Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mac ligner sig selv

På overfladen er der ikke sket så meget. Den nye MacBook
Pro ligner de tidligere udgaver, men Apple har givet hardwaren under de
forkromede overflader et markant løft.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I pc-verdenen er vi vant til, at når der kommer en ny version af en bærbar computer på gaden, så har den sædvanligvis også ændret udseende. Derfor er det ret underligt for en inkarneret pc-mand som undertegnede at pakke en ny MacBook Pro ud.

Der kan næppe være nogen tvivl om, at designet er flot, men omvendt har designet på en MacBook stort set ikke ændret sig de sidste mange år.

Det er så klart en smagssag, om man kan lide det design, som Apple stædigt holder fast i, eller ej, men det er ikke til at komme udenom, at det er strømlinet og meget eksklusivt.

Den version, som Alt om DATA har haft fat i, er MacBook Pro baseret på den nye Intel Core i5 processor på 2,53GHz, og da Apple har ry for at få meget mere ud af de samme hardwaremæssige hestekræfter, end vi ser på pc-fronten, var vi spændte på at se, hvor godt den rent faktisk kunne yde.

Lighederne fortsætter

Det er nu ikke kun på design, at MacBook Pro ligner sine forgængere. Tænd for computeren, og en hver Mac-bruger vil føle sig hjemme. Vanen tro har Apple præ-installeret en række gode programmer, så du som bruger faktisk ikke behøver installere noget for at komme i gang med at bruge dit nye statussymbol.

Programmer som Photo Booth, iPhoto, iMovie, GarageBand og Time Machine er klar til brug når du får startet dyret op. Du er dog nødt til at tilkøbe programmer som tekstbehandling, regneark og præsentationsprogram, hvis du har behov for den slags programmer. Men det er jo ikke anderledes end på en pc, og prisen på iWorks-suiten er noget lavere end pakken med Office.

Indtil videre var vi meget tilfredse med MacBook Pro, og der skal lyde stor ros for måden touch pad’en virker på. Multifunktionsbrugen er virkelig god her, og det mangler vi virkelig at se virke lige så godt på en Windows-baseret laptop.

Tastaturet er dejligt at arbejde på, gode taster, der som vanligt ligger godt adskilt fra hinanden.

Nu gik vi så i gang med at fyre op for et par programmer for at se, hvordan dyret reagerede. Her var vi så mindre imponerede. Programmerne startede fint op, men ikke med den lynhurtige hastighed vi havde forventet. Det var næsten som at arbejde på en ny og ubrugt pc.

Dernæst gik vi over til at kigge på, hvordan skærmen fungerede, og her var der grund til at klappe i vores små hænder. Skærmen står knivskarpt, og det er en fryd at se såvel film som billeder på den.

Hvilket bringer os til et punkt, vi virkelig stod uforstående overfor: MacBook Pro bliver leveret med et dvd-drev, ikke et blu-ray-drev - næ et gammeldags dvd-drev. En computer i denne prisklasse, der er som født til at se film på i god opløsning, bør bare leveres med blu-ray drev.

Det er tæt på skammeligt, at det ikke bliver gjort. Bevares, dvd-film ser stadig godt ud på skærmen, men der er altså langt op til det en blu-ray-film ville have kunnet levere.

Dernæst fyrede vi op under Geekbench, som ifølge vores kolleger på T3, er det benchmarkprogram, der skal bruges til en Mac. Resultatet var lidt svingende, men så dog meget tæt på 5860 hver gang.

Igen konsulterede vi vores Mac-specialister og fik at vide at det var godt nok men dog lidt pauvert for denne maskine. Vi tager deres ord for det, og det passede meget godt med vores egen opfattelse af, at programmer ikke startede vildt hurtigt op på den.

Varm, varmere, varmest

Endelig var vi nødt til at tjekke et rygte på nettet om, at de nye MacBook Pro overopheder. Helt op til 100 grader skulle de kunne blive, så nu gik vi i gang med at belaste vores testmaskine.

Vi satte det indbyggede skak-program til at spille mod sig selv på hårdeste niveau. Det skulle belaste cpu’en ret meget. Derefter smed vi en film i dvd-drevet, hvilket skulle belaste grafikkort og batteri, og så ventede vi ellers.

Der var heller ingen tvivl om, at batteriet blev varmt - meget varmt. Vi kunne dog ikke nå op på de 100 grader, som rygterne lød på. Men batteriet blev varmt nok til, at det var umuligt at have den i skødet, og vores bord var meget varmt, da vi flyttede den. Så måske der noget om snakken om, at batteriet overopheder. Vi vil ikke afvise det rygte.