Home » Bærbar computer » MAC vs. PC: Rivaler for evigt
MAC vs. PC: Rivaler for evigt

MAC vs. PC: Rivaler for evigt

Share

Sikkerhed og stabilitet

I alt væsentligt giver denne sammenligning sig selv. Ved simpelthen at være mindre populær end pc’er har Mac-maskiner altid været et ret uinteressant mål for folk, der laver malware og andre slyngelstreger.

Det er imidlertid også sandt, at Apple har bedre kontrol over hele sit udvalg af hardware og software, fordi man kan kombinere de to elementer i en begrænset række konfigurationer, som man selv er herre over. Derfor er Mac-maskiner generelt mere ordentlige, når det drejer sig om sårbarheder, også hvis man ser bort fra spørgsmålet om popularitet.

Æres den, som æres bør: Microsoft er meget længere fremme med sikkerhed, end man var tidligere. Man har således indført Windows Defender-opdateringer og værn mod ransomware. I øvrigt er Mac langtfra usårlig over for virus, spyware, botnets og lignende.

Apple M1 Max er en utrolig mobilchip, men den har svært ved at konkurrere med de hurtigste desktop-cpu’er.

Både Mac og pc kan fås med fingeraftryk-login, og pc’er understøtter også Windows Hello-serien af biometrisk udstyr som ansigtsgenkendelse og iris-scanning, selvom den sidstnævnte kun sjældent bliver brugt. Begge operativsystemer tilbyder også indbygget VPN-support, og her er der derfor ikke den store forskel.

Se også:  Stort sommertema – sport, ferie og festival: Her er redaktørens udvalgte produkter

Når det gælder stabilitet, betyder Apples strammere kontrol over software- og hardwarekonfigurationer alverden. Optimering af det næsten uendelige udvalg af pc-hardware med henblik på stabilitet er en opgave, som er umådelig meget større, end det er at fjerne nogle fejl fra en håndfuld Mac-systemer. Selv Microsofts Surface-pc’er er mere tilbøjelige til at gå i stå end Mac’er.

Når det gælder driftssikkerhed og beskyttelse, har pc-brugere naturligvis mulighed for at køre Linux som alternativt operativsystem. Men det lægger op til en helt anden situation end den klassiske sammenligning mellem pc og Mac.

Vinder: MAC

På grund af design og de ydre omstændigheder er Mac’er mere sikre og mere stabile.

Se også:  Gaming på en Mac: Det kan man da ikke - eller hvad?

TAGS
bedste produkter
Mac
pc'er
rival

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S