Home » Grafikkort » Lynhurtigt grafikkort med udfordringer
Lynhurtigt grafikkort med udfordringer

Lynhurtigt grafikkort med udfordringer

Share

MSI laver gode grafikkort, og R7970 er i princippet ingen undtagelse, ud over et lille problem, som vi stødte ind i under testen

Grafikkortet er ofte flaske- halsen i din computer. Uan- set hvor god din computers processor er, hvor meget ram du har proppet i den, eller hvor hur- tigt din harddisk spinder, så be- stemmer dit grafikkort i sidste ende, hvor hurtig din computer er.

Specielt når det handler om spil, er det grafikkortet, der sætter grænser for, hvor god grafikken på skærmen bliver, og ikke mindst hvor hurtigt grafikken kan vises på skærmen.

MSI har sendt et nyt grafikkort på banen, deres R7970 LIghtning, og som navnet angiver, er det en AMD Radeon HD 7970-gpu, der driver hele værket.

Et meget stort kort

Jeg gik ellers og troede, at jeg havde et fysisk stort grafikkort i min computer, men jeg skal ellers lige love for, at da R7970 blev pakket ud, blev mit eget grafikkort godt nok det lille. Kortet var dog en anelse tyndere, men både længere og højere.

Det skulle da også hurtigt vise sig at give mig det første problem. For selvom jeg har en computer, der er bygget i et rimelig stort kabinet fra Cooler Master, gik det galt, da jeg skulle montere Lightning.

For selvom grafikkortet umiddelbart godt kunne monteres i computeren, så kunne jeg ikke sætte siden på kabinettet igen. Den blæser, der sidder på siden af min computer, forhindrede det ganske simpelt.

[pt id=’2023528′ size=’large’ link=’file’]

 

Så der måtte lidt ingeniør-snilde til, hvilket jeg ikke besidder ret meget af. – Så resultatet blev, at jeg ganske enkelt pressede til, og selvom låget bulede lidt, så lykkedes det da for mig at få lukket for kabinettet.

Så allerede her vil jeg godt lige rejse et advarende flag: Hvis du har et lille kabinet eller måske et kabinet, der, som mit, har en blæser monteret lige over grafikkortet, er det altså ikke sikkert, at du kan bruge dette grafikkort.

Med grafikkortet pænt monteret i vores nu lettere deformerede kabinet satte vi strøm på og forventede halvt om halvt, at enten grafikkortet eller blæseren ikke fungerede, men alt virkede, så vi surfede en tur forbi AMD og fandt den nyeste driver og installerede den.

Vi skal lige med det samme sige, at vanen tro medfølger der fra MSI programmet MSI Afterburner. Men det kort, vi fik til test, var tydeligvis et omgangskort, og et eller andet sted i processen var skiven med Afterburner blevet væk, og vi besluttede os til ikke at hente Afterburner fra MSI.

Vi har før testet kort fra MSI med Afterburner, og det er kun, hvis man virkelig ønsker at over-clocke sit grafikkort, at Afterburner er aktuel, og da det ikke var vores intentioner, så sprang vi over denne gang.

Se også:  Grafikteknologier [TEST]: AMD FreeSync 2 vs. Nvidia G-Sync

Imponerende specifikationer

Vi gik nu i gang med at kigge nærmere på kortets specifikationer, og som de bliver listet på æskens bagside, er de ikke mindre end imponerende. Bare for at tage et par få af dem har kortet 3GB ddr5-hukommelse, 4× mini-DisplayPort og 2× dvi-porte.

Det understøtter Eyefinity-teknologien, så har du lyst til at bruge mange skærme på en gang, så har du muligheden her.

Kortet understøtter også HD3D og TrueHD og DTS-HD Master Audio, og så er det baseret på AMD’s Powertune og CrossFire-teknologi.

Alt dette og meget mere betyder i virkeligheden bare, at MSI, og AMD, har smækket alle de funktioner og faciliteter, som de har, ned på kortet. Men disse specifikationer fortæller os også, at det ikke er et grafikkort, der sparer på strømmen, hvilket vores test da også hurtigt viste.

Vi skylder lige at sige, at inden vi monterede kortet i computeren, benchmarkede vi det eksis-terende grafikkort, så vi fik tal, der var sammenlignelige. Det eksisterende grafikkort i computeren var også fra MSI, men baseret på Nvidia-platformen – et kort, som vi godt nok har haft i over et år, men som vi stadig synes, sparker bagdel.

[pt id=’2023529′ size=’large’ link=’file’]

 

Lidt baggrundstal

Vi startede med at sende vores gode gamle grafikkort gennem Call of Duty Modern Warfare 2, hvor alle indstillinger naturligvis blev stillet til det maksimale. Her fik vi en framerate, fps, der lå mellem 140 og 160, hvilket vi var ganske tilfredse med.

Derefter fyrede vi op under Half Life 2, men her kom vi ud med en fps på over 300. Det virkede ganske enkelt latterligt, så vi droppede at bruge den til formålet.

Vi satte så den helt nye Diablo III på, og her fik vi en fps på 60. Blizzard havde tydeligvis valgt at bremse frameraten, så den aldrig oversteg de 60, så vi droppede også Diablo III som potentiel test.

Underligt nok var det nøjagtigt det samme med Skyrim. Et nyt og flot spil, rig på detaljer, og alligevel var det umuligt at få en fps på over 60. Igen måtte vi indse, at Bethesda havde låst frameraten. Irriterende, men ikke noget, vi kunne gøre så meget ved. Så vi droppede også brugen af Skyrim som test af grafikkortet.

Vi gik derefter over til vores gennemprøvede PerformanceText 7.0, hvor vi kørte to test. Dels 2D Graphics Mark, dels 3D Graphic Mark.

Vores gode gamle grafikkort fik en score på 451,6 i 2D-testen og en score på 3.563,8 i 3D- testen. Slet ikke så dårlige tal, og vi var nu spændte på, hvad Lightning ville præstere.

I PerformanceTest var der en lille forbedring, men ikke noget, der imponerede os synderligt. 484 i 2D-testen kunne scoren blive til og 3.598 i 3D-testen. Bedre var det da, men ikke syndeligt.

Se også:  Gaming-processorer [STORTEST]: Her er den bedste processor til din gaming-pc

Vi var derfor spændte på, hvad tallene ville blive, når vi satte os til at spille Call of Duty. Her blev vi ikke skuffede. Med Lightning i computeren var den mindste fps, vi fik, 200, og vi var meget ofte oppe på mellem 220 og 250.

Kontrolcentret

En af de ting, som dette AMD-kort også skal have ros for, er driversoftwaren, der følger med. Ved hjælp af den kan du fintune grafikkortet på et utal af måder. Og en af de ting, som vi virkelig godt kan lide, er den oversigt over kortets vitale dele, som du kan få. Blandt andet kortets temperatur og blæserens omdrejningstal. Ting, der er gode at vide, specielt hvis du skal fejlsøge på et tidspunkt.

Men det er også her, du har mulighed for at overclocke grafikkortet, hvilket betyder, at den software, du kan få med fra MSI, er overflødig, næsten da. For du kan styre overclockingen noget mere præcist i Afterburner, end du kan i kontrolcentret. Men det er stadig en rigtig god software med mange muligheder.

For der var ingen tvivl om, at grafikkortet er hurtigt, specielt når det handler om spil, og vi besluttede os til at give kortet en god tur gennem vanlig brug. Så vi gik i gang med at surfe lidt, spille og arbejde et par timer.

Pludselig indtraf katastrofen. Grafikkortet gik ned og trak hele computeren med sig. Det var ikke den vanlige blå skærm, men en række lodrette sorte og hvide striber, der var fejlskærmen.

Vi ventede et godt stykke tid, men intet skete. Vi måtte genstarte computeren på den hårde måde for at få liv i den igen. Denne gang skulle computeren så ikke køre meget mere end små 10 minutter, før samme fejl opstod igen. Vi kiggede samtlige logfiler igennem, men intet tydede på overophedning eller andre fejl. Vi endte med at afinstallere kortet og indsætte vores gammelkendte Nvidia-kort, hvilket så har kørt upåklageligt lige siden.

Hvorfor kortet fejlede, ved vi stadig ikke, og da det er et kort, der tydeligvis har været rundt på flere redaktioner, vælger vi helt at droppe at pointgive det. Det vil ikke være fair, da der er en reel mulighed for, at der er kommet en fejl på kortet som følge af at have været gennem flere forskellige redaktioner og transporter.

Dog vil vi godt sige, at hvis kortet ikke var gået ned, ville det have opnået en rigtig god score, for kortet giver en meget pæn ydelse i spil, og de mange gode muligheder for at overclocke kortet burde give ekstra point. n


MSI R7970 Lightning
  • Ydelse
  • Features
  • Pris

Alt om DATA siger

Det er faktisk en skam, at vi ikke kan give dette grafikkort en karakter. Kortet er rigtig spændende og yder utrolig godt. Men på grund af nedbrud, som vi ikke kunne forklare, vælger vi at droppe scoren. Vi forventer dog, at kortet faktisk ville have scoret rigtig flot, hvis det ikke var på grund af nedbruddene.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
AMD
MSI
Radeon

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S