Home » Bærbar computer » MAC vs. PC: Rivaler for evigt
MAC vs. PC: Rivaler for evigt

MAC vs. PC: Rivaler for evigt

Share

Software

Hvad angår indbygget software, tilbyder begge styresystemer et enormt udvalg af funktioner og apps. Mail-klienter, billedfremvisere, skærmskud-redskaber, kontaktmanagere og så videre – det klarer begge platforme.

Når det gælder funktioner, som er enestående for det ene eller det andet system, har Microsoft for eksempel Sticky Notes, Skype og Xbox-gaming, mens MacOS har musik-appen GarageBand, en helt overlegen videoeditor og en komplet produktivitetssuite med blandt andet tekstbehandleren Pages, regnearket Numbers og præsentationsprogrammet Keynote.

Når det gælder browsere, fører MacOS. Microsofts Edge-browser kan fås til både MacOS og Windows, men Apple udfasede sin Safari-browser til Windows i 2012. Siden da er alternativer som Chrome og Firefox blevet tilgængelige på begge platforme.

Den kedelige og traditionelle kontormand mod den friske, opdaterede fyr. Apples image har solgt mange computere.

Takket være den større udbredelse af Windows-pc’er er det understøttende økosystem af tredjepartssoftware uundgåeligt størst til pc’en. Der er ikke megen software, som ikke eksisterer til Windows. MacOS svarer igen med en eller to eksklusive killer-apps såsom Apples egen Final Cut Pro-videoeditor.

Nogle programmer, der er til rådighed på begge platforme, er også bedre integreret med og optimeret til Mac’en. Nogle vil hævde, at Adobe-suitens kreative software hører til i denne kategori – men det virker naturligvis begge veje. Hovedparten af seriøs business-software er kun til rådighed på pc’en.

Vnder: PC

MacOS har bedre indbyggede programmer, men det enorme Windows-økosystem fører stort … i øjeblikket.

TAGS
bedste produkter
Mac
pc'er
rival

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S