Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tomb Raider

Lara genopstår i ny indpakning, men fremskridtet har sin pris.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Strandet på øen Yamatai begynder 21-årige Lara Crofts karriere som computerspilsikon med ren lidelse. I første time af Tomb Raider bliver Lara stukket, brændt, gennemblødt, overfaldet, og hun fryser næsten ihjel. Derudover er hver eneste kamp for at nå næste afsats tilsat ildkamp, stealth-sekvenser og de såkaldte quicktime-events, hvor der hurtigt skal tæskes i tasterne. Blot et fejltrin og du bliver kvast, spiddet eller kvalt. Al den ynk og jammer afløses i timerne efter af en tredjepersons-shooter i den klassiske, lineære platformsstil, hvor mantraet er fremad!

Typisk for Tomb Raider-universet skal der klatres, men Lara kan også uden hjælp. Fra tid til anden tager den barmfagre heltinde sagerne i egen hånd og fortsætter sin klatretur uden input fra spilleren. Udover landskabet og afsatserne skal Lara overvinde bidske ulve, rovmorderiske øboere og udefrakommende fjender, som skal nedlægges med bue og pil eller med kugler.

Desværre har spillet et par brister. Replikkerne er ofte pinligt dårlige, hvad enten de serveres af Laras venner fra det nu strandede skib eller af øens mange fjendtlige beboere.

Derudover er fortællingen ikke sammenhængende med den måde, Tom Raider skal spilles på. Hele tiden får du at vide, at Lara skal stole på sine instinkter. I virkeligheden handler det om at følge spillets hints.

Følger spilleren sin intuition eller tager et valg, som spiludviklerne ikke lige havde forventet, er udfaldet altid Laras visse død.

Du er frit stillet til at gå på opdagelse og lære nye tricks, men kun på de tidspunkter i historiens forløb, hvor det passer ind i Crystal Dymanics kram, og desværre ændrer det ikke spillets flow på nogen måde.

Kun i mindre omfang påvirker det kampene, og det giver da en hurtigere stigning i level.Samlet set er spillets narrative ambitioner smukke, men udførelsen tæller altså også på bundlinjen.

Dead Island: Riptide
Zombierne hærger løs på den afsides tropeø, og de levende døde skal konstant have smæk med spader, dolke og diverse velplacerede spark og slag. Spillet er en fortsættelse til Dead Island, men tilføjer ikke meget nyt. Er du omvendt vild med blod og inficerede zombier, er Dead Island: Riptide nok ikke til at komme udenom.