Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Counter-Strike: Global Offensive

Valves berygtede skydespil har fået en nænsom opdatering.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er to slags spillere, som vil tage fat på Counter-Strike: Global Offensive. Ældre spillere, som spillede det originale spil i 1999, og spillere, som dengang var cirka fire år og siden er opflasket med solide skydespil som Call of Duty og Battlefield.

Sidstnævnte gruppe vil sandsynligvis forblive uimponerede. Counter-Strike: Global Offensive (herefter CS:GO) har ingen kampe med køretøjer eller kæmpebaner. Ej heller har CS:GO Modern Warfares euforisk tilfredsstillelse, hvor du knapt kan være med i fem sekunder uden at gå et level op.

I stedet har CS:GO en mere ondskabsfuld agenda. Veteranerne kender rumlen: Du er en del af et team, og du skal dræbe det andet tema, fuldføre opgaven ved at placere en bombe eller redde gidsler. Men du dør også. Mange gange. Formularen er stort set den som i den originale Half-Life mod, men hvorfor fixe noget, som virker?

Nemmere at gå til

Men nye spillere får også noget. Blandt andet to former, som gør Counter-Strikes notorisk hårde kampe mere tilgængelige. I Demolition begynder alle på samme niveau og med samme våben. For hvert drab får du et nyt våben. Spilleren, som scorer det sidste drab med The Golden Knife, belønnes med sejren.

Det er sjovt, men de øjeblikkelige respawns fjerner lidt af den originale stemning. Derimod kommer du tættere på originalen med Arms Race. Her er ingen respawn, men du får et hold computer-generede soldater.
De nævnte modes skal nok få puritanerne op af computerstolen, men det er god øvelse for begyndere.

Vil du have den oprindelige vare, vælger du Classic Casual eller Classic Competitive. Trods forandringer forbliver Counter-Strike sig selv, et skydespil af den klassiske skole uden luftkampe, droner eller anden form for assistance.

Counter strike: GO

Udviklet af: Valve Corporation
Platforme: Windows
Multiplayer: Ja

Modsat Counter-Strike får du her en bred historiefortælling samt en masse militært isenkram. Enkeltspillerdelen foregår i flere tidsaldre, hvor dine valg påvirker historiens gang. I flerspillerdelen skal du nedlægge fjenden kloden rundt.