Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

MAC vs. PC: Rivaler for evigt

Pc og Mac har været rivaler i næsten 40 år, men Mac’en har aldrig haft den samme udbredelse som pc’en. Kan lanceringen af Apple-silicium omsider give Mac et forspring? Det undersøger vi nærmere.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

24. januar 1984. Vores historie begynder med lanceringen af Apple Macintosh 128K. I de mellemliggende næste 40 år har Apple Mac aldrig kunnet nå pc’ens salgssucces, men når det gælder kendskabet til produkterne, står de to platforme langt mere lige.

Mac havde faktisk sit bedste år nogensinde i 2021 med lige under 29 millioner solgte enheder. Det er imponerende, men estimater over verdens samlede salg af personlige computere sidste år minus Apple Mac-leverancer lyder på omkring 325 millioner stationære, bærbare og arbejdsstationer. Med andre ord har Apple Mac på sit bedste ikke engang en tiendedel af den succes, som pc’en nyder.

Det kan måske virke unfair at sammenligne ét firma med en hel branche, men adskillige af de store navne inden for pc-salg leverer langt flere enheder end Apple.

Lenovo solgte 82 millioner pc’er i 2021, HP’s salg var på 74 millioner enheder, og Dell solgte 59 millioner. Der tegner sig et tydeligt billede. Uanset, hvad man mener om Mac’s fortræffeligheder, hører markedsdominans ikke til blandt dem.

Også et symbiotisk forhold

Hvis vi ser bort fra salg og fokuserer på teknisk og kulturel indflydelse, er situationen en helt anden. Vi skal ikke gå i detaljer om æren for forskellige grafiske brugerflader, men 1984-Macintoshens virtuelle skrivebordsmetafor overhalede lanceringen af den første version af Windows med næsten to år.

Siden da har der hersket et symbiotisk forhold mellem de to mainstream-computerplatforme, og talløse elementer af software og hardware er enten blevet efterlignet eller kopieret af dem begge.

I 2022 gennemgår Mac en af sine periodiske overhalinger, der primært skyldes skiftet fra Intel-cpu’er til chips udviklet af Apple selv, og den proces forventes at være færdig med udgangen af dette år. Den nye Apple M1-chipfamilie er på visse punkter revolutionerende. Og salget af mac’er er stigende.

Derfor er tiden inde til at se på den mange-årige konkurrence mellem pc og Mac. Vi er store fans af Windows-miljøet her på redaktionen. Men det forhindrer os ikke i at sætte pris på det, som Apple er god til. I den sidste ende kan der kun være én vinder. Lad kampen begynde!

Hardware

årenes løb har pc’en på godt og ondt været trofast over for x86-serien af centrale processorenheder. Faktisk er en x86-cpu en central del af definitionen på, hvad en pc er. I mellemtiden har Mac’en arkitekturmæssigt været mere svingende.

De oprindelige Mac’er kørte på CISC-chips fra Motorola 68000-serien, og den første større ændring af cpu-arkitekturen kom i 1994 med overgangen til PowerPC-RISC-processorer.

Den generation af Mac’er holdt yderligere 12 år, indtil Apple i 2006 tog det opsigtsvækkende spring til Intel x86-cpu’er og dermed sikrede, at Mac var på niveau med pc’en, når det gjaldt ydelse og platformfunktioner.

I november 2020 foretog Apple det, der kunne være den endelige overgang til selvudviklede processorer, der samlet set kaldes Apple-silicium. Vi kommer ind på forskellen i ydelse om lidt, men lad os blot konstatere, at de nye Apple-chips er et kæmpespring frem i forhold til de Intel-chips, som de erstatter.

Naturligvis er cpu’er kun ét aspekt af hardware-sammenligningen. For mange brugere betyder byggekvalitet, funktioner og form lige så meget eller endda mere. Historisk set er der en tendens til, at Apple-computere er bedre bygget og tilbyder visse specielle funktioner, som man ikke kan få hos andre maskiner. Til gengæld giver pc’en flere valgmuligheder og et større udvalg af formater og funktioner.

Intels nye 12. generations Alder Lake-cpu’er fås kun til pc.

Det er i grove træk situationen, som den tager sig ud i dag. Der er kun få (om nogen) pc’er, der kan konkurrere med den fysiske kvalitet hos Apples aktuelle stationære og bærbare computere.

Talrige pc-producenter har efterlignet Apples unibody laptop-udformning, der betyder, at kabinettet er skåret ud af ét stykke metal, typisk aluminium. Men ingen har lavet bærbare pc’er med den samme stramhed og fornemmelse af klippefast integritet som Apple har med selskabets MacBooks.

Apples nyeste MacBook Pro-maskiner på 14 og 16 tommer har skærme med mini-LED-baggrundslys, der leverer en afsindig lysstyrke på 1600 nits og giver exceptionel billedkvalitet. De har også bedre højttalere end nogen pc-laptop.

Tilsvarende er Mac Mini’en af de labreste mini-desktop-computere på markedet, og hvis der findes en stationær pc i fuld størrelse, som kan matche materialekvaliteten hos den aktuelle Mac Pro, har vi til gode at se den.

Eftersom Apple har fuld kontrol over sine computeres specifikationer, kan man leve op til bestemte standarder. Skærme med høje dpi-tal er et godt eksempel.

Det betyder ikke, at man ikke kan få høje dpi-værdier på pc’en. Men med en Mac er det nu standard, og det er derfor ikke noget, man skal bekymre sig over eller forstå i detaljer. På pc’en er det langt mere vilkårligt.

Ikke desto mindre kan Apples systemer ikke komme i nærheden af at matche det udvalg af funktioner og muligheder, man finder hos pc’en. Et eksempel er touchskærm-funktio-nalitet. Apple har besluttet, at det er bedst at undvære touch. Man kan simpelthen ikke få en MacBook med en touchskærm.

Man kan heller ikke få en Mac med en OLED-skærm, aftagelig skærm, pen-input eller rgb-lys. Og indtil den seneste opdatering fandtes basale sager som HDMI-porte og kortlæsere ikke i Apple MacBook-verdenen.

Mac Pro er en af de sidste Intel-drevne Apple-computere, og den står derfor over for snarlig udskiftning. Det er en nydeligt designet kasse og rimeligt konfigurerbar af en Apple-enhed at være.

Men sammenlignet med udvalget af formater og komponenter, som er til rådighed for desktop-pc’er, kommer den ingen vegne. Tag for eksempel grafikkortet. I øjeblikket kan man ikke få en Apple Mac med en Nvidia-gpu.

Det er en holdning, som går igen. Apples computere er fine maskiner. Men hvis Apple ikke sælger den form for computer, man ønsker sig, er der ikke noget at gøre.

Til gengæld kan man få pc’er i stort set enhver størrelse, facon og med alle de specifikationer, som man kan forestille sig. Det er dig, kunden, der får lov til at diktere facon og specifikationer for din maskine. Når det gælder Mac’er, er det Apple, der ved bedst.

Vinder: PC

Apple Mac’er har gennemgående en højere kvalitet, men pc’en giver langt større valgmuligheder, når det gælder systemer, formater, komponenter og funktioner.

Økonomi

Mac-computere bliver ofte kritiseret for deres høje priser. Når man ved, at en ny Mac Pro kan koste 50.000 kroner, er det ikke svært at se hvorfor. For de penge får man en maskine med en antik Intel Xeon-chip fra 2019.

Men det er et arbejdssta-tionsklasse-system, der snart bliver udskiftet. Sammenlignet med dyre arbejdsstationer fra de største pc-mærker har nogle Mac Pro-konfigurationer kunnet konkurrere, og det kan de måske igen, når de går over til Apple-silicium senere på året.

Apples MacBook-systemer kan være et fornuftigt valg, afhængigt af, hvordan man konfigurerer dem. Men det er konfigurationen, der er problemet. Mac-maskiner giver kun få valgmuligheder, og Apple tager sig godt betalt for dem, der findes.

To i en-tablet-enheder som Dell XPS 13 findes kun som pc’er, fordi Apples Mac’er ikke har touchskærm.

Vil du gå fra en MacBook Air med 256 GB lagerplads til en med 512 GB? Det kos-ter 2500 kroner. Og ram? Tilføj yderligere 2500 kroner på en MacBook Air for springet fra 8 GB til 16 GB, og det, der lignede et hæderligt køb til de basale 7500 kroner for en MacBook Air, løber op i 12.500 kroner.

Til sammenligning koster en opgradering fra 8 GB til 16 GB på en Dell XPS 13-laptop 600 kroner. Ekstra 8 GB til en laptop, som brugeren selv kan opgradere, står i under 300 kroner.

Med pc’en kan man nøjes med at bruge penge på de ting, man for alvor ønsker. Brugeren bestemmer, hvad der skal være i pc’en, og i mange tilfælde kan man betale markedsprisen for en given komponent i stedet for at blive flået af producenten for en opgradering.

Pc-markedets konkurrenceevne og gennemskuelighed betyder, at priserne på fabriksopgradering ofte svarer til de enkelte komponenter.

Vinder PC

Nogle Mac’er kan være gode køb, men det er Windows-pc’en, som giver mest for pengene.

Styresystemer

Da Apple tog springet til Intel-chips i 2006, kunne en Mac tilbyde det bedste af begge verdener. Apple begyndte at understøtte Intel-Mac’er med både MacOS og Windows, og via BootCamp-applikationen kunne de boote i begge systemer.

I denne æra var det også muligt at køre MacOS på generisk pc-hardware, om end med tvivlsom lovhjemmel. Men med overgangen til Apple-silicium er de to platforme igen blevet delt op.

Kort sagt er MacOS versus Windows et spørgsmål om polish versus power. Apples styresystem har altid været fiksere og mere raffineret, samtidig med at det gav mindre kontrol og autonomi til brugeren. Windows har givet større konfigurationsmuligheder og er til gengæld lidt mere kantet.

Et eksempel på MacOS’ overlegne polish er UI-rendering. Selv i de seneste udgaver af Windows 11 er det muligt at bore sig ned i menuerne og fremkalde antikke dialogbokse fra sidst i halvfemserne med grå grafik og rasteriserede skrifttyper. Windows har stadig ikke helt styr på skalering af variable dpi-indstillinger.

MacOS giver også bedre integration med andre enheder, forudsat, at disse enheder er lavet af Apple. Eftersom Apple styrer alt, hvad der vedrører firmaets produkter, og kun skal understøtte en beskeden række produkter, kan man levere uproblematisk samarbejde mellem brugerens computer, tablet og smartphone. Et eksempel er Apples Airdrop-funktion, som selv pc-aficionadoer er nødt til at beundre.

Der er imidlertid også dele af Windows-interfacet, som mange foretrækker. Begge styresystemer giver support til flere virtuelle Skriveborde, men Skrivebords- og app-håndtering er langt mere intuitiv i Windows.

Det er nemmere at få et program til at fylde halvdelen, en fjerdedel eller en tredjedel af skærmen, og det er blevet endnu bedre med Windows 11, hvor man kan springe mellem seks forskellige vindues-arrangementer.

Windows’ proceslinje-tilgang til programhåndtering er også hurtigere og mere intuitiv, når det gælder om at skifte mellem flere udgaver af et enkelt program og mellem forskellige programmer under multitasking.

Bortset fra det spiller personlig smag en stor rolle. Vi foretrækker for eksempel Windows Stifinders håndtering af fillister frem for MacOS’ Finder. Men det er et spørgsmål om smag, ikke en objektiv fordel hos Windows.

Uafgjort

MacOS er stadig mere poleret og fiks, mens Windows er lidt stærkere og kan konfigureres bedre.

Siri vs. Cortana

I kampen mellem stemmeassistenter er den oplagte vinder Apples Siri, ikke sandt? Stemmestyring er trods alt mest udbredt på mobile enheder, og sidste år droppede Microsoft sin Cortana-app til Apple iOS- og Google Android-enheder.

Cortana røg også ud af Xbox-konsollen i 2019. Omtrent på dette tidspunkt meddelte Microsofts topchef, Satya Nadella, at Cortana ikke længere skulle konkurrere direkte med Siri eller for den sags skyld med Google Assistant og Amazon Alexa på markedet for AI-assistenter.

I stedet mente Nadella, at Cortana bliver en mere specialiseret tjeneste, som skal integreres med andre stemmeassistenter. Cortana er en del af Microsofts seneste styresystem, Windows 11, men dens rolle er blevet reduceret, og stemmedelen findes ikke i den danske Windows.

Så mere tror Microsoft heller ikke på sin stemmeassistent. Desuden er Cortana-ikonet blevet fjernet fra Windows 11-proceslinjen i de lande, hvor det fandtes.

Hvis man imidlertid sammenligner Mac og pc i stedet for smartphones eller højttalere, kan Cortana i princippet konkurrere med Siri. Begge platforme har lignende centrale funktioner såsom åbning af apps, ændring af indstillinger, afsendelse af e-mails og oprettelse af påmindelser.

