Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lynhurtig internet nu tilgængeligt for over en halv million danskere

Fra i dag kan Telenor tilbyde højhastigheds-internet til yderligere 509.000 husstande på Sjælland og i Østjylland. Samlet set er det nu 2,4 mio. husstande, som kan få internet med hastigheder på op til 1.000 Mbit/s med Telenors produkt MaxSpeed.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Telenor har indgået en aftale med Fibia, der giver Telenor mulighed for at tilbyde lynhurtige fiberforbindelser til alle husstande, som har adgang til Fibias net. Den tekniske sammenkobling af de to selskabers systemer er nu på plads, og fra i dag kan kunder hos Telenor således bestille fiber på Fibias net hos Telenor til 349 kr. for 1.000 Mbit og 319 kr. for 500 Mbit.

På Sjælland er det 330.000 husstande, der får mulighed for at få Telenor Maxspeed med hastigheder på op til 1.000 Mbit/s. I Østjylland er ca. 179.000 adresser omfattet. På telenor.dk/maxspeed kan man tjekke, om man kan få MaxSpeed på sin adresse.

”Vi glæder os over, at vi nu kan give endnu flere danskere mulighed for at vælge mellem flere fiber-produkter. Det er godt med flere valgmuligheder, så forbrugerne kan vælge efter behov fremfor teknologi alene. MaxSpeed henvender sig til de kunder, som bl.a. sætter pris på muligheden for adgang til service og rådgivning i vores butikker og via telefonen uden for almindelig arbejdstid – nemlig mellem 7 og 23,” siger Lars Kyrø, der er internetchef hos Telenor.

Routeren spiller en stor rolle

Samlet set er det nu 2,4 mio. husstande, som kan få internet med hastigheder på op til 1.000 Mbit/s med Telenors produkt MaxSpeed. Og hos Telenor mærker man stor og vedvarende interesse for produktet.

”Vi har en tilfredshedsgaranti på 30 dage, men den er der meget få, der benytter, for de oplever en god kvalitet i produktet. Det skyldes bl.a. vores WiFi 6-router, der er kåret som den bedste på markedet. Folk tror, at fiber pr definition er lig med høj hastighed, men routeren har faktisk meget at sige i forhold til den oplevede hastighed og rækkevidde i hjemmet,” siger Lars Kyrø fra Telenor.

Telenor tilbyder WiFi 6-routeren for 20 kr. ekstra om måneden i tillæg til MaxSpeed abonnementet. Routeren er udviklet til at forbedre hastigheden, give bedre dækning og øge effektiviteten, når mange enheder er tilsluttet på samme tid. En test af syv routere udført af Force Technology i februar 2021 kårede Telenors WiFi 6 router som den bedste på markedet. Alle tests er udført på samme måde, med samme afstand mellem klienter og router.

Åbner i etaper

Aftalen mellem Fibia og Telenor gælder 509.000 adresser og vil løbende blive udvidet i takt med, at Fibia får rullet fiber ud til flere adresser. De første 315.000 adresser bliver åbnet i dag og resten kommer løbende over de næste måneder. På telenor.dk/maxspeed kan man tjekke, om man kan få MaxSpeed på sin adresse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere