Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lynhurtige routere fra D-Link

De nye routere er udrustet med den nye 802.11ac-standard og udgør alt fra en billig basis-model til en topmodel med høj ydeevne, AC SmartBeam og USB 3.0.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

D-Links nye serie af routere er skabt til at klare alle almindelige udfordringer, man står over for med trådløse forbindelser. Det gælder uanset om, problemet skyldes dårlig trådløs dækning eller, at forbindelsen ikke er stabil nok til HD-film og online-spil. De nye routere findes i mange forskellige prisklasser, og presser prisen for den nye teknologi ned på rekordlave niveauer.

De trådløse 11ac modeller er op til fire gange hurtigere end forgængerne med 11n-standarden. Bag det karakteristiske design gemmer sig helt op til seks indvendige antenner. Med D-Links cloud service ‘mydlink’ og mobil apps til iOS og Android er det muligt at styre routerne og få fjernadgang til indholdet på dine enheder.

Topmodellen hedder Wireless AC1750 Dual-Band Gigabit Cloud Router med AC SmartBeam (DIR-868L) og leverer en hastighed på samlet 1750 Mbit/s – fordelt på 1300 Mbps på 5 GHz-båndet og 450 Mbps på 2,4 GHz-båndet. Routeren er skabt til dem, der ønsker det absolut hurtigste, og samtidig vil have alle de nyeste funktioner. Fire Gigabit Ethernet-porte og USB 3.0-tilslutning gør det nemt for brugerne at streame video eller overføre filer nemt og hurtigt fra en tilsluttet harddisk.

Premium-modellerne AC1200 Wireless Dual-Band Gigabit Cloud Router med AC SmartBeam (DIR-860L), og Wireless AC1200 Dual-Band Gigabit Cloud Router (DIR-850L) giver en hastighed på 867 Mbps på 5 GHz-båndet og 300 Mbps på 2,4 GHz-båndet og er udstyret med Gigabit Ethernet. Ligesom DIR-868L har også DIR-860L AC SmartBeamTM-teknologi. Den er designet til at finde og spore trådløse enheder tilsluttet til routeren og skal have stor rækkevidde.

Den sidste model i den nye serie er Wireless AC750 Dual-Band Cloud Router (DIR-810L) med AC750-speed. Den har hastighed på 433 Mbps ved 5 GHz og 300 Mbps på 2,4 GHz, og den kommer til en meget attraktiv pris for brugere, der ønsker at opgradere til den nye 11ac-standard.

Cloud-teknologi og apps inkluderet

Udover den høje ydeevne, er alle de nye modeller udstyret med D-Links mydlink-teknologi, som giver brugerne nem adgang til routeren, og kan styre og kontrollere deres netværk i real time, selv når de ikke er i hjemmet.

Gennem den gratis app "mydlink Lite" kan brugeren se, hvilke enheder er tilsluttet på samme netværk, herunder hvilke hjemmesider, der er blevet besøgt. Det er også muligt at blokere uønskede forbindelser og modtage notifikationer over mail. Routerne kan installeres på et par sekunder via "QRS Mobile" app (Quick Router Setup), som er gratis og tilgængelig for iOS og Android.

802.11ac adaptere

Routerne kan også bruges af computere, der ikke understøtter tidligere trådløse standarder, hvis de bruger en USB-adapter med 802.11ac-understøttelse. D-Link Wireless Power Dual Band USB Adapter (DWA-182) eller AC Wireless Dual-Band USB Nano Adapter (DWA-171) gør det muligt at opgradere computeren, så den kan drage fuld fordel af 802.11ac.

Alle fire nye routere kan købes i butikkerne nu. Den vejledende udsalgspris er: 595 kr. for de DIR-810L, 695 kr. for DIR-850L, 995 kr. for DIR-860L og 1295 kr. for DIR-868L.

USB-adapterne DWA-182 og DWA-171 er også på markedet nu. Den anbefalede pris for DWA-182 er 595 kr. mens DWA-171 koster 295 kr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere