blot 11,3 mm og vægten 1,23 kg. Air har et robust unibody-aluminiumskabinet. Dette tynde og lette design integrerer komponenterne på en så effektiv måde, at de fylder hele 20 procent mindre, forklarer Apple. Med M2-chippens energieffektivitet er der ikke behov fr blæsere, hvorfor Air er støjsvag. Den fås nu ikke blot i sølv og space grey, men også i to nye farver: midnat og stjerneskær.

Apple MacBook Air med M2. Apple MacBook Air med M2.

Liquid Retina-skærmen går næsten helt ud til siderne og rundt omkring kameraet for at gøre plads til menulinjen. Resultatet er en større skærm med smallere ramme, så brugere får mere skærmplads. Med 500 nits lysstyrke er den også 25 procent lysere end før. Derudover understøtter den nye skærm nu 1 milliard farver, hvilket gavner gengivelsen af fotos og film.

Den nye MacBook Pro har 24 GB samlet hukommelse og op til 20 timers batteritid. Og med M2-chippen som "motor" får brugerne ifølge Apple flere funktioner og bedre ydeevne.

Blandt gevinsterne er, at det går næsten 40 procent hurtigere end med den forrige generation at arbejde med RAW-billeder i apps som Affinity Photo. Desuden giver understøttelsen af ProRes-kodning og -afkodning i M2-chippens medieprocessor brugere mulighed for at afspille op til 11 4K ProRes-videostreams og op til to 8K ProRes-videostreams.

Her er priserne

Hvad koster herlighederne så? Apple opyser, at MacBook Air med M2 fås fra 11.499 kroner, og at MacBook Pro 13" med M2 fås fra 12.499 kroner (det er 9999 kroner ekskl. moms).

Samtidig med hardware-annonceringerne på WWDC kom der oplysninger om de nye styresystemer iOS 16 (til iPhone) og desktop-systemet macOS Ventura. Sidstnævnte er klar til installation fra juli og ledages af en række nye funktioner og opdateringer til opgradering af Safari, Mail og forskellige brugerarbejdsgange.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere