Lusket Facebook-quiz bruger dit billede i annoncer

Lusket Facebook-quiz bruger dit billede i annoncer

Share

Dit profilbillede kan blive brugt i dating og vægttabs-annoncer, hvis du deltager i de forkerte quizzer

Hvor godt kender du Philip? Siden HeroQuizz.com kører i øjeblikket med quizzer på Facebook, der logger folk til at deltage og dele quiz-resultater for at få rettighederne til brugernes informationer og profilbilleder.

Deltager du i quizzen om, hvor godt du kender en af dine Facebook-venner, er der sandsynlighed for at dit profilbillede bliver brugt i forskellige annoncer på nettet. Når du deltager i quizzen, accepterer du nemlig, at HeroQuizz må bruge dit profilbillede i forskellige sammenhænge.

Billederne bliver ofte brugt i annoncer om dating og vægttab.

Det skriver svenske Aftonbladet

De seneste par dage har det været svenskerne, der er blevet fuppet, men nu er danskerne også begyndt at tage del i quizzen.

Se også:  Bruger du sociale medier?

Ikke nok med at HeroQuizz får rettigheden til at anvende dine private oplysninger, sælges oplysningerne ofte videre til samarbejdspartnere, der også kan gøre brug af dem.

– Tænk dig altid om en ekstra gang før du deltager i quizzer og tests på Facebook. Bagmændene ved at mange brugere hopper i fælden, når det gælder personlighedstests og quizzer om dig og dine Facebookvenner. Deltag ikke i quizzer på Facebook, hvis du vil være sikker på, at dit ansigt

ikke bliver brugt i forskellige annoncer på nettet, siger Janus R. Nielsen, der er it-sikkerhedsekspert hos it-firmaet www.anytech365.com.

Del denne