Målegadgets [TEST]: Få styr på dit indeklima

Målegadgets [TEST]: Få styr på dit indeklima

Share

Er der for fugtigt i kælderen eller har du problemer med radon i huset? Der kan være mange gode grund til at lære dit indeklima lidt bedre at kende. Nye smarte målere gør det nemt at få overblikket

D et er ikke kun vejret udenfor, der har betydning for dit velbefindende. Også klimaet i din bolig kan have indvirkning på, hvordan du går og har det.

Vi kigger nærmere på tre forskellige målegadgets, som i detaljer fortæller dig, hvordan luftkvaliteten er i din bolig.

Nem installation

Installationerne af de tre produk-ter er fuldstændig smertefri. Vi vil gerne finde noget at klage over, men det kan vi faktisk ikke. Når blot du har tændt enhederne og downloadet de tilhørende apps, kører installationerne mere eller mindre af sig selv. Netatmo og Blueair kobles på hjemmets Wi-Fi, mens AirThings kører over Bluetooth.
De tre måleenheder blev sat op i en toetagers lejlighed med beboet kælder.

En sådan bolig kan potentielt give masser af luftproblemer. Fugtighed kan eksempelvis være en ting, der er værd at holde øje med, når man måler i kælderen. Det viser både Netatmo og Airthings. Dog viser Airthings Wave konsekvent cirka 10 procent lavere fugtighed end Netatmo Weather. Vi stoler mere på sidstnævnte, da det er svært at forestille sig, at der skulle være en fugtighed på under 30 procent i en kælder.

Se også:  Vågn op med dufte, lys og musik
Find farlig radon

Radon er ligeledes en ting, der er relevant at måle, når der er tale om en kælder. For meget af den usynlige gas kan nemlig være direkte skadeligt for helbredet. Wave er alene om at kunne måle radon, hvilket almindeligvis også er noget man får professionelle fagfolk til at gøre. De monterer små sensorer, der måler i flere måneder, hvorefter værdierne analyseres.

Wave gør det noget nemmere, da den bare skal installeres og stilles op, så kan du løbende holde øje med radon-niveauet. Der går en time, før enheden kan vise den første måling. Den viste sig at være meget lav og derefter gik kurven jævnt op, til den fandt et stabilt leje. Selv efter nogen tids måling var niveauet overraskende lavt.

Se også:  Nu kan du gøre din kaffekande intelligent

Der er tidligere foretaget en måling i boligen. Den var under den anbefalede grænseværdi, men langt fra så lav som Airthings. Udluftningen er givetvis blevet bedre, men at radonniveauet skulle være reduceret til det halve er alligevel svært at tro på.

Er luften god nok?

Luftkvaliteten i hjemmet afhænger også af de milliarder mikroskopiske partikler, der svæver rundt. De kan være ganske harmløse, men også særdeles skadelige, hvis der eksempelvis er tale om tobaksrøg, mados eller stoffer fra parfume og lignende. Og så er noget så simpelt som vores indånding af luften også med til at forværre luftkvaliteten, dog ikke i nær så farlig grad.

Del denne