Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lyden er i særklasse

Testens dyreste leverer høj lydkvalitet, mens støjdæmpningen har visse mangler.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er testens dyreste, største og på mange måder også den bedste hovedtelefon. Alle materialer og dele i telefonen er yderst lækre og i høj kvalitet – alligevel er vægten rimelige 240 gram.

Hovedtelefonen tilsluttes med kabel – hvilket stadig er det rigtige valg for den kræsne lydentusiast.
Der er plads til et AAA-batteri, der driver støjdæmpningen, og du kan tænde og slukke samt skrue op og ned for lydstyrken på højre ørekop.

Den store hovedtelefon kan klappes sammen, så den ikke fylder for meget på farten.

Sennheiser er en næsten helt lukket konstruktion, men lader en smule lyd slippe ud, så du kan risikere at genere sidemanden med dit musikvalg. Støjdæmpningen er god, når høje lyde som en jetmotor skal undertrykkes, men varierer lydniveauet, er Sennheisers dæmpning et par klasser under AKG og især Bose.

Sennheiser spiller til gengæld fremragende og har et lækkert, artikuleret lydbillede, der er gennemsigtigt som fra ingen anden hovedtelefon i denne test. Så er målet alene bedst mulig lyd, er Sennheiser det bedste valg. Men den er noget pebret i prisen. Trods dette får den vores anbefaling.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener:

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs hele testen af noise cancelling-hovedtelefoner her:

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

OBS: Denne test rettet sig primært mod kvaliteten af hovedtelefonens støjreduktion.

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]