Men faktisk har Cortana nogle få unikke funktioner, som Apples Siri mangler, herunder evnen til at lukke pc’en. Ændringen af Cortanas rolle har også gjort det muligt for Microsoft at samarbejde med Amazon om at integrere Cortana med Amazons Alexa-stemmeassistent.

Hvis man på den anden side inddrager det bredere Apple-økosystem såsom at køre ikke blot på en Mac, men også en iPhone, kan man nyde godt af at få en konsistent Siri-drevet oplevelse, der inddrager både computere og mobile enheder.

Software

Hvad angår indbygget software, tilbyder begge styresystemer et enormt udvalg af funktioner og apps. Mail-klienter, billedfremvisere, skærmskud-redskaber, kontaktmanagere og så videre – det klarer begge platforme.

Når det gælder funktioner, som er enestående for det ene eller det andet system, har Microsoft for eksempel Sticky Notes, Skype og Xbox-gaming, mens MacOS har musik-appen GarageBand, en helt overlegen videoeditor og en komplet produktivitetssuite med blandt andet tekstbehandleren Pages, regnearket Numbers og præsentationsprogrammet Keynote.

Når det gælder browsere, fører MacOS. Microsofts Edge-browser kan fås til både MacOS og Windows, men Apple udfasede sin Safari-browser til Windows i 2012. Siden da er alternativer som Chrome og Firefox blevet tilgængelige på begge platforme.

Den kedelige og traditionelle kontormand mod den friske, opdaterede fyr. Apples image har solgt mange computere.

Takket være den større udbredelse af Windows-pc’er er det understøttende økosystem af tredjepartssoftware uundgåeligt størst til pc’en. Der er ikke megen software, som ikke eksisterer til Windows. MacOS svarer igen med en eller to eksklusive killer-apps såsom Apples egen Final Cut Pro-videoeditor.

Nogle programmer, der er til rådighed på begge platforme, er også bedre integreret med og optimeret til Mac’en. Nogle vil hævde, at Adobe-suitens kreative software hører til i denne kategori – men det virker naturligvis begge veje. Hovedparten af seriøs business-software er kun til rådighed på pc’en.

Vnder: PC

MacOS har bedre indbyggede programmer, men det enorme Windows-økosystem fører stort ... i øjeblikket.

Ydelse

Har Apples hotte nye hjemmegjorte silicium i form af M1, M1 Pro og M1 Max gjort Mac til den hurtigste personlige computer på kloden? Svaret på det spørgsmål er afgjort nej. Når det gælder både multi-threadet gennemløb og enkeltkerne-ydelse, er pc’ens føring stadig uantastet.

To af de populæreste tommelfingerregler for cpu-ydelse er Geekbench 5 og Cinebench R23. I begge tilfælde overtrumfer Intels nyeste og bedste desktop-pc-processor, Core i9-12900K, Apples hurtigste M1 Max-chip. 12900K præsterer omkring 1950 point i enkeltkerne-Geekbench og lige under 2000 point i enkeltkerne-Cinebench.

I sammenligning klarer M1 Max omkring henholdsvis 1750 og 1500 point. I multithread-software er der slet ingen konkurrence, og det skyldes delvis 12900K’s store kerneforspring med 16 kerner mod M1 Max’ 10.

Denne sammenligning viser ikke M1-chipsenes imponerende IPC-ydelse (instructions per clock), også kaldet clockfrekvens. M1 Max topper ved 3,2 GHz, mens 12900K når op på 5,2 GHz.

Hvis man normaliserer de to arkitekturer med henblik på clockfrekvens, præsterer Apple-processoren langt mere arbejde pr. cyklus. Imidlertid har vi stadig til gode at se noget Apple-silicium implementeret i en højtydende stationær computer.

Det var her, det hele begyndte: Den oprindelige 1985 Apple Macintosh.

Hertil kommer, at M1-modellerne med de højeste specifikationer kombinerer hidtil uset cpu- og gpu-styrke i en enkelt chip, og det bliver bakket op af en utrolig avanceret delt hukommelsesarkitektur, der leverer hele 400 GB/s teoretisk hukommelsesbåndbredde.

Navnlig overtrumfer M1 Max’ gpu enhver eksisterende pc-grafik. Med en maksimal ydelse på 10,4 teraflops er den kun en anelse bagefter de 12,8 teraflops, som gpu’en Nvidia GeForce RTX 3060 kan levere og et godt stykke foran de 7,5 teraflops hos den forrige generations RTX 2070.

