Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Månedens spil: The Order: 1886

Nærkampen mellem varulve og victorianske steampunk-riddere er smukt udført, men anstrengende i længden.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er uden tvivl lagt et heftigt arbejde bag polygonerne i det PS4-ekslusive The Order: 1886. Ansigter, detaljer og disede udsigter over det victorianske London er ganske flot og livagtigt udført. Sammen med stemmeskuespillet er det med til at hive spilleren ind i den alternative, steampunkede fortid, hvor mænd skyder med elektriske våben, og kvinder går med emaljeret korset.

Skærmen er ”ren”, indtil du skal i kamp, vælge våben eller samle noget op. Det giver en god, filmisk fornemmelse, men kan også virke overras-kende, når kuglerne flyver, eller der skal trykkes knapper.

Som titlen antyder, befinder vi os i 1886, men i et alternativ London, hvor Charles Darwin og Nikola Tesla henholdsvis rådgiver og producerer avancerede elektriske våben for en orden af riddere, som har beskyttet Britannien siden Kong Arthurs tid. Det er derfor Sir Galahad og Co., som tilkaldes, da kaos breder sig. Udover fangeoprør mod ledelsen i The United India Company vrimler byens gader med varulve og vampyrer.

Tilsyneladende har begivenhederne en sammenhæng, og den skal du, i skikkelse af Sir Galahad, naturligvis afdække. Heldigvis har du godt med avancerede våben, men du får ikke meget glæde af dem, for blot få minutter inde i The Order: 1886, begynder spillets problemer.

Heftige kampe

Trods de betagende scenerier begynder andre detaljer at træde i forgrunden. Detaljer, som ikke burde være problemer, men som hurtigt udvander dele af spiloplevelsen og rasler gameplayet fra hinanden.

Du mister ofte herlige våben, for eksempel et elektrisk gevær, kort tid efter de er tilføjet dit arsenal. Skærmens sorte bjælker i top og bund tager nogle gange udsynet i duellerne, og du kan ikke interagere med omgivelserne, medmindre de indgår i din mission.

Ridderne af victoriatidens runde bord må træde til, da Londons politi segner under kampene mod blodtørstige halfbreeds (varulve og vampyrer) og skydegale oprørere.

Længere mellemsekvenser, de såkaldte cut-scenes, afbrydes pludselig af heftig action med quick-time events, hvor der bare skal tæskes knapper. Du må derfor aldrig lægge controlleren fra dig. Andre gange er spillet så langt nede i tempo, at Sir Galahad når elevatoren, men kan ikke træde ind i den, før spillets mellemsekvens begynder.

De mange irritationer ændrer dog ikke på, at The Order: 1886 har en medrivende historie og en grafik, som gør det alternative London troværdigt. Kan du leve med det lidt akavede gameplay, så er der fin steampunk-action for pengene.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Alternativt nyt spil

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

”The Order: 1886 har en medrivende historie og en grafik, som gør det
alternative London troværdigt.”

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]