Den hurtigste sammenlignelige integrerede pc-grafik finder man i den splinternye AMD Radeon 6000-serie, også kendt som Rembrandt. Den hurtigste version af den chip topper ved 3,7 teraflops, når det gælder rå gpu-kraft.

I øvrigt præsterer den integrerede gpu i den nye Steam Deck, der også er lavet af AMD, blot 1,6 teraflops. Man kan forestille sig en M1 Max i en Steam Deck. Når det gælder strømforbrug, er M1 Max måske sammenlignelig med Steam Decks APU. Men grafisk set er den langt stærkere. Det ville være et syn for guder.

Naturligvis er den hurtigste desktop-gpu i dag – som man ikke kan få i nogen Mac – Nvidia GeForce RTX 3090 Ti på 40 teraflops. Som landet ligger, er historien altså den samme: Pc’en hersker overlegent.

Det er også værd at bemærke, at M1 Pro- og Max-chipsene indeholder yderligere beregningsblokke, som omfatter en 16-kernet neural beregningsenhed og videoafkodnings- og kodningsenheder.

Til visse specifikke video-produktionsopgaver kan de sidstnævnte enheder levere en fremragende ydelse, som ikke ret mange cpu’er til generel brug kan leve op til.

Vinder: PC

Pc’en fører stadig på ydelse, men spørgsmålet er: hvor længe endnu?

Strømforbrug og batterilevetid

Hvis der findes et enkelt kritisk område, hvor Apple i M1-alderen har en fordel, er det strømeffektivitet. Den 10-kernede cpu i den stærkeste M1-chip topper ved et strømforbrug på omkring 40 watt. Intels bedst ydende sammenlignelige laptop-processor, Core i9-12900HK, sluger op til 115 watt.

Desktop-chippen Intel Core i9-12900K kan nå op på uhyrlige 250 watt eller mere. Selv det monster, som Apple har planer om til sin næste Mac Pro-desktopmaskine, vil ikke komme i nærheden af de tal.

I bærbare maskiner har strømeffektiviteten i Apple-silicium været en øjenåbner. Med M1 i MacBook Air – og samme kabinet og specifikationer – opnåede man en batterilevetid, der sprang helt op på 14 timer.

Det er groft sagt et boost på 50 procent i sammenligning med den Intel-drevne Air, der bliver udfaset. En M1 MacBook Pro på 13 tommer er endnu bedre, idet den holder i 16 timer eller mere.

De nye MacBook Pro-modeller på 14 og 16 tommer leverer en tilsvarende batteritid, samtidig med at de giver ydelse i ægte desktopklasse. Det er en kunst, som højtydende pc-laptops har det svært med.

Det hænger i høj grad sammen med, at Apple-silicium er målrettet udviklet med tanke på strømforbrug, mens pc-processorer døjer med en ustyrlig masse x86-bagage fra en tid, da man end ikke drømte om ultra-mobile pc’er.

Vinder: MAC

Apples silicium leverer forbløffende strømeffektivitet.

Windows og Android finder sammen

Vi har til gode at se, om nogen vil drømme om at bruge TikTok på en bærbar computer ...

Man skulle tro, at softwarekrigen mellem MacOS og Windows var slem nok, men det er for nylig blevet endnu mere kompliceret. Vi taler om den øgede tilnærmelse mellem Mac og pc på den ene side og mobiltelefonerne på den anden. Apples nylige overgang til sit eget silicium gør, at iPhone-apps kan køre på de seneste M1-drevne Mac’er.

For at imødegå det har Microsoft arbejdet sammen med Amazon om at få Android-apps til at køre på Windows 11. Teknisk set er det blevet muligt takket være Intels Bridge-teknologi, som i realtid rekompilerer apps, der er lavet til ARM-chips i Android-enheder, således at de kan køre på x86-pc-processorer.

Amazon kommer ind i billedet, fordi det er Amazons App-store, der bliver integreret i Windows Store som kanal for Android-apps, og ikke Googles Play Store. Denne funktion er imidlertid så ny, at det er for tidligt at sige noget om, hvor effektiv og anvendelig den kommer til at være.

Man kan sige mere eller mindre det samme om iPhone-apps på MacOS. Det er stadig i sin vorden. Ikke desto mindre kan vi konstatere, at Apple har adskillige indlysende fordele på dette område.

Ikke blot bygger Mac’er og iPhones nu på den samme underliggende ARM-arkitektur, men Apple har total kontrol over softwaren på sine platforme. I teorien burde de fleste – hvis ikke alle – moderne pc’er være stærke nok til at køre smartphone-apps, også selvom de kræver transkodning undervejs.

Imidlertid vil den opmærksomhed på detaljer og finpudsning, som skal gøre smartphone-apps driftssikre og behagelige at bruge på en større computer, være nemmere at opnå for Apple end for Microsoft.

Gaming

Strømforbrug og batterilevetid er Mac’ens forcer, men gaming er pc’ens ubestridte territorium. Mac kunne sagtens blive en fin gaming-platform. Apple kunne åbne for support til enhver gpu-producent i kommende Mac’er eller udvikle sin egen højtydende gaming-grafik.

Men selv hvis det skete, ville der stadig være et problem. Mac’s gaming-katalog tåler ikke sammenligning med pc’ens, og det er der gode grunde til.

Det kan koste op til flere hundrede millioner dollar at udvikle et spil af topkvalitet. Hvis man vil have noget håb om at få den investering igen, skal man have den størst mulige kundebase. Og det har Mac ikke.

Pc’er som Alienware Aurora R13 er uovertrufne til gaming.

Naturligvis kan man sprede udviklingsomkostninger på tværs af platforme. Det koster ikke 100 millioner dollar at portere et Sony PS5- eller pc-spil til Mac. Men eftersom så få gamere bruger Mac, vil selv de relativt beskedne udgifter til portering af en titel over til Mac ikke give mening.

En del af forklaringen hænger sammen med mangel på support og entusiasme fra Apple. Det går så godt med gaming på iPhones og iPads, at man ikke behøver at bekymre sig over gaming på Mac.

Men uanset hvad årsagen er, bliver konklusionen den samme. Hvis man ser blot nogenlunde seriøst på gaming, skal man have sig en pc, ikke en Mac.

Vinder: PC

Der er overhovedet ingen konkurrence på gaming.

Sikkerhed og stabilitet

I alt væsentligt giver denne sammenligning sig selv. Ved simpelthen at være mindre populær end pc’er har Mac-maskiner altid været et ret uinteressant mål for folk, der laver malware og andre slyngelstreger.

Det er imidlertid også sandt, at Apple har bedre kontrol over hele sit udvalg af hardware og software, fordi man kan kombinere de to elementer i en begrænset række konfigurationer, som man selv er herre over. Derfor er Mac-maskiner generelt mere ordentlige, når det drejer sig om sårbarheder, også hvis man ser bort fra spørgsmålet om popularitet.

Æres den, som æres bør: Microsoft er meget længere fremme med sikkerhed, end man var tidligere. Man har således indført Windows Defender-opdateringer og værn mod ransomware. I øvrigt er Mac langtfra usårlig over for virus, spyware, botnets og lignende.

Apple M1 Max er en utrolig mobilchip, men den har svært ved at konkurrere med de hurtigste desktop-cpu’er.

Både Mac og pc kan fås med fingeraftryk-login, og pc’er understøtter også Windows Hello-serien af biometrisk udstyr som ansigtsgenkendelse og iris-scanning, selvom den sidstnævnte kun sjældent bliver brugt. Begge operativsystemer tilbyder også indbygget VPN-support, og her er der derfor ikke den store forskel.

Når det gælder stabilitet, betyder Apples strammere kontrol over software- og hardwarekonfigurationer alverden. Optimering af det næsten uendelige udvalg af pc-hardware med henblik på stabilitet er en opgave, som er umådelig meget større, end det er at fjerne nogle fejl fra en håndfuld Mac-systemer. Selv Microsofts Surface-pc’er er mere tilbøjelige til at gå i stå end Mac’er.

Når det gælder driftssikkerhed og beskyttelse, har pc-brugere naturligvis mulighed for at køre Linux som alternativt operativsystem. Men det lægger op til en helt anden situation end den klassiske sammenligning mellem pc og Mac.

Vinder: MAC

På grund af design og de ydre omstændigheder er Mac’er mere sikre og mere stabile.

Generelt

Vi kan lige så godt tilstå det: Vi elsker pc’en. Men vi har overhovedet ikke noget problem med at anerkende, at vores foretrukne platform ikke nødvendigvis altid vil være det bedste valg i enhver situation.

Lige i øjeblikket kan man sagtens argumentere for, at MacBook Air M1 ligner den bedste laptopcomputer til dagligdags opgaver såsom at browse på nettet og afspille video eller musik.

Den er utrolig velbygget, den er fiks og kvik i brug takket være både MacOS og den nye M1-chip, og den leverer fantastisk batteritid, en fremragende skærm og langt bedre højttalere, end man finder hos nogen sammenlignelige bærbare.

Forudsat at man ikke har brug for touchskærm-support, og at man ikke bruger apps, der kun er tilgængelige på Windows, er M1 Air en fantastisk, uprætentiøs og effektiv maskine.

Når det kommer til stykket, må sammenligningen konkludere, at pc’en er langt mere fleksibel og stærk.

Faktisk er M1 Air et strålende eksempel på, hvor god en Mac kan være, når alle Apples fordele bliver samlet, når firmaets evne til at styre hvert aspekt af maskinen – fra hardware til software – bliver fuldt udnyttet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at Mac generelt er bedre end pc.

Uanset om det er Intel, der igen spiller med musklerne med den stærke nye Alder Lake-cpu, eller om det er det faktum, at man ikke kan få en Mac med touchskærm, fordi Apple mener, at man ved bedre end kunden, er pc’en simpelthen langt mere fleksibel og stærk end Mac’en.

Argumenterne er mange: Udvalget af software og hardware; den detaljerede kontrol over hvert aspekt af pc’en, som Windows giver avancerede brugere; og pc’ens status som den stærkeste og bedste gaming-platform i verden.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er der ingen diskussion, når det gælder en generel sammenligning mellem platforme.

Vinder: PC

Der kan kun være tale om én. Og det er pc’en.

Morgendagens krig

Når vi taler om ren, håndgribelig ydelse, er pc’en den enerådende hersker. Strengt taget bygger den aktuelle Mac Pro på relativt forældede Intel-cpu’er, og Intels nyeste Alder Lake-cpu’er fører lige akkurat over Apple M1 Max ved både enkelt- og multi-threadet cpu-ydelse. Som vi også har været inde på, kan M1 Max på trods af sin utrolig imponerende grafik-ydelse for en alt i en-cpu ikke konkurrere med de bedste dedikerede gpu’er.

Og de fleste af dem er ikke engang tilgængelige på nogen Mac. Men hvor længe vil den situation fortsætte? Ifølge rygterne er Apple ved at udvikle en ny megachip til sin kommende Mac Pro med ikke færre end fire M1 Max-chips.

Det vil i en cpu-sammenhæng sige 40 kerner, hvoraf de 32 leverer høj ydelse. Man skal bruge en gevaldig masse Xeon-hardware for at konkurrere med det. Det er meget sandsynligt, at ingen eksisterende Intel Core-baseret pc i forbrugerklassen vil kunne følge med.

På papiret vil en fire-chips-M1 Max også være mere eller mindre på niveau med den mægtige Nvidia GeForce 3090 Ti, hvad angår gpu-kraft, og den vil totalt overgå enhver pc-processor i cpu-ydelse. Sagen er blot den, at pc’en naturligvis heller ikke hviler på laurbærrene.

Både AMD og Nvidia arbejder på nye familier af grafikchips, der forventes at komme senere i år og levere mindst dobbelt så megen renderingsstyrke som et 3090 Ti – nok til grundigt at distancere selv en fire-chips-M1 Max. AMD og Intel har også aggressive cpu-planer de kommende 18 måneder.

Intels Raptor Lake-chips skal komme senere i år og lokker med et enkeltkerne-boost på omkring 15 procent plus helt op til 40 procent større multi-threadet ydelse i forhold til 12900K-chippen og dens Alder Lake-søskende. Mindre end et år efter Raptor Lake hæver Meteor Lake barren igen.

I andet halvår af 2022 skal vi også se AMD’s nye Zen 4-baserede Ryzen 7000 Series-cpu’er ankomme med boosts i enkelt- og multikerne-ydelse på henholdsvis 25 procent og 40 procent i forhold til AMD’s eksisterende Ryzen 5000 Series-chips.

AMD forventes at fortsætte i 2023 med Zen 5 og endnu et stort skridt fremad i ydelse. Alt dette gør det unægtelig svært at forudse, hvilken platform der indtager førstepladsen inden for ydelse i de næste par år.